onsdag den 2. september 2026

Så tager vi hul på september, viser nye kort og afslører vores septembersponsor....

..... vi starter med det sidste først. Vores septembersponsor er samtidig en af de scrappere og tidligere butiksindehaver der lagde kimen til min interesse for kort og scrapbooking, da hun og Pia J. havde butik (Scrapshop) i Osted. Og det var også på hendes messe scrap-a-mania, at jeg for første gang fortalte om Operation skriv hjem og fik en masse skønne scrapperes støtte og hjælp til at få projektet i gang.

Så HEJ Rikke Bagger - tak for dengang, tak for nu og tak for din præmie i vores september kommentar-konkurrence, som er en til scrap-a-manias forårsmesse (3. og 4. april 2027 i Sorøhallerne). Mon ikke der er mange, der gerne vil sikre sig sådan en billet? Skulle man allerede selv have købt billet til den messe er det jo en FED gave til en god ven, der også gerne vil deltage på messen.

Jeg modtog i sidste uge en kasse kort fra Helle Henningsen, som jeg lige viser et lille udvalg fra i dag.
TAK for kortene Helle, dem er vi glade for!

Helle er ret ny som kortleverandør til OSH, men jeg skal da lige love for hun har styr på sagerne.
Det er bestemt en fin samling kort der var i kassen der kom med posten.



Helle er måske ny, men hun har styr på hvad Fifty falder for, så der var flere kort med bamser
i hendes kasse 😍 og ganske rigtigt. Han sad klar med dette i hånden da jeg kom ind i OSH-værelset for at kigge nærmere på kassens indhold. Det er et perfekt kort, både som lokkemad til at fange Fiftys interesse men også som et sødt kort til en lille pige.



N
æste kort er dette fine til lykke kort med en fint komponeret buket blomster.


Helle har også husket nogle kort til drengene, dette kan både være et konfirmationskort eller
et til lykke kort til et ungt menneske af hankøn. Stjerner er altid godt til den slags kort.

Der kommer flere kort fra Helle på et senere tidspunkt, men det var dem jeg lige nåede at snuppe et foto af, da Mie og jeg satte labels på og kom i kuverter.

Jeg skrev det flere gange i sidste måned uden held, der var nemlig desværre smuttet et par anonyme kommentarer som jeg forsøgte at skrive om i håb om at ejeren fik rettet fejlen, så de kunne deltage i
lodtrækningen. Men det skete desværre ikke. Så HUSK det nu her i september. Hvis du vil være HELT sikker, så skriv lige dit navn med i din kommentartekst. Så er du ikke længere anonym og din kommentar vil kunne blive valgt den dag jeg trækker månedspræmien. 

GLÆDER mig til at læse jeres kommentarer. 


5 kommentarer:

Marianne Egstrup Petersen sagde ...

Så fine kort. Jeg elsker det med bamsen. Og kortet med blomsterne,jeg tager hatten af for tålmodigheden med alle de dele. Og det sidste kort stiligt og enkelt lige min smag. Og hvem vil ikke gerne vinde en billet til SAM ❤️

Annette Andersen sagde ...

Tillykke til vinderen

Annemette Porse sagde ...

Sikke nogle fine kort.og endnu en gang tak for præmien. Må se at blive klar til Osted Scrap

Heidi / Heroly sagde ...

Fine kort og sikke dejlige farver blomsterkortet har. Det ligner blomster dies fra Spellbinders - måske fra deres Crafty Advent Calender - i hvertfald så har jeg også de dies, og blev vældig inspireret til at finde dem frem og få lavet nogle blomsterkort. Måske med de samme fine farver. Tak for inspiration.

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Jeg fik øje på scrapbooking via en artikel i et ugeblad, hvor de damer fra Love2scrap viste flere skønne muligheder frem for layouts m.m. Jeg hev siderne ud af bladet og tænkte, at det ville jeg, når jeg en dag fik børn (og den ældste bliver 17 år lige om lidt, så det er nogle år siden). For nogle måneder siden fandt jeg endda siderne og vidste, at de stadig skal gemmes lidt endnu. Tænk, hvad de sider har fået mig ind i med både layouts og kort.

Fine kort - og selvom Fifty naturligvis også har god smag, så er jeg nu mere vild med blomsterkortet. Skønne blomster i et fantastiske farvespil.