Pia her... Wauww - en ekstra lodtrækning i denne måned - så skal I da lige have et ekstra indlæg fra mig også, så der er endnu mere at kommentere på inden lodtrækningen 10.2. kl. 23.59. Hvor spændende er det lige???
Ihh hvor har jeg siddet og klappet i hænderne af begejstring over noget af det donerede designpapir, samt det faktum at jeg fik mulighed for at nuppe det med hjem. Designpapiret, som jeg har brugt til dagens tøsede konfirmationskort, er netop noget af det. Mega lækre guld folie tryk detaljer på noget af det og der var vist næsten over halvdelen af 6x6 blokken tilbage.
Sidst fik I mulighed for at stille spørgsmål og som lovet svarer jeg på dem. Både spørgsmål og svar kan I læse sidst i dette blogindlæg.
Jeg er på Hobbybodens kreative team, hvorfor der kan forekomme brug af materialer købt hos Hobbyboden, samt mærket Gittes Eget Design. Jeg vil dog til en hver tid opmuntre jer til at bruge af scrapsager, som I allerede har derhjemme og som kan bruges i stedet for de produkter, jeg har brugt.
Sidst spurgte jeg om I havde nogle spørgsmål og som lovet vil jeg svare på dem denne gang.
Lone stillede dette spørgsmål:
"Jeg har et tillægsspørgsmål omkring de tekster, du laver på forhånd. Det ser på billedet ud til, at du har skåret dem ud som bannere i forvejen, før du stempler - men at du ikke bruger magneter til at holde. Er det så den grønne tape, du bruger til dem? Det gør det vel sværere at gemme dem til senere?"
Ja, jeg skærer typisk altid mine bannere ud før jeg stempler. Det er der en ganske simpel forklaring på. Når jeg sidder og laver OSH kort - og gerne vil udnytte materialerne til fulde - sørger jeg som regel for at udnytte pladsen på kartonet bedst muligt. Hvis jeg kan klemme en banner die ind eller en oval die ind, så gør jeg det på hvidt/creme karton. Det betyder, at jeg får mig en god stak banner og ovaler klar til tekst.
Jeg bruger ikke den grønne Repositionable Tape Runner til at holde fast på mine diecuts under stempling. Jeg sørger for at skære en karton-skabelon, som mit banner eller oval diecut passer ned i. Skabelonen kan jeg bruge igen og igen.
For at fastholde det som skal stemples, har jeg 2 metoder. Den mest simple er, at jeg sætter et stykke Heffy Doodle blå post-it tape bag på min skabelon henover "hullet". Denne metode er vist på billedet ovenfor. Den anden metode er, at jeg bruger en Sizzix Sticky Grid Sheet i min Misti. Sidstnævnte metode er også fantastisk, når man bruger de nye hotte koordinerende stempler og layered Stencils.
AKA og Bertram stillede begge dette spørgsmål:
Kan den brune tape holde - også nede i varmen ? Jeg mikser tit brun tape og lim. Noget med at bruge både livrem og seler LOL.
Hos OSH skelner vi ikke mellem den brune tape og den hvide tape. Farven på backing af tapen er efter vores mening ikke relevant. Det er der til gengæld andre faktorer, som er.
Kvalitet er en væsentlig faktor. Det er vores påstand, at kvalitet holder bedre end billige produkter. Det er vores anbefaling, at man køber sit dobbeltklæbende tape hos en scrapbutik/forhandler og ikke steder, hvor man kan få det til en billig pris. Dobbeltklæbende tape fra Tape Rollers vil vi heller ikke anbefale at bruge til OSH kort. Her oplever vi desværre, at denne type tape ikke er velegnet til temperaturskifte og hurtigere mister sin klæbeevne.
Når man bruger dobbeltklæbende tape, er der mange som ikke ved, at klæbeevnen optimeres ved at efter-presse tapen. Det kan man gøre ved at køre sin bonefolder henover det dobbeltklæbende tape, før man fjerne backing strimlen. Når man har "samlet" delene, giver man atter et pres med sin bonefolder. Hermed hjælper man den dobbeltklæbende tape med at optimere sin klæbeevne, hvilket gør en forskel i forhold til varmepåvirkning.
