torsdag den 5. maj 2022

Vi er lidt stille - men….

 …. Det er bare fordi vi knokler, se selv her:



For hver dag der går "gnaver" vi os igennem kasser og poser fra Convention, Scrap-a-Mania, særforsendelse fra det nordjyske via Conny H og en kasse fra Hobbyhjørnet.



Fifty holder på gode dage et vågent øje med at alt går som det skal, men det er lidt svært
når man lige er vågnet af sin vintersøvn, kan I nok se.... 😍


Så er det godt, at det ikke er første gang i de snart 12 år jeg har stået for OSH,
at vores gæsteværelse må melde ALT udsolgt i nogle uger. ✋


Her er det en af poserne med kort fra Gitte fra Samsø.
Når der er vedlagt en lille seddel eller sat en label på en pose, bliver den fotograferet
sammen med det antal kort, vi vælger at fotografere til evt. senere visning på blog eller FB.
Derefter kommer der labels på og kuvert ved kortene inden de sorteres i emner og kommer 
i OSHs IKEA-lagerkasser til vi har tid til at pakke poser af 20 stk. med f.eks. LOVE-kort osv.
Har en kortmager lavet serie sørger vi altid for at dele dem mellem de forskellige modtagersteder.

Men selvom vi har travlt får I også lige en håndfuld rigtig fine slimline kort - heldigvis med kuverter til, for den størrelse kuverter har vi slet ikke på lager her.

Først blev jeg GLAD da jeg så de fine kort, så blev jeg kortvarigt trist - fordi der ikke var navn på eller seddel ved - men så nåede jeg videre i bunken og så VAR der heldigvis stemplet navn på nogle af dem. Det er jo ikke vigtigt for modtageren, men vi her hos OSH vil rigtig gerne vide, hvem der har lavet de kort vi viser på bloggen - også for at vi kan sige tak for dem i opslaget.



Første kort var denne skønne regnbue af søde kaniner. Så får man da et smil på læben, ikke???



Så kom dette fine kort med en hest, der kan bevæge sig frem og tilbage.



Mon nogen kan genkende stilen - jeg kunne se det var en, der var superskrap til at farvelægge.
Bagsiden afslørede hvem - det er kort fra dygtige Nadja Kaagh.  Mange TAK Nadja!



Sidste kort vi viser i denne omgang er disse skønne flamingoer.

Så er vi snart ved maj måneds første rigtige weekend. Konfirmationstiden er også i fuld gang og vi siger til lykke til de af jer, der har et ungt menneske i jeres familie der står foran den store dag. 😊

Hej for denne gang - jeg kan høre nogle kort der kalder....... 😁

Husk at du har en chance for hver kommentar du kommer til at skrive herinde i maj måned - det er et gavekort til Happymade på 200 kr der er på højkant. 👍

søndag den 1. maj 2022

1. maj - aprils vinder og ny måned/ny sponsor

Lad os starte med at sige tak for alle kommentarerne - der er igen denne måned et par anonyme kommentarer og det er HELT OK - men som jeg har skrevet ofte - man kan ikke vinde som anonym. Så hvis du fremtræder som anonym fordi du ikke har en FB side, men du gerne vil deltage i konkurrencen, så må du lige skrive dit navn i din kommentar.

Men her er den kommentar der blev udtrukket:

årh børnekort kan man kun blive i godt humør af.. hvor er de skønne

og den var skrevet af Julie i Horsens (loxx)   -  Til lykke til dig - jeg giver NHH design besked om at du har vundet deres gavekort. 

Kortene i dette indlæg er modtaget til Scrap-a-Mania fra Gitte Grønfeldt, som altid kommer med en portion kort hun har lavet hjemmefra og hygger sig med at lave endnu en portion på selv messen.
TAK for kortene Gitte, det med Marimekko blomsten skabte et øjeblikkeligt behov hos mig.

Her dagens kortportion i et hurtigt kig.... det er sådan vi plejer at holde styr på hvis fotos vi har fotograferet, da der jo kan gå lang tid før de skal på bloggen.
Så HURRA for jer der lægger en lille seddel ved med antal og navn. 


