mandag den 21. november 2022

Julekort der måske er på vej hjem mens jeg skriver dette.

Selvom der kun er få dage til den 24. november, hvor vi igen viser jer vores inspiration til julekort, skal I da lige have et kig på nogle af de mange, fine julekort der blev sendt afsted i august måned. Vi lægger ud med denne portion fra Mille og mange tak for dem. 

Jeg ved godt det er mig selv der har sat barren højt, ved tit at kunne skrive ret detaljeret om hvilke materialer, der er brugt på de kort jeg viser. Men lige når det gælder julekort, er der SÅ mange muligheder og vi er sikkert også mange, der ikke kun bruger det nyeste vi har, men netop mixer og tryller med de dies, stempler og papirer der er fra vores store julelagre - så nyd kortene og en gang i mellem skriver jeg måske noget ekstra, hvis jeg ved det. 😁



Lækkert farvelagt motiv med rødt julekrus og alle julens krydderier.



Rødt og grønt er altid et sikkert valg til juleting, her med matte der har bolsjestriber
og fint udklippet blomst og koglemotiv.



Smukke røde julekugler pyntet ekstra med en lille stemplet julehilsen. 


Her er jeg ret sikker på både dies og papir. Vi har gang i noget fra Three Scoops
på dette fine julekort med hjerter, sløjfer, gran og juletekst.

Kig herind igen den 24.11. så viser Gitte Y., Pia L. og jeg vores november julekort.

Husk også lige vores kommentarkonkurrence, som i denne måned har adgang til Scrapbooking i Osteds messe i foråret som præmie. Tænk hvad man kan være heldig at vinde, bare ved at sprede lidt glæde og hygge ved at kommentere herinde. 



5 kommentarer:

Bertram sagde ...

Fine julekort fra Mille i lækre røde julefarver. Det er altid dejligt når man kan bruge sine dies og stempler år efter år 🎅

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

Lære kort i julerøde farver 🥰

Sivsko sagde ...

skønne kort

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Jeg har da vist været fjern i blikket i sidste uge, siden jeg ikke fik kommenteret på et par opslag.
Hvor er det fine og skønne kort i de klassiske julefarver - og selvom det er imponerende og fantastisk, når du kan beskrive de forskellige materialer, så er det også helt forståeligt, at det ikke altid følger med på dem alle.

Soffie Bonde sagde ...

Er vild med at Mille har lavet røde julekort! Og hjerter på julekort er virkelig så fint og dansk ❤️