Allerførst giver jeg ordet til Cecilie der byder på et nyt, fint fif:
Beklager, at jeg har været væk et stykke tid - der var lidt tryk på i oktober med besøg i DK og besøg her i Bonn, men her kommer endeligt et nyt fif. Jeg har hørt fra HQ, at I har efterspurgt et nyt, og det er super dejligt at vide, at I sætter pris på fiffene.
Denne gang er fiffet ganske enkelt, og så kan det tilpasses til stort set alle anledninger: fødselsdag, love, børn, jul, påske, hvad ved jeg.
Du skal bruge:
- en kortbase
- et stykke mønstret papir, der er lidt mindre end forsiden på kortbasen
- mønstrede papirrester
- en smal strimmel ensfarvet papir i samme farve som kortbasen
- tekststempel
- sort ink
Start med at klippe tre trekanter i forskellige mønstrede papirer og forskellige størrelser. Du skal ikke bekymre dig om, om de bliver perfekte - det er ikke nødvendigt.
Lim nu trekanterne på det mønstrede papir (ja, jeg skiftede lige den ene af mine trekanter ud til en, der ikke var lavet i samme papir som det mønstrede her). Sørg for at overkanten af trekanterne flugter nogenlunde.
Lim nu den ensfarvede strimmel papir, så den dækker toppen af trekanterne, og gør at det ser ud som om de hænger fra strimlen. Klip til, så strimlen er samme bredde som det store mønstrede ark.
Stempl nu din tekst på den ensfarvede strimmel; som du kan se stikker min tekst lidt udenfor strimlen, men det synes jeg ikke gør noget. Hvis du ikke bryder dig om det, kan du vælge en tekst, der bliver indenfor strimlen, eller stemple inden du limer strimlen på.
Og med et er kortet klart! Det må da siges at være nemt, så nu er det din tur til at få produceret nogle lækre kort til næste postgang fra HQ. Mr Linky er sidst i indlægget HUSK at vise din model af fiffet! Hvem ved om der er en lille præmie (men så skal der være mindst 10 links)
SMART - det kan helt sikkert varieres til forskellige kort - god inspiration - TAK til dig Cecilie.
Og så MÅ jeg lige dele dagens gode nyhed som jeg håber at kunne vise billeder fra senere. Jeg sendte min mailopfordring om støtte til pebernødder til soldaternes julekortskrivning til vores lokale Kvickly her i Allerød og blev i dag ringet op med besked om at de gerne ville støtte os med 2 KASSER pebernødder, som vi kan hente i morgen. Sammen med dem vi selv har indkøbt takket være Smiley's støtter kan der nu guffes og grifles på en gang ude i ørkenen. DEJLIGT med lokal støtte fra vores store og gode dagligvareleverandør her i byen - det sætter vi stor pris på!!! =0)
13 kommentarer:
Dejligt at har FIF tilbage det skal nok prøves og det er super at du har fået sådan kanon støtte, de bliver sikker meget glæde for at kunne smag lidt Danske jule da de skal skrive deres jule hisen. Fort. god uge mvh Vikki
SUPER at du fandt en "pepernøddesponser", når nu producenten er så nærig.
Dejligt med et nyt fif. Jeg får dem ikke altid afprøvet lige med det samme, men så ligger de på lager til en dag, hvor jeg er tom for ideer.
Sikke et skønt fif, det glæder jeg mig til at afprøve i morgen når jeg får fri ;-)
Hip hurra for Kvickly, det er godt gået...
Rigtig fint fif fra Cecilie igen. Det skal prøves, når der er tid igen til scrap......
Flot af Kvikly i Allerød at sponsere alle de pebernødder.
God aften i HQ.
Sjovt og let fif.
Sikke et held at jeres Kvickly vil donerer pebernødder til vore
Jenser og jensiner i ørkenen, det er bare dejligt.
Knus Bodil
Ejj hvor er det bare fedt at de vil støtte med pebernødder til vores udsendte soldater!! Stor ros til Kvickly der for støtten!!!!
Lækkert fif.. er helt vildt med bannere for tiden så smart tip så jeg har en anden idé end kun at sætte dem på snor altid :)
Hvor er det dejligt at høre, at finde støtte også uden for "scrappe miljøet".
Tænker om det ville være smart at skrive en tak, som du kan sætte op på den opslagstavle, de formentlig har.. og så indirekte gøre opmærksom på OSH?
Sødt FIF endnu engang og dejligt med en lokal Kvickly vil være med at støtte vores soldater...
Super fint FIF, Cecilie... Det er da enkelt og nemt..
Og herligt at Allerød Kvickly kan stable et par kasser pebernødder på benene til vores soldater... man kan da slet ikke skrive julekort uden pebernødder...VEL???
Tak for initiativet, Charlie.
KRAM - også til gutterne i HQ
Hvor ser det dejligt ud :) .. og dejligt med pebernødderne, men står nu ved det med det økonomiske tilskud... eller en hjælpende hånd i pakkeriet etc.... der er jo ikke langt fra dig til mig :)
Knus fra Hanne
P..s ---
Må hellere gå i gang med Cecilies Fif.... :)
GREAT idea.
Og jeg bliver bare SÅ rørt over at en lokal forretning vil støtte "os" allesammen på den måde.
Super sødt fif - meget enkelt.. nogen gange skal der ikke så meget til.
Mange hilsner fra Tina M.
Send en kommentar