Gittes Marimekko udgave af nogle af de fine blomster i sættet Floral bouquet fra STAMPENDOUS! 
Der er både andre blomster og 5 forskellige vaser - LOOOOVE it. 


En lille rest blomstermønstret karton og en prikket baggrund, 3 af de lækre flade enamel dots
og en tekststrimmel - mere skal der ikke til når det passer lækkert sammen som her. 


Her har Gitte brugt sin egen "rystet ramme" der også inkluderer de små fine blomster.
Den er da ret smart og matcher selvfølgelig fint den bagerste matte.


Her er det et gummistempel fra Darkroom doors - Classic cars vol. 2 der er sendt på en køretur. 
Der er 2 andre biler med i sættet og flere tekster - bl.a. den der er brugt her. 


Sidste kort kan bruges til mange formål - både en hyggelig lille hilsen uden anden grund
men faktisk også et kort til en begravelse fordi det er holdt i den enkle stil.
Her er jeg ikke sikker på blomstens oprindelse...  men det vidste Line - TAK.
Blomsten er en Simple and Basic die.

TAK for kortene Gitte. TÆNK at have sin egen butik, det tænker jeg tit må være en fest og så vågner jeg og kommer i tanke om alt arbejdet og slæberiet der også følger med... 👷 og så er jeg pludselig ikke misundelig mere...  😍

Dette indlægs afslutning kommer næsten til at minde om en Oscar uddeling (dog uden lussinger) for jeg vil også gerne skrive TAK til Nadja fra NHH design for støtten i april måned. 

OG byde Anette fra HAPPYMADE velkommen som vores sponsor i maj måned - alle 3 damer der kan finde ud af at snøre løbeskoene og suse rundt for at servicere os kunder. TAK for det.

HAPPYMADE har sat et gavekort på 200 kr på højkant - dejligt - hvem vil ikke gerne vinde sådan et?? Ja jeg spørger bare...  så sæt i gang med kommentarerne - der er 31 dage i maj - så vi lover der kommer flere indlæg at kommentere på.

PS.  For jer der også følger Fifty på Facebook. Efter mange år uden problemer, har FB givet os besked om at vi er en "grå" konto og at vi derfor hurtigst muligt (inden 4. maj) skal få alt flyttet til en "rigtig konto" da de lukker os ned. Vi gør hvad vi kan og har foreløbig downloaded alt indhold fra Fiftys FB side men går noget galt - kommer vi til at starte forfra uden vores historik. I parantes bemærket er FB ikke til at komme i kontakt med og de få steder man kan skrive til dem er der åbenbart LANG ventetid på et svar for vi har intet hørt endnu. SÅ hvis nogen har prøvet det samme og har en løsning hører vi MEGET gerne fra jer hurtigt og ellers bliver det en ny FB side på et tidspunkt.

torsdag den 28. april 2022

April lakker mod enden - og vi er i fuld gang med kasser fra messer og andre kasser

I dag er det en stor kasse med lækre kort fra Tina Larsen (Larsen hobby i Vejle) og tusind tak for dem Tina. Her en lille håndfuld at kigge på:


April har jo virkelig været sommerlig - og jeg ved ikke med jer - men jeg HAR altså spist min første isvaffel i 2022. Så det kom jeg til at tænke på, da jeg så dette kort hvor NHH designs forskellige stempler med is har været i brug. 


Fifty er hjemme fra sit lange ophold hos Pia L. og lagde straks sin lille pote på dette kort,
som han gerne ville have med i dagens indlæg. Og det er bestemt også sødt. 



OK OK - jeg indrømmer det jeg har også spist min 2. is i 2022 - men det var altså fordi jeg blev lokket.
Her er brugt de fine dies fra by Lene design. 


Her et skønt løvekort - med Sizzix Tim H løve der hedder Harrison og de skønne Funky trees fra samme serie er også brugt. 


Sidste kort i denne omgang er et super lækkert kort til en eksamenshilsen. Masser af matematik opgaver i baggrunden, fin topper med sød teen og skønne matchende gummisko med prikker fra By Lene.

