lørdag den 16. oktober 2021

16. oktober Fifty og jeg på besøg hos Papirdesign og De kreative tanter i Roskilde

En aftale fra før Coronatiden blev til noget i dag, hvor jeg satte mig bag rattet og Fifty viste vej til De kreative tanter i Roskilde. Netop denne weekend afholder de nemlig Krea-weekend og vi fik lov til at kigge med. Kl. 11 ankom vi efter en lille kort gåtur fra en af byens P-pladser. Er du ikke i bil ligger stationen tæt på.

Her lidt fotos og information fra dagen:



Susan og Tina bød velkommen i butikken og Fifty fik en guidet tur mellem de lækre varer
Her står de foran stativet med de mange både sjove og smukke træfigurer fra et polsk firma
Wycinanka, der bl.a. har specialiseret sig i disse fine, små stykker kunsthåndværk der både
kan bruges som de er eller indfarves på forskellig vis. 



Fifty gik efter lyden af flittige hænder og hyggesnak og vi endte i lokalet, hvor man kan komme med det håndarbejde man har gang i og hygge sig nogle timer. I dag blev der både syet, lavet perlearbejde, kreeret æsker og lavet kort mens vi var der. Fifty står her og danner sig et overblik over kreativiteten.
Der er plads til 15+ personer - men i dag var der lidt færre pga. efterårsferien.



Fifty sagde tak for kigget til damerne og vi gik videre på opdagelse i butikken.
Det kunne jo være der var noget vi manglede på lageret derhjemme.....


Der var virkelig mange lækre papirserier og blokke fra leverandører jeg ikke  kendte
og ja - selvfølgelig røg der lidt i kurven på turen rundt.



Bl.a. nogle helt vidunderlige juleblokke fra et spansk firma som Fifty slet ikke kunne løsrive sig fra.


Her kigger Fifty på lækre stempler bl.a. fra Picket fence - der var mange søde og sjove motiver.

De kreative tanter afholder hobbyaftener hver torsdag kl. 18.30 - 21:30 (helligdage og sommerferietiden undtaget).  Man kommer med det man har lyst til at arbejde med og butikken er naturligvis også åben, hvis man mangler noget. Som I kan se er der gode arbejdsborde og stole, god belysning og jeg kunne fornemme en god stemning i rummet. 

Det koster 20 kr at deltage pr. gang og indtil videre er tilmelding ikke nødvendig. Læs mere her

Så udover vores link i sidemenuen til webshoppen, kan jeg kun sige KIG forbi den fysiske butik, hvis du er på de kanter (Hersegade 22, Roskilde - indgang gennem gården fra Grønnegade). Der er åbent onsdage, torsdage og lørdag formiddag. Følg med på FB hvor åbningstider og evt. arrangementer annonceres. 

Fifty og jeg siger tak for nogle hyggelige timer Susan og Tina - og Jo - vi fandt retur til bilen 😂.



9 kommentarer:

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

Sikke mangle lækre ting Fifty kikker på, mon han har købt noget?❤️

Unknown sagde ...

jeg vil da gerne være Fiftys støttepædagog, når han skal ud og se på nye shopping steder, kan se der var mange lækre sager.

Annette / aka sagde ...

Åh hvor er I heldige. Det ser rigtig hyggeligt ud både i butikken og bagved. Jeg spotter også flere mærker, jeg slet ikke har set før.
Jeg tror på, at du har fyldt lækre sager i kurven….LOL.

Else-DK sagde ...

Det er super at det endelig lykkes for jer at kigge forbi i Roskilde.
Papirdesign og De kreative tanter er virkelig et besøg værd, og alle de skønne ting og papirer som ikke fåes andre steder. 🤗

Jean sagde ...

Åh hvor ser det bare super hyggeligt ud 😍

Tina sagde ...

Ser så hyggeligt ud, og fornemmer også Fifty hyggede sig. Godt han fik papir blokken med hjem. Måske han synes det virker hjemligt 😉

Heidi / Heroly sagde ...

Ser super hyggeligt ud. Næste gang må du gerne tage naboen med😜😜

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Hvor hyggeligt at komme på rundtur i butikken og blandt de kreative sjæle. Det må Fifty da gerne overveje at gøre mere i :)

MosteH sagde ...

Der er ikke noget, der er bedre end et besøg i en scrapbutik.