søndag den 20. december 2020

20.12.2020 4. søndag i advent og nedtællingen til juleaften er i gang

Både små og store kan nu mærke, at julen er tæt på. Det sidste adventslys bliver tændt i aften og pakker fragtes fra hist til pist. 

Dagens kort er fra Jannie Thorgersen:

OSH skal nødig anklages for at aldersdiskriminere, så ovenpå de mange små nisser, der har optrådt herinde, var jeg rigtig glad for at Jannie T har husket den ældre generation af nisser. Nøjagtig alder
kan man jo aldrig vide - men ham her er nok over 100 og har fornuftigt nok taget en lygte med på turen.

Ham her er enten lidt yngre, eller også har han været modtagelig for stylingtips fra Dansk Nissemoderåd. Han flasher ihvertfald fint matchende prikket hue, luffer og støvler. 

Snemanden glæder sig rigtig meget til det årlige snemandstræf i juledagene, som I kan se er det lige her inden jul, at snemænd får små ben, så de kan mødes med deres venner. Så nu ved I hvorfor ens snemand nogen gange er forsvundet!

Ja her tæt på jul sker der mange magiske ting, snemænd kan gå, nogle rensdyr kan flyve og andre kan stå oprejst som ham her, der er klar til at gå rundt og synge om Rudolf. Det er nu sådan en festlig tid - den juletid. 

Nu er Fifty og jeg spændt på at se, hvor mange kommentarer vi får at trække lod imellem i aften. Vi læser dem løbende - allesammen - men det er først efter 22.00, at vi leger lykkens gudinde og finder vinderen. Hvem det bliver, kan I læse på mandag den 21. december. Held og lykke til alle jer der er med i lodtrækningen. 


24 kommentarer:

Margit sagde ...

Herlige og sjove julekort.
Og sikke en hyggelig nissehistorie du har lavet.
Og glædelig 4. Søndag i Advent til alle.🎄🎅🏻

Tina sagde ...

Hvor er de skønne, især den første nisse. Og som altid en hyggelig historie 😉

Nanna sagde ...

Søde julekort

Betina Olesen sagde ...

Hvor er de både søde og sjove de kort... men med nederste kort kom jeg til at tænke på et fitness-rensdyr ;-)

Unknown sagde ...

Skønne julekort, er vild med det dansende rensdyr

Annette / aka sagde ...

Skønne julekort fra Jannie.
Glædelig 4. søndag i advent.

10na sagde ...

De kort er bare for skønne og får smil frem på læben. Glædelig 4.søndag i advent til jer i HQ. Kh 10na

Jean sagde ...

Haha skønne humoristiske julekort

Sonja Skovgaard sagde ...

Sikke nogle skønne sjove kort, og nu forstår jeg endelig, hvor vores snemænd er forsvundet hen👍
Dejlig historie 👍🎶🎄🎶

Hanneby sagde ...

Skønne kort, med stor tålmodighed.. julen er magisk .... alt kan ske

rhh sagde ...

Det er nogle rigtig sjove julekort, at der så også følger en historie med gør kun det hele meget sjovere 🎄

rhh sagde ...

Det er nogle rigtig sjove julekort, at der så også følger en historie med gør kun det hele meget sjovere 🎄

Jytte Thrane sagde ...

Skønne og sjove julekort 🎄🎄

Tina-Smedegaard sagde ...

Dejlige kort. Er vild med snemanden.

Heidi sagde ...

Hvor er de julekort bare søde. God jul 🎄🎅

MosteH sagde ...

SÅ søde julekort. Og så mange udskårede små dies. Jeg ville ønske jeg gad, for det er bare så sødt.

Lene sagde ...

Så fine og søde julekort. Herlige nisser og snemænd.

Bodil Bording Hansen sagde ...

Skønne kort og en sjov nisse historie. 🌈🎄🌈

Jannie sagde ...

Tusind tak for den fine historie, og tusind tak for alle de søde kommentarer til kortene 🥰

Charlotte sagde ...

Skønne kort med et humoristisk twist😊.

Dot D sagde ...

Skønne kort fra Jannies hånd - og fine historier der passer til 🌲🎅🦌

Grete Heldt Frederiksen sagde ...

Sjove og hyggelige julekort, og som altid med gode historier til. God søndag til alle.

Helle H sagde ...

Fine kort, det er dejligt med ny inspiration.

Ruth Tingleff sagde ...

Hold da op nogle søde julekort. Og endnu en sjov lille historie. Din fantasi fejler bestemt ikke noget.