torsdag den 30. november 2023

1. december - hold på nissehue og briller NU er vi i gang...

Først viser vi lige den kommentar der blev trukket i går aftes:

til lykke til dig Lonny - du har vundet den fine præmie fra Anja og Picturing the world.
Skriv din adresse i en mail til PtW eller ring til Anja, så kommer den med posten her i december. Mange tak for præmien Anja 💓

Og så går der gang i julerierne her på bloggen i resten af december. Først lidt om vores sponsor i julemåneden - som er Carsten fra LUNA hobby. Han har supertravlt med flytning og indretning af sin nye butik og holder GRAND OPENING både 2. og 3. december på Tigervej 17 i Køge.

Heldigvis er Fiftys og min gode ven Carsten fra LUNA hobby også vild med december og JUL, så
vi lavede for længe siden en superfin aftale om, hvad der skulle ske i december måned herinde på bloggen. Det er som taget ud af et juleeventyr kan jeg god røbe!!!!

De kommentarer der bliver lagt herinde i december måned deltager i de 4 søndagslodtrækninger,  altså 1. 2. og 3. søndag i advent som altid efter 21.30.

Juleaften har vi alle sammen en masse andet at bruge vores tid på, så 4. trækning bliver så 31.12. kl. 12.00 inden vi skal til fester, høre Majestætens tale eller have gæster. 🎉Der vil være et gavekort til LUNA hobby på 100 kr på højkant til hver af disse trækningsdage, så I er 4 der kan være heldige i december måned i år og ikke nok med det!!! (indsæt trommehvirvel) 

Hvis der nu ikke lige var den ønskede scrapgave under træet Juleaften, så kan man være heldig, når vi trækker en ekstra gang 1. juledag. Det bliver kl. 15.00 og vi trækker 1 vinder af en JULEGAVE som
er et gavekort til LUNA hobby på (sæt jer hellere ned......)  FEM HUNDREDE kroner. 😲😛😁

Så skal jeg da lige love for at Carsten har sluttet året af med at ønske os alle GLÆDELIG JUL. 🎄🎅

Og her kommer vores første portion julekort, denne gang kommer de fra Connie Nielsen:



Hvidt kort med snefnug embosset baggrund pyntet med HOHOHO diecut som sagtens kan laves med løse bogstaver fra et diesæt man har, her pyntet med fine nissehuer, de er ens - men blitzen fangede lige den ene mest fordi det er blank rød karton.



Fint rødt scallopkort med stemplet og farvelagt bil med træ, julegaver og kugler i forruden.
Jeg nynner allerede sagen der står som tekst..... 



Se lige her - et nuttet julekort med hygge og søde sager. Det er 90% fra stempelsættet TSSM0166
og har fået tilføjet lidt grangrene, kogler, juleknas og indpakkede bolsjer.
Teksten fra "det er jul det er cool" passer så fint.



Stilrent og smukt kort med guld og grønt.
Fine julekugler på en grangren med fin sløjfe og teksten GOD JUL



Har du haft eller har du kat?
Så ved man godt at den elsker at "hjælpe" med julepynten. 
Jeg er ret vild med dette kort og alle de fine ting den har samlet sig.

Vi forsøger at komme på herinde hver eneste dag, så vi kan få vist en masse af jeres smukke, sjove osv. julekort, men det kan smutte i ny og næ, fordi vi også har ting vi skal nå i julemåneden, men KIG forbi det er så hyggeligt at læse jeres kommentarer.

Vi slutter lige med denne fine julekugle:





11 kommentarer:

Hanne Gissel Gross sagde ...

Hvor er det bare nogle smukke kort. Og hvor er vi heldige med ham Carsten. 👏🏻

Natascha Ann Christensen sagde ...

Hvor er det bare nogle fine kort. :-)

Og sikke superflotte præmier fra Carsten.
Glædelig jul til alle

Tina sagde ...

WOW for nogle lækre julegaver du og Carsten kan dele ud i december 🙏🎅
Som altid skønne kort, og jeg er ret vild med den Julekugle nederst. Det gav mig da lige en idé til en stempel i gemmerne. Lad os se om jeg når det i år 🙈🤣

Pernille Jensen sagde ...

Rigtig søde kort.. Hvor fantastisk at Carsten gør den slags ❤️

Lene sagde ...

Mega lækre kort - der bliver da kamp om dem (-:
Flot flot præmie fra Luna Hobby

Anonym sagde ...

Hold da op nogle flotte kort🎅🏻🌲

Bertram sagde ...

Så hyggeligt med alle de julekort 🎅

Anonym sagde ...

🎼Glade JUL, dejlige JUL🎶 - Tusind tak for den fine præmie.. det er jo som at starte julen med julegave... Og jeg ELSKER julen... for alt hvad den står for og giver til vores sjæl..

Lonny sagde ...

Skriver det lige igen.. Bare logget ind 🙊🙉🙈

🎼Glade JUL, dejlige JUL🎶 - Tusind tak for den fine præmie.. det er jo som at starte julen med julegave... Og jeg ELSKER julen... for alt hvad den står for og giver til vores sjæl.. 👼🎄🎅

Svar

Jean sagde ...

Skønne julekort især med æbleskiverne🎅

Soffie Bonde sagde ...

Nøj hvor er de fine de juelkort, især det med katten. Vi har to styks katte, og de tager det med `træ i stuen` meget pænt...