For det er jo et dejligt og populært emne. I sidste weekend hvor Fifty og jeg var på tur fik vi nogle fine kort med hjem fra Love2scrap. De var fra Stine66 og i dag viser jeg dem der passer i kategorien "Love U" - som der helt sikkert bruges mange af, når der skrives hjem til kærester og ægtefæller. Kategorien dækker alt der er et hjerte på, eller hvor der står savner dig, tænker på dig, du gør mit hjerte glad eller andet der passer til den eneste ene.
Jeg tror ikke den engelske tekst kun handler om druer - for så ville det være formuleret anderledes, jeg tror snarere de med vilje har udeladt det h der ville få ordet wine til at blive til whine - og så står der "knus mig, klem mig og få mig til at hvine" - så derfor er det kommet i "love U" kategorien!
Og dette med fine MS borter og dejlige farver var jo selvskrevet i kategorien.
Her et kort på (tror jeg) et ark Webster papir med den anvendelige Sixxiz hjerte die og det nye distressede Tim H. banner!
Et kort i et helt andet format der med sit hjerte uden tekst gør det super anvendeligt til mange forskellige hilsner.
Og sidst men ikke mindst et sødt, pastelfarvet kort der også er fint pyntet indeni og forsynet med passende skrivefelter. TAK for det Stine66!
Men jeg har lige et par andre kort der også passer til kategorien:
Disse 4 fra Annette (aka) Øverste med embosset baggrund og varmeembosset tag der bagefter er sværtet gyldenbrun og forsynet med fine røde hjerter. Også hjerter på det næste, og her kan jeg se, at der har været en fil i brug for at distresse to af hjerterne så det røde papir skinner igennem. Derefter en fin sommerfugl og et Tænker på dig kort med hjerter. TAK til dig aka. !!
Og Pips har sendt et skinnende rødt kort med søde gennembrudte hjerter med bling på og ordet Forever! Også tak til dig.
Det var lige lidt ny inspiration - og jeg LOVER at det ikke er mig der beder om det triste vejr vi har pt. men det egner sig jo FINT til at lave kort i - ikke - så snart vokser julekortstakken nok og det bliver dem jeg kan glæde mig til at vise jer. Hej for nu og god weekend her fra HQ!
8 kommentarer:
Jamen, det var da perfekt med lidt fin ny inspiration, mens Hans sover middagslur!
Lækre kort der HELT sikkert vil vække glæde hos den eneste ene...
Knus og også god week-end til alle i HQ.
Fint igen, og masser af inspiration. Og julekortproduktionen er skam i gang.
Jeg troede egentlig, du havde en finger med i spillet med det her vejr. For så bliver der garanteret lavet flere kort til OSH.....Det er jo rigtig scrappe-inde-vejr.
God weekend herfra også.
Hvor er det flotte romantiske kort.
God weekend.
Jeg synes det er dejligt at se så mange forskelig måde at send en kærlig hilsen, og ja tekst på Stine 66´s kort har en andre mening det er faktisk lidt frække så det kunne jeg godt lide! Glæde mig at har "countdown" tilbage så kan jeg se hvor meget tid jeg har til at lave flere kort (har 100 færdig)fort. god weekend MVH Vikki
Lisbet:
Tak for endnu en fremvisning. Hos mig har den stået på julekort i denne min sidste friuge. Lidt pudsigt at sidde med snefnug og juletræer på denne årstid, men når først man er i gang, bliver man jo grebet af det.
God søndag til jer alle.
..og sådan en omgang romantiske kort kan man da ikke blive træt af at kigge på ;-)
Mange hilsner fra Tina M.
Meget fine kort igen.... dejligt at få en masse nye ideer... og ja det skal ikke vare længe inden den står på julekort...
Det er da nogle flotte kort, og med nye ideer igen. Det er da utroligt at der stadig kan komme noget nyt ikke ?
Men dejligt er det.
Bodil
Send en kommentar