lørdag den 15. oktober 2022

Halloween BOO kort fra Birgit R.

Vi modtager også fine BOO kort til Operation Skriv Hjem. Her eksempler fra Birgit R. i Lyngby. Dagen byder derfor på (u)hyggelige BOO kort i dag :) 

Holder man sig til de traditionelle Halloween farver som giftgrøn, græskar-orange, gul og lila, plus sort kan det kun blive fint. Tjek bare disse super søde Halloween kort fra Birgit.

Ih, hvor er det et kært Halloween hus med hus-spøgelse og edderkopper i vindueskarmene. 

Måske det er Doodlebug papir, som Birgit har gang i her. Det kunne i hvert fald godt ligne det. 

Når man har nuttet papir er man godt på vej, som her med de udklædte børn.

Teksten BOO kan man jo sagtens selv lave, hvis man har alfabet-diesæt.

Kan du spotte "smiley" på kortet? Det er da en super sjov detalje :)


Vi siger tak til Birgit for alle de søde Halloween kort. 

Der er ingen tvivl om at mange er i Hallween stemning for tiden. Selv i det sydfranske er de ekstra Halloween kreative. Tør man mon overnatte hos "Dead & Breakfast Inn". De har ledige værelser, men gad vide om man overlever natten?? :) :)

Glem ikke at det er Ellingen der er vores sponsor i månedskonkurrencen. Ikke dårligt at vi nu også har en OSH sponsor oppe i det nordjyske. Der er et gavekort på 200 kr. på højkant her i oktober kommentarkonkurrencen, så glem ikke at være flittig med at skrive kommentarer på vores måneds indlæg :)


PS. Hvis nogen har planer om at sende/aflevere kort her i oktober, så kontakt mig lige først, så har jeg en anden adresse, der har tilbudt at tage imod. 


torsdag den 6. oktober 2022

GISP og tak - det var en FLOT portion kort vi fik fra Convention

Og tusind tak til alle jer der har afleveret kort i OSH kassen i Middelfart. De er nu ved fælles hjælp (tak Hanne Byskov) kommet hertil og da jeg har en supertravl oktober med gæster fra udlandet og familiehygge er mit "lagerrum/gæsteværelse" p.t. mest gæsteværelse - så jeg har måttet inddrage et
garderobeskabs bund, så de er gemt bag en pæn hvid skydedør i vores entre. Sådan lidt "teenage-agtig oprydning I know 😆 men ellers druknede mit OSH værelse, som jeg så p.t. kan bruge som scrapværelse. Det bliver derfor stadig fotos fra mit fotoarkiv der kommer her i indlæggene mens jeg stille og roligt får taget hul på den fine, nye leverance - men nu ved I kortene er kommet hertil og TAK for dem.



Jeg føler næsten jeg er med i "Kender du typen" når jeg inviterer jer ind bag mine skabslåger 😁
men vi har da ikke hemmeligheder for hinanden vel ? Her er bevis for at "høsten er i hus" som man siger på denne årstid. Jeg vover lige et kvalificeret gæt - jeg tror her er mellem 850 og 900 kort, vi får se efter en senere fintælling - lidt i stil med det kommende valg. 



Og denne kasse står i rækken bag det I kan se på foto 1.
Glæder mig til at hygge med udpakning og klargøring senere på måneden, når mit rigtige liv
giver mig plads og tid til det igen.

I dag får I inspiration fra Randi H bl.a. med NHH design materialer:



Efteråret kommer med alle sine skønne farver og hvis det regner en dag er det med at finde de farvestrålende paraplyer frem, så bliver det hele lidt mindre ØV.
Her vist med paraplystemplet og et Knus fra NHH designs hylder.



Jeg knuselsker selv det røjserstempel og her er der da en flot farve-eksplosion i gang. 



Til lykke kort med hoodie og mobilos - lige til en hilsen til et ungt menneske.



Samme Knus stempel og die som kort 1 her på en regnbuebaggrund sværtet
gennem en prikket stencil.



Sidste kort fra Randi i dette indlæg. Hip hip hurra og en scooter
på sværtet blå baggrund.  TAK for de fine kort Randi !!

Håber vi inspirerer jer til en masse gode ideer til vores fælles, skønne hobby, som her i huset
altid får ekstra tid på denne tid af året, hvor man nyder den indvendige side af sin bolig lidt mere. 
I år med stearinlys tændt på arbejdsbordet, for det giver liiige lidt ekstra varme.

