mandag den 2. november 2026

2. november BOO til jer allesammen - indlægget blev lidt forsinket, håber ikke I blev bange....

Så fik vi overstået Halloween, vi var lige returneret fra ferie og havde derfor ikke pyntet op, så vores ringeklokke blev ikke slidt, men de 3 børn i rette alder her på vejen blev ikke snydt og vi havde købt "giftigt" BOO-slik med hjem fra Frankrig:



Poserne er købt hos Gifi i Frankrig, slikket fra det franske gigantiske supermarked
og her delt i HELT ens bunker for husfredens skyld. 😄



Mie og jeg hyggede os med at lave en lille fælles tag med sødt BOO motiv i
de helt rigtige Halloween farver. Havde lidt sort tyl til en spooky sløjfe

Vi fik også trukket en vinder her i oktober og det blev denne fra Ann Jensen:

24. okt. 2026
Super fine julekort. Har selv planer om at få afprøvet et design i dag, til de julekort jeg selv skal give. Håber det virker for ellers er jeg lidt tom for ideer i øjeblikket.

STORT til lykke Ann Jensen, du vandt sørme gavekortet fra Design5 på 200 kr. Jeg skriver dit navn til Annette Madsen-Larsen, så hører du fra hende.

Til alle jer andre - TAK for de fine kommentarer. Og TAK til Annette Madsen-Larsen for at have været vores oktober sponsor. 😍

I får lige lidt flere kortideer, inden vi skifter til julekortvisning resten af året. 🎅🎄



Blå himmel og kødben og tennisbolde i græsset.
Så er man en glad lille hund.



Der også har sit eget fine hundehus - som er kortets forside.

I får også lige et andet BOO kort - fra Jeanette Mandal Byberg :



Lavet med de altid søde Marianne design katte og tilbehør fra en halloween die
fra samme sted.  Så nuttet kort.

Her i november er vores sponsor Mette Witus, som har sat sin kommende december die på højkant til vores november kommentarvinder - hvem skal blive den heldige vinder??  Vi glæder os til at læse en masse fine og sjove/hyggelige kommentarer. 

Mette er nu en del af teamet hos Picturing the World og jeg har hørt, at hun har haft en finger med i spillet i forbindelse med deres adventskalender, men mere om det (måske for sådan en er jo lidt tys-tys selv for voksne) senere på måneden.








2 kommentarer:

Tina Wilstrup sagde ...

Søde slik poser og skønne hunde/katte kort

Lene sagde ...

Det var dog de fineste halloween tags. De må have vakt glæde.