Vi knokler på med alle de dejlige kort vi har modtaget og gemmer fotos af så mange vi kan. Vi viser kort i alle vores indlæg, så måske er det også dine på et tidspunkt - vi håndterer og SER alle kort, men vi kan desværre ikke love at alle får deres kort vist herinde - selvom vi prøver...  💟

Bliver man ikke bare i godt humør med disse farverige og fine kort OG solskin udenfor på en gang - det gjorde jeg ihvertfald og jeg glæder mig til at læse jeres kommentarer og trække vinderen af april måneds kommentarkonkurrence lørdag aften efter 21.30 - HELD og lykke til alle der deltager - der bliver 1 heldig vinder af NHH designs gavekort på 200 kr - hvem mon det bliver????

søndag den 24. april 2022

Julekort #4 hos OSH

Så er det dælme allerede den 24. igen - så vi iler med vores inspiration til julekort produktion - uanset om det er til jeres egne private eller til OSH julekort, som vi jo kommer til at skulle bruge flere af i år end vi plejer med det høje antal danske soldater der er udstationeret p.t. - så håber vi I kan bruge inspirationen.

Gitte Y. viser denne søde julekylling - for naturligvis fejrer en påskekylling da også jul. 😍


Julekyllingen er et stempel fra Waffle flower. Jeg kan godt li' at lave julekort, der ikke kun er i de traditionelle farver. Mit motiv er farvelagt med Copic tuscher. I baggrunden et tekststempel med en masse juleord.

Hvad mon Pia byder på denne gang ??

Hej Pia her.   Jeg har haft fat i min bunke af doneret julepapir og fået matchet et par ark. Med vilje har jeg holdt det meget enkelt, da farvelægningen af motiverne er lidt tidskrævende. 

Motiverne er fra Gerda Steiner “Peeking Friends” stempelsættet med tilhørende dies og jeg har farvelagt dem med Polychromos farveblyanter. Motiverne er netop beregnet til at “titte frem”, da de ikke har nogen underkrop. 


Teksten er lavet med Hot Foil. Jeg ynder gerne selv at skære mine tekster ud på min Tim Holtz Guillotine, så jeg kan få en tæt skæring. Her har jeg givet teksten en rød matte, så den lige får et ekstra jule pift. 

Mon også næste kort byder på julemand og rensdyr?

Tihi - nej Pia - denne gang er jeg i en helt anden boldgade....  og hver gang jeg bruger dette nuttede stempel fra LOTV (Lily of the Valley) kommer jeg til at tænke på TV serien med skønne NaNa, hvor hendes far glemmer at hun hænger i en snor på scenen i skolens julekrybbespil. 😍


Farvelagt med Copic og guldtusch til glorien. Bånd og papir fra min gamle kasse med julepapir og dims. Motiv og guldramme er udskåret med gammel Spellbinder die.

Lidt senere i dag kommer Mr Linky på her i indlægget - da vi jo altid gerne vil se jeres julekort, men lige nu har jeg for travlt.... 😏

Og her er han:





onsdag den 20. april 2022

Så er Påsken til ende og de sidste påskeæg spist (næsten)...

Hverdagen "truer" og jeg begynder nu at få tid til at kigge nærmere på kort fra messerne osv.

Dagens indlæg er derfor med udvalgte kort fra Scrap-a-Mania i Sorø, hvor jeg jo var så heldig at have Fifty og Pia til at stå for OSH-bordet i mit fravær. TAK for det Pia og for snorlige fotos af kort - lige til at vise herinde i bloggen.

Første portion kommer her - der var desværre ikke noget navn på posen - men genkender du dine kort, så sig endelig til, så vi kan få rettet UKENDT til den rette person.  Jeg har nu fået et navn og sagt tak for kortene. Personen hygger sig med at vi kan bruge kortene men ønsker ikke at blive nævnt med navn og det respekterer vi naturligvis.😍

Pia har lavet et fint oversigtsfoto - og så kigger vi på hvert enkelt kort bagefter:



Et knus kan vi aldrig få for mange af - og her i lyseblå nuancer og med stjerner.
SÅ mange anvendelsesmuligheder til sådan et kort.