Glæder mig til at læse kommentarer, i denne måned er det jo Ellingen der er vores sponsor i månedskonkurrencen - og man kan DÆLME få sit Gummiapan dies-lager opdateret, hvis man vinder deres gavekort på 200 kr, når måneden er slut, så sæt i gang. 

PS Hvis nogen har planer om at sende/aflevere kort her i oktober, så kontakt mig lige først, så
har jeg en anden adresse, der har tilbudt at tage imod. 


lørdag den 1. oktober 2022

Så siger kalenderen oktober - her tænder vi levende lys og finder de uldne sokker frem.

Men allerførst har vi et vindernavn at dele. Hvem vandt Three Scoops gavekort på 200 kr????

Det gjorde denne kommentar:

Super søde kort, og øv havde lige glædet mig til at give Fifty et knus til convention, men det er jo godt at have noget til gode, ønsker alle en rigtig god weekend 🥰

som er skrevet af Laila Toudal - STORT til lykke og god shopping hos Three Scoops.

Og med dagens indlæg ønsker vi også ALLE deltagere på Convention i Middelfart nogle dejlige, hyggelige og produktive dage med både shopping og snak og scrap. OSH har via gode venner en kasse med og vi siger tak for den mulighed til Heidi og hendes team og TAK til jer der afleverer kort til os.👍 HUSK I rigtig gerne må lægge en lille seddel ved jeres kort, så jeg ved hvem de er fra. 👌
Vi modtager også julekort, da vi samler til lager af julekort HELE året - det er jo sådan vi når op på det høje antal vi har brug for 🎅

Og samtidig med at vi siger TAK til Camilla og Three Scoops for at være vores september sponsor 💖 siger vi velkommen til en NY sponsor - nemlig Ellingen fra Frederikshavn - JEPS nu har vi også en OSH sponsor oppe "Nordenfjords", som vi siger her i København 😊 og TAK for det!!

Ellingen sætter et gavekort på 200 kr på højkant i oktober måneds kommentarkonkurrence og vi lover at vise RIGTIG mange kort herinde, så I har noget at blive inspireret af og kommentere på, det skal nok blive rigtig hyggeligt og her i efteråret er vi jo lidt mere indendørs og har måske mere PC-tid.

Vi lægger ud i dag med en gang lækre, blandede bolcher fordi vi søgte efter nogle kort i efterårsfarver eller med efterårstema - de kommer her:

Første 2 kort er fra en flittig og dygtig kortmager, der gerne vil være anonym og det respekterer vi naturligvis men siger stadig TAK for bidraget:


Fin blomsterstilk i orange og med perfekt matchet ternet baggrund og olivengrøn matte, 
der igen matcher med bladene og en af farverne i det ternede. Stemplet tekst er fra Gittes eget design.



Her er den smukke baggrund taget fra en fin Matas gavepose, som så også har fået fine blomster-
stilke i rødlige nuancer og en matchende matte også til den stemplede tekst.

Næste kortmager er Janne Lund fra Glostrup:



I disse for Europa, os allesammen men især Ukraine så vanskelige tider har dette kort udover
efterårsfarverne på de flotte solsikker en speciel betydning for mig, da det jo er Ukraines nationalblomst.



Janne serverer også en dejlig varm kop kaffe til os med dette kort, hvor der er en fin
embosset baggrund med små pletter og kafferande. En sort tag fra (tror jeg) Simple and Basic med 
guldembasset tekst og se lige nedenfor



Inden i kortet på nederste hjørne var der lige to stemplede kaffebønner. Cute ide..
TAK for kortene til dig Janne.

Har I tid til et par stykker mere???  Godt - så snupper vi lige nogle kort fra Julie Bonde i Horsens:



To smukke kort hvor der sker en masse, men som alligevel har et flot og roligt look.
Efterårsfarver, sorte blomstersilhouetter og sorte matter, hvor fine er de lige???



Og vi slutter med dette sjove og søde æblekort med teksten "you're one of a kind" 
fint illustreret med ET rødt æble i selskab med en masse grønne æbler.
Alle æblerne er heat-embosset med hvid embossing og kun det røde er klippet ud og sat på kortet.
Også TAK til dig Julie for alle dine kort.

Det var hele SYV kort i et indlæg, men jeg har en del fine kort at vise frem i øjeblikket, så jeg tror
der bliver nok at se på her i oktober.

Tak for besøget og husk at kommentere, så du er med i lodtrækningen.





lørdag den 24. september 2022

Julekort #9 hos OSH

Oktober er lige om hjørnet - men allerførst skal vi da lige vise vores julekortinspiration her i september. Mange af os begynder at få vores varmeregninger og det er der dælme ikke meget sjov ved, så udover at vise julekortinspiration er 2 af vores kort inspiration til at holde varmen i den kommende tid.

