fredag den 24. august 2018

Julekort #8 hos OSH

Det er lidt svært at tro sommeren snart er ovre og vi (forhåbentligt) så småt begynder at mærke efteråret nærme sig. Årets sommer har jo ganske enkelt været en langvarig varmebølge, så mon ikke det er ganske passende med lidt "kølig" stemning i form af julekort inspiration.

Jeg har denne gang kastet mig ud i et 100% kraft karton kort kun med heat embossing, så der har været gang i varmepistolen. Ved at kombinere 3 forskellige stempler har jeg skabt min julescene.


Til mit kort har jeg brugt ZING Opaque White heat embossing pulver. Det er ikke den helt fine udgave, hvorfor min heat embossing har lidt struktur i sig. Men jeg synes faktisk ikke det gør så meget.

Tekststemplet er fra Gitte's Eget Design fra Hobbyboden. Landskabet er fra tyske Create A Smile og hedder "Lucent landscapes".


Snevejret er lavet med et baggrundsstempel fra Sweet Dixie kaldet "Polka background".

Mon de andre også byder på lidt snevejr?

Charlie her !  Hvis en snemand tæller for snevejr er jeg helt på linje. For at være helt sikker har jeg tilføjet lidt sne. ;0)

Fifty havde valgt en blok og jeg kunne høre et Penny Black stempel og en Lawn fawn tekst kalde fra lageret af forsømte julestempler, så de kom frem i lyset og i brug.

Den der slags nuttede papirer man køber og ikke rigtig får brugt.....

Ældre PB træstempel og lækre tekster fra Lawn fawn sæt.
Næste foto viser resultatet. Den blå farve i kanten matcher fint, af den simple grund at det er en
Copic, der har fået en tur rundt på kortkanterne. Hokus pokus - når man ikke ejer en karton i korrekt kulør. 

Lawn fawns stempler og fint embossing pulver garanterer knivskarpe tynde bogstaver. MUMS !
Jeg var selv lidt forsinket med at få fotograferet og lagt på, så jeg venter lige med Mr Linky til vi ser om Cecilie er med denne gang?


Vi nåede ikke nok links i august måned til at lodtrækningen trådte i kraft. Vi sætter tallet til 8 links i september - og viser her den fine præmie. Så er du vild med julestempler og interesseret i dette søde stempel med en af Fiftys familiemedlemmer ved du nu hvad der er på højkant når vi har passeret den 24 september og der er mindst 8 der har linket til et julekort:

Jeg har det selv og mener Annette (aka) vandt 1 sidste år - så det er et sjældent stempel i DK.
Vi har givet Cecilie fri til at spidse blyanter og pakke taske til sin snarlige studiestart på Uni. Så her kommer Mr. Linky - fyr løs.....

7 kommentarer:

Bodil B. Hansen sagde ...

Sikke søde julekort 🎅🏻🎄🎅🏻🎄

Conny sagde ...

Jeg bliver aldrig træt af at se de kort som der vises, der er så megen indpiration at hente. Tak til alle som deler ud af deres viden og kunnen.

Lone T Ørnstrup sagde ...

Det er simpelthen blevet så hyggelig en tradition at se se jeres månedlige input til julekort - uanset hvordan vejret er her i skønne Danmark.
Igen i denne måned er det bare så smukke og skønne kort, I har kreeret.
Jeg er vild med Pia's kort med et skønt og enkelt udtryk. Blot kvistkarton, stempler og embossing pulver. Det kræver jo egentlig ikke meget udstyr at lave flotte kort ...
Charlies er så sødt og skønt - og så er jeg vild med din måde at lave baggrundskanten på. Tænker straks på ordsproget om "Nød lærer nøgen kvinde at spinde" ... Så skøn en løsning, du har fundet på.
Desværre nåede jeg ikke nogle julekort i juli måned - må se om den næste måned bliver bedre ;)

Tina-Smedegaard sagde ...

Flotte kort.

Ruth Tingleff sagde ...

Rigtig søde julekort i viser. Men hvor blev Mr. Linky af?

Margit sagde ...

Virkelig søde julekort fra jer begge to.

OG ENDELIG....Mr.Linky....
Mit bud på månedens julekort ligger i to udgaver på min blog.
Jeg lykkes ikke med at få Mr. Linky til at vise dem her. :(

God dag til jer.
Margit

Camilla sagde ...

Fine og søde julekort i viser - tak for inspiration :)
De julekort jeg linker til er lavet ud fra jeres inspiration sidste måned...nåede bare først at få dem lavet nu :D