fredag den 21. december 2018

21. december - årets længste nat


... og for natteravne som mig er det jo skønt, så kan man nå lidt mere på denne december fredag. Hvem ved måske bliver det ovenikøbet en "Starry Night", så der er lidt at kigge på.

Men noget at kigge på har vi som sædvanligt her hos Operation Skriv hjem takket være alle de flinke og dygtige kortmagere, der er søde at lave kort til os. Nu nærmer vi os snart juleaften - og jeg ved jeg har fået sagt tak til og vist kort fra RIGTIG mange af jer - men helt garantere at jeg har været forbi alle kan jeg desværre ikke, så her en

KÆMPESTOR tak 

også til de af jer der måske ikke er blevet nævnt. Det er kun SAMMEN, at vi kan lykkes med vores mission - at alle udsendte (vi kender adresserne på) får mulighed for at vælge et håndlavet kort at sende hjem både til jul og resten af året.

Dagens kort er fra en kasse fra familien Heldt Hansen (der jo dækker hele 3 generationer, hvoraf dygtige Nadja tilhører den yngste del) MEN jeg mener at kunne huske det er hendes mor Randi der har lavet dette kort - der meget passende også viser meget himmel (ja jeg ved det godt - jeg er en detaljenørd.... men ellers bliver det altså SÅ kedeligt at blogge hver dag...) ;0)

Sødt mønstret papir og lækker dansk tekst die i 3 lag - så den virkelig står flot.
Det med tekstdies i flere lag er jeg ret vild med - det kræver lige lidt ekstra tid og en sikker hånd men FLOT bliver det altså.

GOD slutspurt her op til jul - og håber I har 5 minutter også de sidste dage i december til at kigge forbi her og kommentere - for vi trækker jo først det sidste gavekort til Picturing the world når måneden er omme og WAUW der er mange kommentarer denne gang. Men der skal jo kun 1 kommentar og lidt juleheld til at vinde. ;0)




11 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Ja, familien Heldt Hansen er virkelig en familie med sandt scrappe-sind. Og heldigvis er de virkeligt produktive med kort til OSH også.
Dagens kort er også bare SÅ fint.
Tak for masser af fine kort vist i din juleblogging. Så er der inspiration til det kommende års kort.

Tina-Smedegaard sagde ...

Jeg er også vild med, at der er så meget himmel. Virkeligt flot kort.

MosteH sagde ...

Og tak til dig (og Fifty) for det store arbejde du gør. Jeg er lige imponeret, hver gang jeg støder på din blog. Glædelig Jul til jer.

Solveig sagde ...

Hvis det er et af 'vores' kort, er det helt sikkert Randi der har lavet det.
Vi fortsætter i det nye år, med at producere kort til OSH

Hilsen en af Heldt'erne
(der nødigt vilkaldes Hansen) 😊

Unknown sagde ...

Flot kort, dejligt vinterbillede

Heidi / Heroly sagde ...

Flot kort hvor teksten lige giver det helt særlige til kortet.
God jul til alle🎄

Malene sagde ...

Så fint et kort. Jeg er også vild med lag -på- lag tekst. Har det dog stadig til gode at få lavet selv, men det kommer jo nok en dag.

EttenA sagde ...

Flot kort med et skønt vintermotiv - og en fantastisk god effekt med den fede tekst i mange lag :-)

Lisbet M sagde ...

Ih, hvor er det fint.
Lige sådan et vejr, vi ønsker os på mandag.

Margit sagde ...

Wauwww... smukt kort...
Den ide med fed tekst har jeg ikke set før😳
Det ser rigtig godt ud...så det må prøves.
Dejligt vi stadig kan give hinanden nye ideer.
God WE 🤶🏻

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Det er et skønt kort, der netop viser en af de skønne ting ved vintertiden - den flotte stjerneklare himmel