Vi starter med et smukt julekort fra Pia L.:

Denne gang har jeg kastet mig over farvelægning med stencils. Jeg har fået fingre i det nye Hero Arts Layering Ornaments sæt med stempel, dies og stencils. 


Til julekuglerne har jeg brugt sværter fra Catherine Pooler i farverne: Pixie Dust, Be Mine, Fiesta Blue og Limoncello. Til grangrenen har jeg brug Gina K. Design sværter i 2 grønne farver. Kan desværre ikke huske dem lige nu. 

Til at farvelægge har jeg brugt blending børster fra Taylored Expressions. 


Til ekstra detaljer på julekuglerne har jeg brugt en Uniball Signo Broad Gold pen. 

Nu er det spændende at se hvad næste kort byder på…

Sikke et fint kort Pia og i lækre farver.

Det bliver køligere dag for dag og med de priser det koster at holde varme, er det da lige før vi ikke håber på en hvid jul - da det jo betyder godt med kuldegrader. 

MEN på den anden side - hvad så med snemænd - dem kan vi da ikke undvære, vel??

Her viser Gitte Y. et nuttet julekort med netop snepersoner der deles om at holde et hjerte.


Jeg har brugt et sødt sæt fra Honey Bee Stamps der hedder Building a snowman og tilføjet et lille rødt hjerte og den store die Let it snow og nogle løse snekrystaller fra Lawn fawn. Noget lyseblåt snefnug papir og en smal hvid ramme, der giver illusionen af at baggrunden er lag på lag. Uanset om vi måske skal have de uldne sokker og varme tæpper frem denne vinter - så skal vi huske at holde hjertet varmt.

Mon det også er snevejr på dit kort Charlie?? - eller har du fundet på noget helt andet?

Jeg har fået en superlækker Spellbinder die med "sne over det hele" så den måtte da afprøves, dog
ikke med en snemand, men for at glæde min mand med en lille isbjørn, der har klædt sig fornuftigt på og holder varmen ved at bakse rundt med et stort stykke brænde. Han hedder Ingolf Isbjørn er er naturligvis Fiftys fætter fra Grønland 🐻



Udover snefnugbaggrund fra Spellbinders har jeg brugt den nye isbjørn fra Marianne design og en ældre træstamme fra Cottage Cutz. Elsker bare de figurer og alle de skønne stillinger de kan
indtage, så de kan spille hovedrollen på et kort. Ingolf Isbjørn er lavet i glimmerkarton undtagen hans mave der er almindelig hvidt karton. Teksten er fra My Favourite Things "Pile on the hugs" som er et sæt med børn i sneboldkamp.

Rigtig god weekend til vores læsere her og god fornøjelse hvis I også laver julekort den 24. hver måned. Nu har I fået vores 3 forskellige kort til inspiration.

Vi venter stadig på at høre at vores kasser med julekort er kommet frem til de mange steder vi har sendt til, men ved også at tålmodighed er en dyd og at der er langt fra lille Danmark og frem til de nogen steder ret primitive og isolerede steder man vælger at lægge en militærlejr rundt i verden. MEN som lovet bliver I de første der får besked, når vi hører noget. 💖

Husk at dine kommentarer til indlæggene i september måned giver dig 1 chance pr stk i lodtrækningen sidste dag i måneden kl. 21.30 - præmien er et gavekort på 200 kr til Three Scoops. 











fredag den 16. september 2022

Messer her og der og allevegne - der krea-pusles, hygges og shoppes fra kyst til kyst...

Fifty og jeg har selv været et smut i Osted og i sidste weekend på scrap-a-mania og så står de næste weekends på familiefester - men I andre har nok Convention i Middelfart og/eller Lisbeths Scraptræf i Herlufmaglehallen til gode. Hvor er vi heldige, at der er gode folk der orker at stå for så mange arrangementer og butikker der kommer og frister. Selvom vi ikke selv er ledige, har Fiftys venner en OSH-kasse klar i Middelfart og Herlufmagle, så I går ikke forgæves, hvis I har kort I gerne vil aflevere til os.

I dag var det kort fra Berit Møller i Århus, der lå klar på mit fotolager og vi er i det tøsede og romantiske hjørne i dag, kan jeg se 👍:


Ung kvinde lægger sidste hånd på festlooket på dette kort.



Dette kort handler også om fest og gaver dog med en yngre udgave pige.



Et Pink og grønt kort med matchende patchwork baggrund og en lækker hjerteispind.



Et Love kort med en lille mus med en blomst. 



