Hos mig er denne tid mere fyldt af fødselsdag og fødselsdagskort, da Birk har fødselsdag i morgen, og mange andre i familien og omgangskredsen har fødselsdag på denne tid af året. Men jeg har begået et julekort, som måske mere er i den vinterlige afdeling.
Faktisk kan man jo også snige sig til at sende det til en anden anledning, hvis man ikke sender deciderede julekort, for udsagnet "Happy Everything" dækker unægteligt det meste ;)
Jeg har kastet mig over et julestjernekort denne gang. Julestjernestemplet og teksten er fra Mama Elephant og er farvelagt med ZIG Clean Color Real Brush tusser på tykt akvarelpapir. Når jeg farvelægger med ZIG's bruger jeg en vandpensel til at blende og trække farverne.
Baggrunden er lavet med et "Plaid" baggrundsstempel fra Catherine Pooler Design. Julestjernen har jeg monteret på mørkegrå karton, som er diecuttet med et sæt Hero Arts Nested dies.
Fine kort fra både Cecilie og Pia. Svært at komme efter - men jeg bad Fifty vælge en juledie som jeg skulle bruge til mit kort - det blev der dette resultat ud af :
 |
| Die fra Cottage Cutz, stempel fra et af Hobbybodens mange fine tekstsæt, julelyskædepapir gave fra Line Thy (tak) |
Nok næppe en overraskelse at der er en lille bamse i julesækken, men sættet har også et cute lille brev, bolchestokke og anden pynt så MEGET anvendeligt. Da julegaver jo kan være svære at holde fingrene fra, var teksten bare lige den rigtige.
Nu GLÆDER vi os rigtig meget til at se en masse link til julekort fra jer der også laver julekort hver den 24. Så her kommer mr. Linky: