fredag den 5. april 2019

Marts vinderen og søde børnekort fra Birgit R i Lyngby

Stillingen i kampen mellem computer og Charlie er p.t. 1-2, så her kommer næste indlæg  ;0)

Mange tak for gavekortet på 200 kr. fra Anette (Happymade) i marts måned.

Vinderen blev denne kommentar:

Det er nogle supersøde kort. og skønne farver

Det er Lotte Clausen der har skrevet denne kommentar. TIL LYKKE til dig Lotte, så snart jeg har hørt fra dig giver jeg besked til Happymade med dit navn og adresse, og så kan du handle for dit gavekort.

Denne gang var der igen anonyme kommentarer hvor jeg ikke ville kunne finde frem til personen, derfor denne besked:

OBS - nu sker det igen kan jeg se - helt OK at nogen ikke har en profil og derfor kommenterer som Unknown eller anonym, men så skal kommentaren ende med et navn - ellers kan man IKKE vinde herinde. Det er for tidskrævende og usikkert for mig at skulle finde frem til sådan en vinder.

Her kommer en håndfuld fine og hyggelige børnekort fra Birgit R. i Lyngby og 1000 tak for dem Birgit.

En glad lille giraf sender knus.

Her kommer en hel serie med søde små Disney firkanter - kortene er både i drenge og pigefarver.



Blomstrende træer og dragevejr - sødt kort.

Disse træer fra Lene design passer fint til børnekort, her med den søde flyver.
Solen skinner og jeg må væk fra computeren igen. Glæder mig til at læse jeres kommentarer senere.

ÅÅÅH nej - det var IKKE meningen dette skulle virke som en Aprilsnar...

BEKLAGER - Fifty og jeg har haft en hård uge, så vi leger lige at april måned starter NU..

Derfor er det mig en fornøjelse at præsentere Nadja fra NHH designs lille hjælper Buddy, der også er en af Fiftys gode venner. Han har været på besøg med månedens præmie - se lige her:

HVAD mon der er i pakken - jeg er bare SÅ spændt.....

Wauw - de HELT nye sommerstempler fra NHH Design - dem bliver man da både lækkersulten af og glad i låget af - for det er nogle skønne tekster der er med - og SE DER - vinderen får også dies med til sine to nye stempelsæt.
TUSIND TAK Nadja - det er godt nok en FED præmie....
Så alle I der kommenterer her i april måned får 1 lod for hver kommentar med i lodtrækningen, hvor SUPER spændende er det lige???

ALTING driller i dag  - så dette indlæg bliver ikke længere lige nu - senere i dag kommer det indlæg, der af en eller anden grund IKKE vil udgives via Blogger på min Ipad. Jeg prøver igen efter frokost - jeg MAGTER ikke mere ITbøvl lige nu.  I det indlæg er der kort der kan kommenteres på, men man kan selvfølgelig også kommentere på dette - jeg er SÅ vild med disse nye stempler fra dygtige Nadja og teksterne er lige min humor.

OBS - nu sker det igen kan jeg se - helt OK at nogen ikke har en profil og derfor kommenterer som Unknown eller anonym, men så skal kommentaren ende med et navn - ellers kan man IKKE vinde herinde. Det er for tidskrævende og usikkert for mig at skulle finde frem til sådan en vinder.

søndag den 24. marts 2019

Julekort #3 hos OSH

Så er vi her igen, og en tredjedel af årets julekort er lavet. Jeg er vendt tilbage til kristtjørnen i denne omgang, men i modsætning til kortet fra januar bruger jeg her store stempler, så motivet fylder det meste af kortet.



Pia her og jeg har sørme også haft gang i lidt kristtjørn på mit kort. På mit kort fylder kristtjørnen meget lidt, hvor jeg istedet har ladet min tekst fylde det meste.


Jeg har heat embosset på mat guldkarton med perlemorskær og var positivt overrasket over hvor godt et resultat det blev. Motiv og tekst stemplerne er fra tyske Create A Smile. Kristjørnen har jeg farvelagt med Polychromos farveblyanter.


Nu er det spændende om Charlie også byder på kristjørn eller om hun har fundet på noget helt, helt andet.

Jamen hvis det er kristtjørn der er in denne måned, så er jeg da med på den ide.

Her mit kort, stærkt inspireret af et julekort Mette Hyldig har lavet sidste år:

Hvid kristtjørn baggrund på kraft kort. Prikket banner med kristtjørn krans og god jul tekst.
Det var da 3 meget forskellige kort over samme tema - sjovt at se, ikke?

Her kommer mr. Linky. Vis os dit julekort - helt frit valg på motivet.



















fredag den 15. marts 2019

Fine kort fra Stinne og på forhånd tak

til jer der har afleveret kort i Middelfart. 1000 tak. Jeg har foreløbigt set et foto af kassen, da Fifty og jeg holder en længe ventet forårsferie i øjeblikket.  Jeg glæder mig til at kigge på det hele når vi er hjemme igen.

Men i dag disse søde kort fra Stinne (fra mit fotolager) og tak for dem.

Sødt Hello kort. Fin lille blad pynt og cute cirkel med hjerte. 

Samme ide men her med fin guldcirkel og love hilsen. 

God ide med stemplet tekst både på kanten af motivet og i den hvide del af kortet. 

Fjer er sådan en lækker pynt

Lækre sarte farver og hvid bladpynt. 

Til lykke med en to go kaffe. 

Tøset babykort. 

