Dette Fif ligger øverst indtil næste fif kommer - men der er nyt indlæg med julekort længere nede:
For andet år i træk var det på Scrap'n'Dream i Høje Taastrup at OSH kassen blev MEGAfyldt - I har
virkelig stjernekvalitet - og der kom både besøg fra Tyskland, Fyn og Jylland - så OSH har mange, gode
venner!! =0) Og jeg fik også fanget Rudolf - så jeg kunne male et nyt tal på hans næse...se hvor den LYSER....
Tilbage til rekorden. Vi fik ikke færre end 1.053 kort med hjem - heraf var de 796 LÆKRE julekort. TUSIND TAK - I har i den grad fortjent et nyt FIF fra Cecilie - og se - meget apropos er det med et stjernekort!!! =0)
Jeg håber, at I har fuld kraft på julekortsproduktionen, så der kan komme rigtig mange flotte julekort af sted fra OSH HQ, når det bliver oktober. I denne uge skal vi endnu en gang lave kort, hvor vi kan få brugt nogle af de mindre rester af mønstret papir.
Du skal bruge
- 1 kort, fx 10,5x15 cm
- 1 stykke karton i samme farve som men lidt mindre end selve kortet, fx 10x14,5cm
- diverse rester af mønstret papir
- knapper
- tekststempel
- figur til udskæring, fx stjerne, hjerte, snefnug, blomst eller andet
Start med at skære eller udstanse din figur ud på den øverste halvdel af det løse stykke karton.
Nu skal du etablere dit mønster bag den udskårne figur. Du kan enten bruge strimler eller firkanter af papir alt efter hvilket look du bedst kan lide. Det kan være en fidus at lime resterne af det mønstrede papir på et tyndt ark papir og derefter lime det fast bag den udskårne figur. Alternativt kan du samle dit mønstrede papir med klisterbånd på bagsiden af de enkelte dele. Hvilken metode, der er bedst, afhænger af, hvor store (eller små) dine papirrester er.
Når du har monteret patchworket af mønsterpapir bag det udskårne motiv, kan du sy langs kanten på kartonen og langs kanten af dit udskårne motiv. Hvis du ikke har en symaskine eller mod på at sy på dit kort, kan du tegne sting med en kuglepen.
Nu er det på tide at stemple din tekst under det udskårne motiv. Her gælder det naturligvis om at være omhyggelig med at få det sat præcist, fordi man stempler direkte på noget, der skal på kortet. Hvis du ikke har lyst til at stemple direkte på kartonet, kan du stemple på et andet stykke papir og lime på kortet, men vær opmærksom på, at det passer i proportionerne til resten af kortet og motivet.
Lim kartonen fast på selve kortet. Jeg har brugt skum-limpuder for at give kortet noget ekstra dybde og dimension, fordi kort og karton er samme farve.
Pynt din figur med tre knapper. Det er muligvis ikke så passende til snefnug, men leg med mulighederne for at dekorere kortet med lidt ekstra dims.
Dette kort kan naturligvis varieres ganske meget. Du kan fx vælge at lade kortet være i en farve og kartonet ovenpå være hvidt, du kan pynte med bling eller perler, du kan lave mønstret bag det udskårne motiv med små rester af bånd i stedet for papir - der er mange muligheder, og vi vil gerne se dit eksempel på denne metode. Så link her med Mr. Linky:
Og OBS - der er mange FIF-kort i leverancen fra Scrap'n'Dream - så har DU husket at linke i Fif-indlægget du har brugt - for så er du jo med i julekortkonkurrencen her i oktober måned??? Du kan nå det endnu og det er supernemt!
Og så til referatet fra Scrap'n'Dream:
Ved tilmelding til Scrap'n'Dream vælger man frokost A eller B - en Fifty havde været så fræk at skrive at han bedst kunne lide en honningmad - og minsandten om ikke han fik det - se selv og TAK til arrangørerne og den scrapper der havde en vådserviet til bagefter!! Kassen er allerede her godt fyldt - så heldigvis havde Fifty også sit militærtelt med til at samle kort i.
Lizette var den heldige vinder af kommentarkonkurrencens præmie tidligere på året - og vandt en fribillet til Scrap-n-Dream. Hun er pædagog og mente selv hun skulle med for at holde Fifty i ørerne - så her får han lige en lille opsang med besked om at holde sig fra Softicemaskinen i år!
Men det gælder vel ikke hvis man fik den serveret og slet ikke var i nærheden af maskinen - gør det vel - og så er den med vingummibamsetopping - MUMS og lidt rund på maven må sådan en flot julemand jo gerne være:
Jeg var TRÆT i går - men da jeg vågnede i morges havde Fifty haft supertravlt med at opdele kortene i julekort i den mest fyldte del af bordet og "andre" i den anden - så her ses 1.053 kort !! Og en Fifty der er ved at beslutte sig for en vinder af hans lille "julemandskonkurrence".
Han valgte dette fine JULEMANDSKORT - og på bagsiden kunne vi se det er lavet af Charlotte Ravn!
Til lykke til dig Charlotte og TAK for dit kortbidrag - Fifty og Rudolf havde købt præmien - så du får et fint lille Rudolfstempel med posten såsnart jeg har din adresse:
TAK til alle der leger med - hvis du har afleveret kort i går uden navn - vil jeg meget gerne vide hvem du er - mener der er 5-6 portioner jeg ikke ved hvem er fra - og vi kan jo godt lide at sige TAK herinde når vi viser kortene Fifty og jeg. GOD søndag - det var et LANGT indlæg - men håber I har tid på en søndag og nåede helt til enden! =0)






