Rødt og hvid kort med nuttet lille hund og "hundesprogs" tekst.



Og vi slutter af med et Love kort mere - med en tekst der gælder i LANG tid..

Tak for de fine kort Berit og god weekend til jer allesammen fra os. Vi er flittige lige nu med at kigge på og klargøre de 900 kort vi fik med hjem fra Scrap-a-mania i Sorø, så også tak til jer der afleverede kort og papir til os på den messe og i Osted.


torsdag den 8. september 2022

8. september - festlige børnekort fra Birthe Bom Skatka i Vejle

Her få dage før Fifty og jeg drager til Sorø hallerne og møder nye og gamle venner til 2 dages fest og farver på scrap-a-mania skal I da lige have noget at kigge på herfra.

Det bliver også fest og farver som disse kort fra Birthe Bom Skatka signalerer og tak for alle kortene til dig Birthe 👍😁



Vi starter med dette søde kort med små ildfluer på en nattehimmel, fint kombineret med farver der præcis matcher det mønstrede papir fra Doodlebug (gætter jeg på).



Sød lille fe eller alf og fugl er midtpunkt i dette kort,
igen lag på lag og matchede farver - lige til at blive glad i låget af. 



Det samme gælder her - se lige de "sjove svampe" i baggrunden.
Jeg kan godt lide den lille kartonstrimmel der deler kortets to mønstre op.



Sidste kort i denne omgang. Wishing you well!!
Jeg har altid elsket de sjove ordlege der kan laves på engelsk.
Den lille fe står ved en brønd (wishing well er en ønskebrønd)

Ovenpå sådan en omgang skønne mønstre og dejlige farver skal jeg da lige mine mønsterpapirer
igennem og se hvad jeg kan lave lækre match med.

Ugen er næsten slut - så god weekend. Håber at møde mange af jer i Sorø, Fifty har tømt sin sparegris og købt ekstra slik til sin kuffert og vi GLÆDER os til 2 hyggelige og sjove dage langt væk fra den daglige trommerum. 😍🐻🎨🍪🎤 - Måske kommer der lidt på Facebook fra dagene, hvem ved??


torsdag den 1. september 2022

1. september - vi har en vinder, en ny sponsor OG en fødselsdag plus kort at vise...

 JAMEN det er jo mere end 3 ting - WAUW - tag den Kinderæg. 😁💪

Vi starter med den kommentar der vandt gavekortet på 200 kr fra Lenes3D og TAK for det Lene.

Ej de er så fine 😊 Jeg er helt vild med kortet med hunden, bierne og jordbærrene! (Jeg har hund så alt med hunde er et hit 😍)

og den var skrevet af Mette Nysted - stort til lykke til dig !

Så går vi direkte til denne måneds sponsor. 

Det er Three Scoops (Camilla og hendes team) og vi siger TIL LYKKE med de 6 år 🎈🎉 og så husker vi jer lige på, at der i den anledning er en gave til os allesammen fra 1.9. kl. 20.30 og til og med 3.9. hvor der er 10 % rabat til alle og 20 % til GULDmedlemmerne. 

Three Scoops er sponsor i september og en af jer kan vinde et gavekort til butikken på 200 kr, det gælder bare om at få kommenteret på de indlæg vi kommer med i september måned og I har indtil fredag den 30.9. kl. 21.30 - derefter trækker vi vinderen.

I skal selvfølgelig også have et kig på nogle af de flotte kort vi har modtaget (som ikke er julekort - dem venter vi lidt med).

I dag viser vi til lykke kort fra flere forskellige personer, fordi det passede fint til dette indlæg:

Først fra Julie Bonde, Horsens:



En sød kamel ønsker til lykke på iskage baggrund og Happy Birthday papir.
Jeg tror måske den er udskåret på Silhouette.



Her tror jeg det er papir fra Doodlebug design der er brugt
Små elefanter med partyhatte på.



Her forestiller jeg mig også det er Doodlebug papir med balloner i alle farver og faconer og en fin stemplet tekst fra et af Gittes egne stempler - det hedder Fødselsdag.

Så er det kort fra Line Lynggaard:



Til lykke kort med lilla og guld.



Til lykke til en teen eller voksen - med kosmetikpungen åben.



Det er din dag i dag stemplet nederst på dette smukke kort.

Vi høres ved i september - og vi SES også i denne weekend - da jeg, Mie og Fifty er med hele lørdagen til hyggescrap i Osted, hvor I kan aflevere jeres OSH kort til os og hilse på os. Fifty gir et dyk i hans slikkuffert - så længe lager haves  😉