mandag den 13. august 2018

Bid for Bid af Designpapir #6 + VIDEO

Det er tid til endnu en gang "Bid for Bid af Designpapir" og denne gang er der fokus på multifarvet stormønstret 12x12 papir. Jeg gennemgår nogle grundlæggende retningslinjer, som er en stor hjælp til brug af mangefarvet stormønstret papir.


Ligesom sidst er dette et seer-ønske fra Lone. Sidste gang var der fokus på 12x12 designpapir, hvor der var motiver i hjørnerne. Sidst i dette indlæg vil du finde links til tidligere "Bid for Bid" indlæg.

Motto'et for "Bid for Bid af Designpapir" serien er:
"Få brugt så meget som muligt og lad designpapiret komme til sin ret".

Lav dig en god kop kaffe eller the og sæt dig godt til rette. Denne gang er videoen lidt længere end normalt, da jeg starter med at gennemgå de grundlæggende retningslinjer. Herefter vil I være med til at lave 2 kort med forskelligt multifarvet stormønstret designpapir. Undervejs giver jeg lidt tips og gode råd til kortlavning og OSH-kort.

***
***

Første kort, som bliver lavet i videoen er dette med kysset fra Three Scoops. 


Her har vi designpapir med masser af forskellige farver og et meget stort mønster. Mønsteret fylder en hel del på designpapiret før det gentager sig selv. 

Efter min mening er det et flot papir og derfor ønskede jeg ikke at dække det for meget til. Det skulle have lov til at komme til sin ret. Derfor er min tekst lavet på en strimmel vellum. For at teksten skulle træde mere frem, har jeg placeret en lidt smallere strimmel rødt karton bag ved. 



Ud af det samme designpapir lavede jeg endnu et kort. Og her gør jeg en stor fejltagelse!

Jeg arbejder med et mønster, hvor der sker meget og derfor bør jeg sørge for IKKE at gøre det mere "travlt" end det allerede er. MEN jeg vælger at bruge en fishtail die med huller langs kanterne. Hvad jeg ikke havde gennemtænkt var, at jeg med denne die gjorde mit kort endnu mere "travlt" at se på. Måske du er af en anden mening, men mine øjne kan ikke finde ro ved at kigge på kortet. 


Denne fishtail die fra tyske Create A Smile er super skøn, men fungerer ikke optimalt sammen med denne type designpapir.


Det næste kort er også med i videoen og her er mønsteret endnu mere "travlt". Til gengæld har vi her med et gentagende mønster at gøre. Det vil sige, at mønsteret fremstår ens over hele designpapiret. 


For at skabe ro på kortet med denne type mønster, sørger jeg først og fremmest for at mønsteret er centreret på mit kort.

Hjertet er sat på 3D puder og skaber et lille kig ned til det pink karton på kortbasen. Tekst dien fra Lawn Fawn har fået et lag Glossy Accents.


Jeg lavede også et ekstra kort med dette designpapir. Her sørgede jeg også for at mønsteret er centreret på kortet. Derimod kombinerede jeg det med en asymmetrisk kant die. Personlig, synes jeg ikke at det gør noget godt for kortet. Det ville have skabt mere ro, hvis jeg havde brugt en symmetrisk kant die. Det kan sagtens gå an dette kort, men ville have fremstået mere harmonisk med en symmetrisk kant die.


Som lovet kan du nedenfor finde links til de tidligere "Bid for Bid af Designpapir" indlæg.

Bid for Bid af Designpapir #1:
I første afsnit havde jeg også fat på udfordringen med stormønstret designpapir. I kan se min video og blogpost HER, hvor der også er nogle gode eksempler på færdige kort.

Bid for Bid af Designpapir #2:
Kender du det med at falde for et godt tilbud af designpapir og derefter nå til den erkendelse, at det overhovedet ikke er din smag eller stil! Denne gang er det multifarvet designpapir i pangfarver.

Bid for Bid af Designpapir #3:
Her tager jeg livet af en gammel 6x6 blok med julepapir og viser masser af forslag til udnyttelse af papiret til julekort.

Bid for Bid af Designpapir #4:
Hvordan kan vi få peppet vores ensfarvede designpapir op, så det bliver lidt mere spændende.

Bid for Bid af Designpapir #5:
Her fokuseres der på designpapir med motiver placeret ude i hjørnerne.

Kreative hilsner,
Pia fra Pia's Creative World
@pia_k_larsen




7 kommentarer:

Lisbet M sagde ...

TAK for inspiration, Pia!

Mette Hvistendal sagde ...

Tusinde tak for ideerne.. Tror jeg skal i 12*12stakken

Charlie sagde ...

1000 tak for endnu en god video Pia. Skønt at du både viser DO's og DON'Ts i denne video.

Sivsko sagde ...

Jeg er ening at det er ikke nemt med design papir hvor der sker meget, men jeg synes det er blevet super fine kort.

Camilla sagde ...

Det er nogle flotte kort! Jeg burde virkelig få brugt noget af alt det fiiine mønsterpapir jeg så godt kan lide at købe men bare aldrig rigtig for brugt - så TAK for en inspirerende video :D

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Endelig fik jeg tid til også at se videoen, for billederne så jeg straks, du havde lavet indlægget og nøj, hvor har du bare ramt mit spørgsmål godt. Det er lige præcis papir som det, du viser, jeg kan sidde og bøvle med, men du får virkelig et super smukt kort ud af særligt det røde med kysmund. TUSIND TAK for din hjælp og inspiration til begge mine udfordringer. Hvor er det fantastisk at have denne blog med så meget skøn inspiration <3

Tina-Smedegaard sagde ...

Tak for frstehjlp til at faa brugt noget papir.