torsdag den 28. marts 2024

En lille påskehilsen her sidst på marts måned og God påske.

Marts måned synger på sidste vers, så I skal da lige have et indlæg mere, så der er noget nyt at kigge på og kommentere til inden jeg trækker marts måneds vinder på søndag aften efter 21.30. Indtil da kan I nå at lægge jeres marts kommentarer og deltage i lodtrækningen om en gave fra Simple and Basic og Anette.



Jeg har gemt dette kort fra Connies bunke - fordi det er lidt påsket i farverne
og med den lille ballerinakanin. Ret nuttet kort.

men ellers er det kort fra 10na (Tina R. Nielsen)s skotøjsæske fra Convention vi har haft i hænderne i dag.


Det ER en lille kanin der er med her, men kortet er nok ment som et babykort.
Cute er det uanset hvad, Hej er en die fra NHH design og sløjfen er fra Simple and basic.



Her to fint farveafstemte herrekort. Skjorten (polo t-shirten) er en Three Scoops die.
Sød ide med det lille matchende bånd i hullet i tag'en.



Vi trænger til farver og blomster så jeg valgte at lade dette søde LOVE kort lyse op med de
fine sarte farver der så fint matcher mønsterpapiret i baggrunden.



Enkelt og fint - masser af white space men stadig et vigtigt budskab.
De små huse fås i mange udgaver - her er det fra Gummiapans sæt med 5 forskellige huse.



Her er flere af husene fra Gummiapans hus-die taget i brug. 

Mange tak for kortene 10na og de mange julekort til lageret.

Håber I får en rigtig hyggelig påskeferie allesammen. Vi afholder den tradiotionelle æggejagt og 
påskefrokost på mandag. I år er det 20. gang vi lader haven springe ud med farvede fjer og lader de små i familien fare rundt med deres kurv for at samle påskeslik sammen. Det bliver afrundet med kaffe og kage og i år har Mie 2 helt nye kager i støbeskeen. Spændende!!!

Vi pynter først haven i weekenden, da der kan komme regn inden, men det bliver ekstra flot i år. 




11 kommentarer:

Annemette Porse sagde ...

Flotte kort, skønt at se, hvor enkle kort kan laves. God påske🐣

Tinna Bendixen sagde ...

Dejlige kort, er især begejstring for husene 👍

Bodil Bording Hansen sagde ...

Ååå nogle søde kort i nogle fine farver 🌈🐣🌈
Og GOD PÅSKE til alle 🌈🐣🤗🐣🌈

Lotte sagde ...

Påsken er et af min favorit tider på året.

Så mange flotte påskekort der lavet ������

Tina Wilstrup sagde ...

Super fine kort, alle sammen. Der er et eller andet ved det der "Hej" kort med sløjfen og kaninerne der bare "rammer" mig, så fint 😍

Hanne Gissel Gross sagde ...

Fine påskekort og fine tanker bag teksterne på kortene. God påske

Anonym sagde ...

Hvor er de fine 😄😄😄

Lee sagde ...

Og god påske til alle 😄

Annette/aka sagde ...

Rigtig fine kort - både med og uden kaniner.
God æggejagt.

Bertram sagde ...

Fine kort i dejlige farver. God påske 🐇

Tina Johanneson Smedegaard sagde ...

Kortet med hej og sløjfen er bare så sødt.