torsdag den 1. april 2021

GOD PÅSKE marts vinder og ny sponsor og det er IKKE en aprilsnar

 Hej allesammen - et lille kort indlæg på en dag der både skal være starten på påskeferien og den årlige drilledag - så håber I ikke tror dette er en aprilsnar.....

Her et lille påskefoto. Fifty giver jo julegaver her i vores familie og Mie fik et sødt lille stempel/diesæt. Han har købt det hos Hobbyboden siger han. Den nuttede lille kanin er her brugt som påskeophæng og det ekstra cute er at de ses fra "kaninnumsen" på bagsiden. 

Stemplet hedder Twirling bunny og er fra Crafters Companion. Sættet er til at lave kort, hvor motivet sidder fast på en snor i et hul og drejer rundt når man åbner kortet. Men som altid er det jo kun fantasien der sætter grænser. 

Marts måneds vinder blev denne kommentar:

Mon ikke vi alle kigger langt efter regnbuen efter dette år og særligt denne begyndelse på 2021? Søde kort og selvfølgelig har Fifty siddet klar ;)

Det er Lone Thyme Ørnstrup der har skrevet den. TIL LYKKE til dig Lone - du har vundet marts måneds sponsorpræmie fra NHH design og har nu et dejligt virtuelt gavekort på 200 kr - jeg ved godt hvad jeg ville vælge selvom der er mange fine stempler og dies hos Nadja. Samtidig TAK til NHH design 😍

Vores nye sponsor er med for første gang. Velkommen til Britta Hansen "Fru Hansens hobby" en af de butikker, der ligger indenfor rimelig køreafstand fra mig og samtidig en webshop med masser af fristelser. Da Fifty og jeg jo ikke kunne få vores sponsorstøtte til 2021 via messerne, skrev jeg ud til vores faste sponsorer og et par ekstra butikker og Fru Hansens hobby sagde straks ja tak. 👍

Hav en hyggelig Påske og på gensyn herinde i april, hvor vi har flere indlæg klar til at inspirere jer og som I kan kommentere på. I april er der et gavekort på 200 kr til Fru Hansens hobby på højkant.

4 kommentarer:

Carolina sagde ...

Stort tillykke Lone :-) Det er virkelig nogen søde påskeophæng. God ide at bruge sine stempler til dette.

Tina sagde ...

Det er så betænksomt af Fifty 😉

Camilla sagde ...

Hvor er det pænt af Fifty at give julegaver og han har oven i købet tjek på hvor de er købt - thumbs up til Fifty :D og så søde ophæng!

Julie aka loxx sagde ...

De er så fine de hare