En anden faktor, som vi også gerne vil nævne er alderen på den brugte dobbeltklæbende tape. Jo ældre (og jo billigere) tapen er, jo dårligere vil den holde. Både ubrugt og brugt. Forstå mig ret, hvis et doneret kort allerede har været på "lager" hjemme hos én selv i en længere periode (måske år), og efterfølgende bliver doneret til OSH, kan der være risiko for at kortet ved vores kontrol gennemgang slet og ret falder fra hinanden. I så fald havner kortet på vores skadestue og bliver "lappet" sammen igen.
Hvis I har det bedst med at kombinere dobbeltklæbende tape og flydende lim, så gør endelig det. Blot husk, at der skal ikke så meget flydende lim til for at det hæfter godt sammen - særligt ved diecut tekster. Til at lime små delikate dele og tekster kan jeg kun anbefale at bruge en Precision Tip Glue Applicator Bottle. Sådan en flaske gør det væsentligt nemmere at styre lim flow og mængde, for selvom en lim bliver gennemsigtig når den er tør, betyder det desværre ikke at den bliver usynlig, hvis den stikker udenfor.
Sidst men ikke mindst ved jeg fra Charlie, at lim faktisk også kan reagere på temperaturforskelle. Det oplever vi f.eks., når vi her om vinteren modtager pakker. Kort hvor store flader har fået flydende lim og ved brug af matte måske to lag lim, ligger ikke fladt på et bord, når vi pakker kassen ud. De buer faktisk svagt på midten og virker ret stive. Måske fordi der er brugt gavmilde mængder af flydende lim. Det sker ikke ved brug af dobbeltklæbende god tape. Det kan ses på de kort, vi hver især har gemt gennem flere år, som stadig holder fint, fordi de er lavet med dobbeltklæbende, syrefri tape.
Link til forrige indlæg med doneret designpapir:
Kreative hilsner,
11 kommentarer:
Super flotte kort Pia viser i dag, og papiret er da bare så smukt.
Tak for svaret og øvrige oplysninger. Jeg blev da lidt klogere på tingene.
God da til jer.
Du er fantastisk dygtig til at trylle og få "ingenting" til at ligne en million.
Tusind tak for dine svar - både mit omkring de tekst bannere, men også omkring tape og lim.
Sikke nogle lækre kort 😍 flotte farver og karton. Ja Gittes egne design fra HobbyBoden dies og stempler er gode, jeg kan godt lide hendes danske tekster 😍
Spørgsmål til Pia: de ovale dies du bruger hvilket mærke er det? De ovale jeg har er meget smalle, så der er ikke meget plads til tekst.
Magisk tryllerier. Så flot papir, der er doneret, som du får mest mulig ud af. De er SÅ smukke. Tak for svarene.
Super god gennemgang tak 😊
Tusind tak for svar på vores spørgsmål. Jeg er blevet klogere og det er jo aldrig nogen skade til. Smukke kort du har fremtryllet af det donerede papir.
Vildt godt indlæg. Tak for informationen om holdbarheden, kvaliteten og forskellen på tape og lim. Og ikke mindst om din monster smarte metode til at fastholde diecuts til tekststempling. Perfekt placering af tekststempler på ovale diecuts er liiidt udfordrende for mig, for hvornår ovalen lige i vatter 😄 så mange tak for at dele den metode.
Nå ja og for informationen om pynt.
Kortene er super smukke 😍 og jeg er enig med Lone, du kan få "ingenting" til at ligne en million 👏🏻
Tak for info. Og inspiration
mega flotte kort.
Elsker at I har en "skadestue" til de kort som trænger! I er altså fantastiske! Og super lækre kort Pia, du kan virkelig noget med mønsterpapir!
Virkelige fine kort
Yndige kort!
Send en kommentar