søndag den 3. oktober 2021

I går var det World Cardmaking Day og vi var flittige.

Efter lang tids sortering var det tid at jeg fik delt ud af de mange donerede mønsterark og karton, så i går havde jeg samlet Pia Krogh Larsen og Tina Mathiesen til WCD her i HQ. Målet var at tage herfra med så mange af materialerne som muligt efter eget valg og samtidig hygge med at lave nogle OSH kort af det nye lager.

Vi var i gang fra 10.00 til 23.00 dog afbrudt af frokost, kaffepause og aftensmad. 



Lækker hjemmebagt "citronfuldmåne" fra Tina M. 
Godt vi ikke har en lokal politistation i byen, så var den da blevet konfiskeret 😁

Og ja vi var flittige - eller Pia og Tina var især skrappe. Jeg kan oplyse at man at de HELT rigtige motiver på mønsterark kan få SEKS lækre kort ud af 1 ark 30x30. Her et hurtigt overblik af de 38 kort,
vi fik produceret :



Her Pias produktion. Vi fokuserer på LOVE kort i øjeblikket - hvor lækre er de lige ???



Og her Tinas produktion også LOVE i sarte, fine farver og med en nyanskaffelse
(lækkert stempel og diesæt fra Concord & 9th  Big on you), som jeg nu har måttet anskaffe,
som æresmedlem i foreningen af svage sjæle...) 



Øjebliksbillede, hvor jeg placerer "krymmel" på en dougnut til nogle børnekort.


Her ses resultatet - doneret mønsterark og karton taget i brug. De var hyggelige og sjove at lave.
I dag lånte min datter sættet og har nu overgået dette kort med adskillige bassinlængder.... 😍


Og her Tina der gør klar til en af sine LOVE serier.

TAK for en superhyggelig, sjov og produktiv dag til ovennævte scrappere.

Jeg har nu brugt dagen på at tage ejerskab af vores bryggers igen, for der har stået kasser og poser med papir og karton i et godt stykke tid - NU kan jeg igen se gulvet og det er dejligt.

Om et øjeblik kommer karavanen fra Middelfart her forbi med de kort der er indleveret i Fiftys kasse.
På forhånd tak - jeg vender tilbage når vi har kigget og talt.



6 kommentarer:

Bertram sagde ...

Så hyggeligt, og nogle virkelig fine kort i fik lavet 🥰

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

Sikke mange lækre kort I fik produceret, og så hyggeligt med sådan en scrap dag 💕

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Skønne skønne kort, som jeg er sikker på, vil vække glæde hos hver en modtager. Tusind tak for jeres inspiration og kæmpe arbejde. Jeg er sikker på, at der er mange rundt i hele landet, der sætter stor pris på jeres indsats

Carolina sagde ...

Rigtig mange flotte og skønne lovekort I har fået lavet. De dougnuts er også søde 🙂

Tina sagde ...

Ej hvor I hygger 🥰 skønne love kort! Og jeg kan godt forstå du måtte have den donut/kiks die. Den er skøøøøøøn!!

Hanneby sagde ...

det er rart at se, at i har lavet noget, mens jeg havde det tunge og ærefulde hverv, at fragte det hele tilbage til HQ.

Lækre kort i har lavet, - :) ..... og velkommen i klubben af svage sjæle...vi er mange ... rigtig mange ..