lørdag den 1. september 2012

14-dages fiffet #22 FLERE julekort


Cecilie har været sød at kreere endnu et julekortsfif og det bliver det næstsidste med det tema for så er vi jo tæt på deadline for afsendelsesdatoen. Jeg håber I bliver SUPERinspireret af dette lækre kort og gode ide - for her på HQ-lageret er vi stadig ikke i mål med vores ønskede antal julekort.

Derfor "nøjes" jeg med at lade dette indlæg stå alene, i håb om I får rigtig meget lyst til at give den en skalle med julekortproduktionen. Jeg får talt op og ajourført Rudolfs næse i næste uge, for jeg ved, at jeg får en hel del nye kort i weekenden.  =0)

Ordet over til Cecilie:

Igen i dag handler fiffet om julekort, for det er jo det, der er på programmet for OSH i det næste stykke tid. God fornøjelse med julekortene.

Du skal bruge:
- kortbase (min er cirka 10*14cm)
- hvidt karton: 9,5*13,5cm og 4*8cm
- mønstret papir 8*8cm
- ensfarvet papir 1,8*10cm
- udstanset snefnug
- bling
- tekststempel
- 3d-puder

Start med at lime det store hvide karton på midten af kortbasen.

Sæt nu det lille stykke hvide karton sammen med det mønstrede papir; det er nemmest, hvis du bruger klisterbånd på bagsiden.

Stempl din tekst mod toppen af det lille hvide stykke karton.

Monter nu 3d-puder på bagsiden af det kombinerede mønsterpapir/hvidt karton.

Monter nu papiret midt på kortet.

Den røde papirstrimmel monteres, så man ikke kan se samlingen mellem karton og mønsterpapir.

Nu er det tid til at dekorere kortet lidt: Sæt snefnug og lidt bling i venstre side, så de bliver en del af kortets titel.

Og vupti: Så er julekortet færdigt og klar til at komme af sted til HQ.

Jeg glæder mig til at se din udgave af dette kort. Som altid gælder det jo, at det er nemt at ændre og tilpasse dette kort til de materialer, stempler mm. du har på lager. God arbejdslyst ;o)

TAK Cecilie og her er Mr. Linky:





13 kommentarer:

Mette sagde ...

Det var sørme da også et fint fif ;-) Det glæder jeg mig til at prøve...God weekend til Cecilie og HQ

Karina Beck sagde ...

MUMS et lækkert kort!
God weekend til jer.

Christina P. sagde ...

Smart fif, det må prøves.

Annette / aka sagde ...

Det er bare så flot. Og klart et kort der skal afprøves.
Tak for endnu et godt fif.

God weekend i HQ.

Made By Mulle sagde ...

Lækkert fif, sikker på det også bliver et hit her - når jeg altså kommer igang med julekort produktionen ;-)

Dorthe sagde ...

Så fint. Vil prøve om jeg ikke snart kan få Scrappet nogle kort.
Er det tidligt nok at aflevere julekort til Convention eller hvordan?
God weekend.

Anonym sagde ...

Super flot FIF igen Cecilie, da jeg mangler lidt inspiration til den sidste julekort er det lige var jeg har haft behove for så tak.Mette du er bare en stjerne WOW, hvordan gøre du det?
God weekend alle sammen.Mvh Vikki

Anonym sagde ...

Sikke et fint julekort, der er mange mulighedder, det bliver sjovt at prøve.
Knus Bodil

Charlie sagde ...

SÅ fik jeg for en gangs skyld nået at blande mig i det fine selskab og linke til et fif-kort. Det var SÅ sjovt og nemt denne gang - så tak Cecilie =0).

Margit sagde ...

OSSE MIIIIGG....
Sammen med C har jeg lavet julekort efter Cecilies FIF... og så var det mit lod at lege med rester... så de kan også ses.... ;o). De er ikke heeeelt samme FIF men man kan genkende tidligere forslag fra samme flittige dame... ;o)
Super fedt FIF... TAK igen Cecilie

Jean sagde ...

Hvor er det bare et smart og enkelt fif! tusinde tak for det :)

Anette sagde ...

Jeg synes det er en superfed ide - har selv flere gange modtaget et at de fine kort som bliver produceret. Min kære veninde er i Afghanistan og sender gerne kort hjem.

Jeg har planlagt en krea-aften med min lille bande, hvor jeg har bestemt at vi skal producere en masse julekort til jer.

NygaardSkødt sagde ...

Fint fif. Det kan både bruges til julekort og andre lejligheder.