Lille hurtig hilsen fra ferielandet. Så er der nyt at kommentere på, så du kan få endnu en chance i denne måneds kommentarkonkurrence.  Husk at skrive dit navn i kommentaren, hvis du kommenterer anonymt. Jeg kan ikke vælge en vinder der er anonym. Lækkert gavekort på 200kr er igen på højkant i denne måned. Besøg vores marts sponsor. Klik på linket til Happymade i vores sidemenuen. 



fredag den 1. marts 2019

1. marts - ny måned og ny sponsor hos OSH

Men allerførst tak til Luna hobby for februar måneds præmie - 1 gavekort på 200 kr.

Det blev denne kommentar der løb af med præmien:

"De bamsekort er da helt fantastiske. Dem må jeg prøve af en dag" på indlægget Februar betyder ny sponsor og her er lidt fine børnekort.

Til lykke til Julie fra Horsens - jeg giver Luna hobby besked om at du var den heldige. God shopping. ;0).

I går kom jeg hjem til en dejlig kasse med kort fra Birgit i Lyngby - 1000 tak for dem Birgit - her et lille uddrag af fine Love- og børnekort:

Fint Hello karton skåret med kantdie og tilsat en tekstdie med LOVE.

LOVE kan jo også staves "Kærlig hilsen" og med alle de fine hjerter er meningen ret tydelig.

Den lille glade flyver kigger ned på det muntre hus og træet der er sprunget ud med forårsblomster. 

Fint farvevalg og sød ide med skyer der drysser hjerter ned over ordet LOVE.

til sidst et TYDELIGT Disney kort - som man helt selv kan kreere med cirkelpunch i to størrelser og hjerter som er sat sammen til en fin sløjfe. 100% Minnie Mouse hilsen.
I marts har Anette fra Happymade meldt sig under fanerne som sponsor - Anette byder også på et fint gavekort på 200 kr og lover der er masser af nye ting i butikken og på vej, så man kan glæde sig til at shoppe for sit gavekort, hvis man er den heldige. Tak for støtten Anette.

Som altid har man 1 chance for hver kommentar man lægger her inde. Så bliver de personer hvis kort vi viser også glade. Totalt win win situation. ;0)

søndag den 24. februar 2019

Julekort #2 hos OSH

Hos mig er denne tid mere fyldt af fødselsdag og fødselsdagskort, da Birk har fødselsdag i morgen, og mange andre i familien og omgangskredsen har fødselsdag på denne tid af året. Men jeg har begået et julekort, som måske mere er i den vinterlige afdeling.


Faktisk kan man jo også snige sig til at sende det til en anden anledning, hvis man ikke sender deciderede julekort, for udsagnet "Happy Everything" dækker unægteligt det meste ;)

Jeg har kastet mig over et julestjernekort denne gang. Julestjernestemplet og teksten er fra Mama Elephant og er farvelagt med ZIG Clean Color Real Brush tusser på tykt akvarelpapir. Når jeg farvelægger med ZIG's bruger jeg en vandpensel til at blende og trække farverne.


Baggrunden er lavet med et "Plaid" baggrundsstempel fra Catherine Pooler Design. Julestjernen har jeg monteret på mørkegrå karton, som er diecuttet med et sæt Hero Arts Nested dies.

Fine kort fra både Cecilie og Pia. Svært at komme efter - men jeg bad Fifty vælge en juledie som jeg skulle bruge til mit kort - det blev der dette resultat ud af :

Die fra Cottage Cutz, stempel fra et af Hobbybodens mange fine tekstsæt, julelyskædepapir gave fra Line Thy (tak)
Nok næppe en overraskelse at der er en lille bamse i julesækken, men sættet har også et cute lille brev, bolchestokke og anden pynt så MEGET anvendeligt. Da julegaver jo kan være svære at holde fingrene fra, var teksten bare lige den rigtige.

Nu GLÆDER vi os rigtig meget til at se en masse link til julekort fra jer der også laver julekort hver den 24. Så her kommer mr. Linky:



















onsdag den 20. februar 2019

Februar lakker mod enden - her fine kort fra ukendt scrapper

Nogen gange får jeg en portion kort med i OSH kassen, som jeg ikke ved hvem er fra. De gør naturligvis lige så god gavn men jeg KAN så godt lide at kunne sige tak.

Jeg gentager lige - vi vil gerne undgå individuelle cellofanposer om hvert kort (vi skal jo pille dem af for at tjekke kortet og sætte OSH label på det - og de vil helst ikke have en masse plastaffald ude i lejrene) så spar bare dem - men vi vil rigtig gerne have en lille seddel med navn og by og evt. antal kort lagt i en samlet plastpose. Det er en stor hjælp for "pakkeafdelingen".

Der vil være en OSH kasse til Convention og jeg glæder mig til at se hvem der har noget til os, trænger til sol og sommerkort ovenpå alle de julekort jeg har håndteret.

Så sig endelig til, hvis du kan genkende dine kort blandt disse eller ved hvem der har lavet dem.
Lige nu må jeg nøjes med at skrive - mange tak til ?? Billederne er for længst sendt afsted, jeg har besøgt mit fotolager i dag. ;0)

Beklager den grå skygge, havde ikke set at solen fangede en pind ude i haven.

Prikker, blomster og sød cykel. Dejligt tøset kort.

Fint dekoreret cupcake og til lykke siger dette kort.

Et knus i en kuvert kan man sende hele året.

Sød lille elefant har her husket en fødselsdag - de glemmer jo ALDRIG sådan nogle elefanter.

Og her et velkommen til verden til en lille pige.
Solen skinner her i HQ til formiddag og Fifty og jeg ønsker jer alle en god onsdag.