lørdag den 24. april 2021

Julekort #4 hos OSH

Det er fantastisk skønt, at foråret endelig er kommet til lille Danmark. Fuglene har travlt, planterne vågner stille op og solen den skinner vidunderligt mere og mere. Trods dejlige forårsvibes er vi hos OSH sædvanen tro i julehumør her den 24. i måneden. Atter byder vi på 3 forskellige julekort, som I kan lade jer inspirere af - eller blot nyde synet af. Hvis I selv har puslet med julekort denne måned, er i velkommen til at linke til dem nederst i denne blogpost. 

Denne gang byder jeg, Pia, på et kort i Kvist karton krydret med traditionelle grønne og røde toner. Det er alt for sjældent, at jeg får brugt kvist eller kraft karton til mine kort. Og det er faktisk en skam. 


Den grønne krans "Wreath-3" er fra danske NHH Design. Kransen har jeg diecuttet i 2 grønne nuancer og lagt dem lag-på-lag en smule forskudt. Lidt røde halvperler giver ekstra pynt på julekransen. 

For at fremhæve kortfronten har jeg brugt de samme to grønne nuancer karton til at lave en dobbelt pyntekant. Ofte kan ganske små detaljer give en stor effekt :)

Stemplet er fra The Stamping Village og hedder "Holiday Seals". Her har jeg stemplet det med Red Royal dye ink fra Hero Arts, som er en mørkerød sværte. 

Rundt om den stemplede tekst har jeg lavet pyntestikninger med brug af Lawn Fawn's "Just Stitching Double Circles". 

Bolden over til Cecilie, hvad byder du på her i april?

***

Der er vist ved at danne sig en mini-trend blandt mine julekort. Jeg bruger utraditionelle motiver. 

I denne måned har jeg lavet et Ninja-julekort. Teksten kom til mig, mens jeg arbejdede med kortet.
Og selv tak for at du nu nynner "stråler kastestjernen" til jul 😉

Træet er klippet i hånden og dekoreret med et stencilmønster, så det ikke blev for fladt. 


Jeg triller lige snebolden til dig Charlie - hvad har du puslet sammen?

***

Tak Cecilie - jamen jeg har åbenbart kombineret det røde og grønne fra Pia og din trend med utraditionelle motiver og tilsat 2 teskefulde "jeg elsker at give mine gamle ting nyt liv".  😍

Her først et foto af nogle af mine materialer - og de af jer der så min "gulerodsracer" i påsken kan nok gætte hvad der er i vente.

De gode juletekster fra Brandt-Lassen design - Cottage Cutz Gingerbread House Minis -
Juletræskædelys die fra Quickutz og et nuttet lille rensdyr fra tyske Rayher dies plus
lidt juletræer fra MFT og Lawn Fawn bakker - her i snedækket udgave.


Jeg kan også bidrage med lidt julenynnen - nemlig "Driving home for Christmas"
for det er det Rudolf gør her efter han har hentet årets juletræ. Og han kører naturligvis
i en rigtig smart og miljørigtig El-pære bil - hvad ellers.


Sidste foto er bare et fjollefoto med en af Fiftys julevenner, der lige var smuttet ud af sit juleskjul.

Vi ved godt det kan være lidt bøvlet, men tak til jer der tager kampen op med Mr. Linky. Hvis det driller og I får en besked om at der mangler foto, så er det nogen gange noget jeg kan fikse ved at pille ude i kulisserne, så prøv endelig. (Jeg kan ved ny test se, at man skal vælge "indsæt foto fra din pc" og sætte samme foto på igen - så virker det også med Instagram)









8 kommentarer:

Bodil Bording Hansen sagde ...

Sikke fine og sjove kort 🌈🎄🌈

Anonym sagde ...

Det er nogle fine julekort I har fået lavet, men UHF, jeg kan ikke finde julestemning en frem i april.

Bertram sagde ...

Sjove kort og virkelig god inspiration 🙂 Jeg er ikke god til julekort i løbet af året, men måske det kan ændres.

Jannie sagde ...

Super skønne julekort 🎅🏻

Tina sagde ...

Hvor er de fine og søde! Både det traditionelle, det utraditionelle og det godt strukne. Det er altså vældigt klogt fundet på, Charlie 😉

Carolina sagde ...

Skønne julekort, de er så søde og sjove. Det med rensdyret er jeg ret vild med :)

Camilla sagde ...

Flotte, sjove & søde julekort - og tak for julebaggrundsmusikken i mit hoved :D

Julie aka loxx sagde ...

Ej hvor er de sjove de kort med Ninja på.