mandag den 1. juni 2020

Det er sommer det er sol og det VAR søndag i går....

... men det var først i dag jeg havde tid til at skrive dette indlæg. Sådan kan det gå. Det er nok alle de fester Fifty og jeg har holdt i maj måned.  ;o)

TAK for alle de dejlige kommentarer - både fra jer der var med fra starten og jer der er kommet til sidenhen. Vores fødselsdagsmåned er slut - men hvem ved om vi fester lidt videre resten af 2020???

Jeg har trukket lod og denne måneds vinder - der kan hygge sig med et gavekort på 200 kr til Your own Scrap er Lise Damsgaard fra Vejle med denne kommentar:

Fantastisk resultat og jeg har en pæn stor stak liggende, der skal til HQ på et tidspunkt. God dag til jer i HQ �� på 1. maj - ny sponsor, april måneds vinder og en masse andet

STORT til lykke Lise - jeg giver besked til Your own Scrap her til aften, så de ved det er dig der har vundet. Så kan du bare henvende dig når du ved hvad du kunne tænke dig at bruge beløbet til.
Samtig STOR tak til Your own Scrap for præmien i maj måned.

HUSK der stadig er en anden lille maj chance for en præmie - nemlig ved at linke til et julekort du har lavet i vores 24. maj indlæg - der trækker vi først en vinder af en hemmelig præmie den 23. juni.
Kortet må meget gerne være inspireret af de 3 kort vi har vist i vores indlæg - men det er ikke et krav.

I skal da også have lidt nye kort at se på, disse er fine her i måneden hvor nogle af de udsatte konfirmationer finder sted eller senere for de der bliver efterårskonfirmander - det var jeg faktisk også tilbage "da ruder konge var knægt" dvs. i slutningen af 1960erne. ;o)

Disse kort er fra 10na og mange tak til dig:

Tag med stjerne på til "den sejeste dreng"

Samme ide men her med silhouet konfirmand

Kort man kan sende til den udvalgte.... mener det er et Three Scoops kys der er brugt.
Og apropos Three Scoops, så er det Camilla der er OSHs sponsor med et lækkert gavekort på 200 kr i juni måned. Tak - det er vi rigtig glade for - og det er I derude helt sikkert også - så det er bare om at kommentere fra nu og hele juni måned. Vi er klar med læsebrillen på næsen jeg og Fiftys kloge professorven fra Cambridge University:

Professor T. Eddyson
Som vi skriver i kommentarfeltet, så læser vi alle kommentarer - men vær sød at stille spørgsmål til os i vores mail eller via vores Facebook side - det gør det lettere for os at holde styr sagerne.

2 kommentarer:

Bodil Bording Hansen sagde ...

Tillykke til vinderen, det er nogle fine kort fra 10na ;0)

Tina sagde ...

Lækre kort, især det sidste. Ser frem til at lege med mit "Kys" stempel 😊