Skal vi ikke nuppe en gang "Bid for Bid af Designpapir" igen, hva! Jeg har efterhånden flere nye afsnit klar til dette år, så vi er næsten kommet bagud. Lige som sidste gang handler det om julekort, men denne gang er fokus på rester af ensfarvet karton. Hvis du har masser af rester af karton, så ræk hånden i vejret..... ;)
Hvis vi har nogen nye læsere med, kan man nedenfor læse motto'et for denne serie hos OSH. Sidst i indlægget finder man links til alle forrige afsnit i serien.
Motto'et for "Bid for Bid af Designpapir" serien er:
Fra tid til anden tillader jeg mig at bøje tolkningen af "designpapir", da jeg i ny i næ retter fokus på ensfarvet karton. Jeg er ganske overbevist om, at der er mange andre end mig, som ligger inde med en del rester af farvet karton. Som jeg vil vise i dag, kan man sagtens få lavet nogle lækre kort ud af det - og som her - lækre julekort.
I min video får I en gennemgang af alle de kort, som jeg fik lavet i et go på en dag. For når først man har fået valgt sine farvekombinationer og gjort sine strimler klar, så går det ganske stærkt.
Nedenfor kan I se nogle af de kort, jeg fik lavet den dag. I min video får man også oplyst hvilke dies, stempler og sværter, som er brugt.
Hvis man selv ønsker at kaste dig ud i disse kort, giver jeg jer linket til min tutorial video i slutningen af indlægget. Her kan I se med, mens jeg viser jer processen skridt for skridt.
Som lovet får I også et link til min tutorial video. Bare klik HER.
2 kommentarer:
Lækre farvekombinationer. Og en rigtig fin ide.
Og Pias videoer er bare så inspirerende.
De er lækre og farverige dine kort. Tak for inspiration.
Send en kommentar