torsdag den 11. maj 2023

I dag holdt Pia L, Fifty og jeg pakkedag i de sædvanlige 12 timer

Vejret var som sædvanlig STRÅLENDE. Vi overvejer faktisk at tilbyde Nyhederne at levere vores kommende datoer for pakning af OSH kort - så sparer de at tænke over vejrudsigterne de dage, for vi har til dato altid været superheldige med vejret, mens vi drøner rundt indendørs og pakker 😁

Dagen startede med åbning af den pakke, der var kommet fra Anne Christensen og TAK for den 💗



Udover en masse fine kort lå dette øverst i pakken. 
Så vi satte lige en ekstra hyggepause på programmet og nippede lidt - mens Fifty kiggede væk.



Med i dagens pakkeopgave kom dette kort nr 95.000
det er et supercute kort fra Sofie som nu bliver valgt af en udsendt i Kuwait
og sendt hjem til vedkommendes familie. Hyggeligt, ikke???



Der var sarte, fine blomsterkort imellem Annes OSH kort.



Fine krokus på matchende kort og med fine Simple and Basic hjerter.



Og så var der de sødeste påskekort med fine blomsterpiger.
stempel og die er fra Stamping Bella og hedder Morning Glory (på Dansk Pragtsnerle)



Samme serie  - her stemplet Daffodil - altså påskelilje




Og sidste fint farvelagte stempel som hedder Marigold eller her kendt som Morgenfrue.
Mens jeg googlede mig frem til navnene på disse stempler kunne jeg se, at de var der i et hav af
blomstersorter, rose, lathyrus, nellike med flere, 

Dagen gik som altid som lyn og torden og vi var hurtigt færdige med pakkerne til de i kun 5 destinationer vi har kontakt til i øjeblikket. Da de var talt og pakket - brugte vi resten af dagen på at lave 20 styks poser, til næste forsendelse og danne os et overblik over det i øjeblikket store lager.

Vi mangler på nuværende tidspunkt virkelig ikke Generelle kort eller Til lykke kort. Til gengæld kan vi godt bruge kort til børn, til teens og LOVE kort, så det må I rigtig gerne holde jer til, hvis I har lyst til at lave nogle fine kort til aflevering på scrap-a-mania i september. Fifty er ihvertfald på pletten med sin indsamlingskasse og slikkuffert. Hvor vi før var glade for serier med ens kort, har vi året ud mere brug for forskellige kort, igen fordi der er færre modtagere.

Hvorfor er lageret blevet stort tænker du måske, det er desværre ikke fordi der er fred i verden - men fordi den store enhed, der var udsendt til Letland skulle hjem og der nu skal gå et passende tidsrum,
før disse soldater igen må blive sendt ud på mission. Det betyder, at vi resten af året har et meget mindre antal at sende kort til og at vi så på et tidspunkt næste år pludselig igen får en meget stor enhed, der skal afsted. 

Vi skal selvfølgelig nok holde jer orienteret, når vi har nyt.

Indtil da kører vi med lidt lavere blus og gør os klar til næste store opgave. Og vi blogger naturligvis stadig og viser jer fine kort og gode ideer.

Tak for idag og tak for hjælpen til både Pia og Fifty.


10 kommentarer:

Annette Andersen sagde ...

Virkelig et stort stykke arbejde I gør. Det glæder mange

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

Så skønt at se nogle af sine kort vist frem på OSH 💖 I gør et kæmpe arbejde til stor glæde for vores udsendte soldater og deres familier 🌹

Lene sagde ...

Wauw kort nr 95.000.
Hvor gør I et stort stykke arbejde

Tina N sagde ...

Kort nr 95.000 - wauh det er vildt - elsker disse små blogindlæg. Supersøde kort igen der vises frem

Hanne Gissel Gross sagde ...

Nr 95.000 -I er for vilde. Søde kort

Benedicte sagde ...

Imponerende arbejde, I laver. Tak for det. ❤️

Lonny sagde ...

Hvor er det inspirerende at I bruger så meget af jeres tid på dette enorme arbejde... I er ildsjæle ❤️

Bertram sagde ...

Hvor hyggeligt at følge med i jeres store arbejde.

Anita Mønster sagde ...

Wow nogle lækre sommerkort 🥰 dejligt med inspiration til nyt

Tina-Smedegaard sagde ...

Imponerende indsats med pakkearbejdet, og dejlige kort.