fredag den 8. september 2023

8. september og her er der "dagen før scrap-a-mania" travlt

Selvom vejret er dejligt i øjeblikket, er vi gået i gang med efteråret og denne weekend sætter Fifty og jeg kursen mod Sorø-hallerne for at deltage i scrap-a-mania. Ved vores bord sidder også Pia Krogh Larsen, Tina Mathiesen, Gitte Yhman, Gitte fra Samsø og min nabo Heidi Lykke. Resten af bordet er "venner vi ikke kender" endnu og vi glæder os så meget. Jeg lægger i dag de der sikkert helt urealistiske planer om, hvad jeg skal nå at lave og der findes ting frem og det er jo SÅ hyggeligt, ikke? En lille shoppingliste er også klar 😁

I maj i år var det 13 år siden vi præsenterede vores ide med Operation skriv hjem på netop scrap-a-mania og WAUW hvor er der sket meget siden, både for os og med hele scrap-verdenens udvikling.

Jeg har lige ryddet helt VILDT op i mit fotolager, som var ved at vokse sig FOR stort og de kort jeg viser i dag er nogle af de første kort jeg fremstillede til OSH og havde med til mit første møde med den daværende chef for Livgarden. Og i al deres enkelthed, ville de faktisk også virke i dag. Så ja dagens indlæg er "ananas i egen juice" - men det håber jeg I finder sjovt og OK 😍.

Derfor er materialelisten ikke helt fyldestgørende, da det jo er "old stuff".



Denne type kort kan jeg huske jeg lavede i alle 4 årstider
her som efterår. Forår havde lyserød trækrone, sommer frisk grøn med et lille æble
og vinter med et nøgent træ men med små juletræer fora husene.
Det lille "tie a yellow ribbon" bånd var med på alle træerne, så nu kan I nynne den 
resten af dagen. 



Her var mønsterpapiret den perfekte baggrund. Jeg tilføjede en haps af
et stykke linieret papir der havde fået topkant af en Stampin Up punch.
Den lille kuvert var lavet i craft karton og pyntet med et lille hjerte.
Teksten et af mine gamle men gode alfabeter fra Quickutz.
To flade, røde hjerteperler trukket på hørfarvet tråd.



Endnu et LOVE kort og allerede dengang var Fifty
klar til at inspirere til bamsekort. Ham her er et gratis stempel
fra et engelsk blad jeg abonnerede på - det var jo før nettet
bugnede af gode ideer og alt kunne Googles.
De to labels der er lag på lag er fra Spellbinders og
den lækre orange bånd fra Stampin Up.
Husker stadig hvor mange gange jeg bandt den knude om 😅



Til lykke kort med lille forglemmig ej og cute mus fra Whippersnapper
Det var ret IN med at punche hjørnerne sådan på det tidspunkt.
Bling var også kommet på mode i meget begrænset udvalg.



Endnu et til lykke kort i militærfarver og maskulin udgave.
Lag på lag men stadig fladt - sorte hæfteklammer, dymo tekst
og igen hjemmelavet kuvert med printet til lykke og hjemmelavet 
hjerteudgave af et poststempel.



Og til sidst denne udgave som er "gate-folded" dvs kortet åbnes og hele forsiden sidder kun fast på
den ene "dør". Altså et kvadratisk kort med fold i begge sider og åbning midt for.
Meget fancy på det tidspunkt.


Den lille soldat var lige indkøbt fra the GREETING farm og farvelægning med Copic var helt nyt
og jeg var stadig på begynderniveau - men der blev lavet MANGE kort med soldaterne på.
Jeg opererede lige USA væk fra mit stempel og malede dansk flag på ærmemærket.
Vikki fra Fyn fandt senere på at tilføje rottehaler på nogle af dem, da der jo også
er kvinder der er udsendt.  Hjertet er en gammel QK die.

Lige disse fotos får så lov til at forblive i fotolageret - man skal jo have historikken i orden.

Glæder mig til at se og gense en masse dejlige kreative mennesker i weekenden i Sorø 💗. 
🐻 skal lige i byen efter små slikposer senere i dag - så er han også klar. 

Vores sponsorbutik (Den kreative kælder) holder lige en lille ferie, men så kunne jeg jo kigge rundt i deres webshop og der er bestemt mange fine, nye varer (og en stor tilbudsafdeling).
Lavinia-elskere kan finde noget af det nyeste - f.eks. ret fine halloween græskar. Der er nyt fra Sizzix og Simple and basic og i det hele taget en masse at kigge på. Så er du ikke afsted på messe i Sorø, kunne du jo hyggeshoppe lidt via vores link eller bare få en masse inspiration derinde. Og/eller blive
inspireret til hvad du ville købe, hvis du blev den heldige vinder af gavekortet på 200 kr. hvis din
kommentar blev trukket 30. september efter 21.30. 🍀🍀🍀

GOD weekend herfra til alle der læser med.

8 kommentarer:

Tina sagde ...

Så fine kort, jeg er helt vild med "fra mig" kortet. Skønt papir, det stribede giver et sjovt udtryk, lækker font og den lille kraft kuvert med hjerte. Såååå fint 😍 lidt sjovt at se tilbage på de ældre kort, ik 😊

Solveig sagde ...

Så finde kort, og sikke meget der er sket siden da. Randi, vores mor og jeg var på SAM for første gang da du fortalte om OSH-kort. Vi var meget overvældet og vidste ikke hvad noget som helst gik ud på - det har vi lært siden :)

Anonym sagde ...

Flotte kort, tak for jeres store arbejde med kortene, sortering og udsendelse.💪🌸🇩🇰

Anonym sagde ...

Hvor er det vildt at der er gået 13 år… men sjovt at se de gamle kort, det gør jeg osse med mine egne ind imellem. God fornøjelse på Sam og hils alle

Hanne Gissel Gross sagde ...

Jeg startede også for 12-13 år siden. Og dengang lavede vi syningsstreger med tusch, hvor det i dag typisk er en del af dien. Sjovt at se kort fra dengang

Dorte sagde ...

Det er sjovt at se, hvordan ting udvikler sig over tid. Jeg kommer forbi med en stak kort til dig.

Annemette sagde ...

Det er sjovt at se, hvordan kortene udvikler sig. Både hvad angår farver, mønstre og teknikker

Line Lynggaard sagde ...

Vildt det er 13 år. Og ja alle kortene er virkelig fine stadig. Sjovt lige at se tilbage 🤩😃