mandag den 24. september 2018

Julekort #9 hos OSH

Efteråret er godt begyndt og naturen begynder at byde på flotte farvespil i træer og buske. Jeg har denne gang inddraget lidt skov i mit julekort. Skov er måske så meget sagt, men der er i hvert fald lidt grantræer.


Jeg har tillige valgt en lidt utraditional farve til mit kort. Himlen i mit runde vindue er lavet ved at bruge hvid sværte og et blending tool på det blå karton. Derefter har jeg dryppet lidt hvid mist på og lidt shine mist. Dette kort vil ikke kunne bruges til udsendelse for OSH, da der kan være risiko for afsmitning af shine mist'en. Men jeg syntes ikke, at I skulle gå glip af denne inspiration pga af det.

Er man i tvivl om retningslinjerne for OSH kort, så kan man læse dem HER.

Teksten er fra Gittes Eget Design hos Hobbyboden og er heat embosset med Ranger Liquid Platinum.


Som en sidste detalje har jeg tegnet en stitched kant med en hvid gelly pen.

Nu bliver det spændende at se hvad de andre byder på denne gang.

Charlie her. Flot kort Pia. Man får helt lyst til at finde en striktrøje frem. Så det har jeg gjort her: 

Sizzix thinlits med strikmønstre og MFT's korsstingsbort. Stemplet er fra Impression Obsession (IO)
Jeg blev i første omgang skuffet sidste år, da jeg opdagede at disse dies ikke skærer strimler ud men blot mønstrene - for det var et værre roderi at måle og skære bagefter. MEN så prøvede jeg at skære mine strimler først og sætte dem fast med tape og så gik det meget bedre. De skal dog køres 3 gange på Bigshot'en hvis man som jeg bruger karton af en pæn tykkelse.

Først stemples teksten og så måles der ud til hvor der skal være korsstingsborter
HURRA for en detaljeret skæreplade - så er det ingen sag at få sine korssting lige.

Færdige kort i to varianter
Så kom borterne på og her er det som ALTID vigtigt at være meget omhyggelig med sine limprikker, så der ikke er noget at se i alle hullerne eller udenfor kanterne. Nok er det en lim der tørrer klart op - men derfor ville den alligevel kunne ses fordi den er blank på et mat kort. Især den lille zig zag bort krævede en sikker hånd.

Det er nogle hyggelige kort og dem bliver der nok lavet lidt flere af, nu jeg er i gang.

Så bliver det spændende at se hvad Cecilie har fundet på denne gang?

Jeg har ikke alene fundet på noget, jeg har også fundet noget - nemlig det kort, der i mine gemmer hedder "oshaug". Jep, det er det kort, der manglede i august. Jeg beklager. Nu er det her så i september i stedet for, og der er tale om et kort med kolde vintertoner men indrammet i et hyggeligt hjerte. Jeg synes, den fine lidt whimsical tekst fra Lawn Fawn var en god måde at bløde hele kortets design lidt op på.


Tak Cecilie - sikke et frækt kort der sådan gemmer sig i 100-meter skoven på pc'en ;0).

Så er "De 3 musketerer" på plads igen - dejligt - og der er 3 lækre kort at kigge på.

Her kommer mr. Linky - og I kan bare slå jer løs med links til jeres julekort, jeg brugte næsten hele søndagen på at nyde og håndtere/fotografere kort fra kassen med kort fra Luna Hobbys OSH-event her i september - så jeg ved der sidder en masse dygtige og flittige kortfolk ude ved skærmene. Lad os dele vores gode ideer, mens der stadig er god tid til at få årets private julekort lavet.
Opdateret 22.34 - da vi ikke fik brug for en lodtrækning i augustjuleindlægget går præmien videre til denne måned. Det magiske tal er stadig 8 links og denne måned kan jeg bare mærke, at de nok skal komme, der er allerede over 200 der har læst dette indlæg og LUR mig om nogen af dem ikke linker til et julekort de har lavet inden 24.10.








6 kommentarer:

Margit sagde ...

Sikke nogle flotte kort I alle tre har lavet.
Ny inspiration og nye ting til ønskesedlen...!!!
Og så rigtig god ny uge til jer alle.
Margit

Bodil B. Hansen sagde ...

Flotte flotte kort du her viser, dejligt med nogle nye motiver 😊

Annette Vesth sagde ...

Rigtig flotte julekort 👍👍. I motiverer i hvert fald mig til at finde mine julestempler og -dies frem 😊

Camilla sagde ...

Endnu en gang er det 3 flotte og elegante julekort i viser (y)
Jeg har en stencil med samme motiv som den die du bruger Charlie...sidder og for gode ideer - tror lige jeg må lave en variant at dine kort :D

Mette sagde ...

Flotte julekort - alle 3. Tak for inspiration :-)

Ruth Tingleff sagde ...

Sikke fine julekort. Jeg er vild med den stikke-die. Og den die som Pia har brugt er også rigtig sød. Det er bare ærgerligt at den ikke kan fås herhjemme.