Fin farvelagt fransk anemone ser dette ud til at være.
Jeg er vild med at matten matcher blomstens farver og stemplet er et af Gittes eget designs gode tekststempler fra sættet der hedder Brush Script / Glade hilsener


Igen kort der er GUF for øjet - den støvet blå matte matcher så fint til de udvalgte mønstre og den blå denim på billederne. Igen et fint tekststempel med dansk tekst. Dette stempel kan jeg desværre ikke husk, hvem der har lavet. 


En KÆRLIG hilsen sendes her med rumraket og stjerneregn hjem til dem derhjemme. 
Tekststemplet er en ældre ting - men stadig meget anvendeligt.


Her er der INGEN tvivl om hvem der står bage robotstemplerne - navnet TIM HOLTZ
er på mine læber så snart jeg ser den streg. Sættet hedder Mini Blueprints Robot


En fin "topper", en rest mønsterkarton og noget farvet karton - tilsæt en passende tekst (her Gavlhusets stempelsæt der også har Olafs kendte tekst fra Frost) og et sødt og enkelt kort er skabt - der skal ikke så meget til - hvis det bare passer sammen.

Tak til dig der har lavet disse kort og god solskinsdag til jer allesammen.

HUSK at du med din kommentar herinde på bloggen hver måned deltager i vores kommentar-konkurrence, i denne måned er NHH design vores sponsor og der er et gavekort på 200 kr på højkant. 

søndag den 10. april 2022

Honey I'm home - men måske har I slet ikke opdaget jeg har været væk.

Efter FIRE skønne uger i Provence er vi nu hjemme igen - men hvem dælen har slukket for varmen herhjemme??  😬

Jeg havde forberedt en række indlæg og var også på fra sommerhuset indimellem og derudover har Pia Krogh Larsen, Annette Ancker og Hanne Byskov fikset OSHs kasser på messerne og TAK for det. 

Men mens jeg pakker ud og bestiger "Mount Laundry" får I lige disse kort fra kassen fra Margit B. at hygge jer med.



Ja Fifty har stadig frit valg når der kommer nye kort, så det ER ham der har valgt dette
fine bamsekort med en Fødselar der er ved at åbne gave og kigge på sine kort.



Et lille drenge-børnekort med dinoer på.


Og dette knus til en lille prinsesse.


En fin, lille lyserød blomsterhilsen.


Dette må da bestemt være et portræt af mig, når jeg begynder at arbejde mig gennem
kasserne fra messerne.  😍


Sidste børnekort er med denne lille skønne pirat fra Magnolia.

TAK for kortene Margit - og til jer der kigger med, husk at kommentere, hver kommentar er jo en chance i lodtrækningen, som i denne måned er om et gavekort til NHH design.

RIGTIG god Påske til jer allesammen - vi kommer retur med et indlæg lige efter påske.



fredag den 1. april 2022

April showers bring May flowers - husk det...

Datoen taget i betragtning må jeg hellere starte med at skrive - INTET i dette indlæg er en aprilsnar 😄 så har vi styr på det.

Jeg er selv et april"barn" og husker, at det dælme kunne være svært at sikre sol og godt vejr på sin fødselsdag, fordi april kan byde på så meget forskelligt vejr. Men så er det vigtigt at huske de kloge ord fra overskriften. For regn er godt for blomster, dyr og landmænd på denne tid af året. Men ligefrem snevejr havde vi nu ikke forventet.

Vi har en vinder af gavekortet fra Den kreative kælder, der var vores marts sponsor.

det var denne kommentar der blev trukket ud:

Tak for endnu en måned med skøn inspiration.

så til lykke til dig, Conny Hillgaard. Du bor jo i Jylland, men der er heldigvis også en webshop hos Den kreative kælder. 

Vi giver besked til Vivi og Carsten fra Den kreative kælder, så de ved det er dig der blev den heldige.

og naturligvis har vi også en april sponsor - nemlig Nadja fra NHH design, der har givet os et gavekort på 200 kr så den heldige vinder kan vælge lige hvad der frister på Nadjas hylder i webshoppen. Mange tak Nadja.

Kortene i dette indlæg er fra Linda Rasmussen og med de friske, glade farver lige noget vi har brug for nu.


Jeg tænker Doodlebug papir igen - nu skrev jeg regn er godt for dyr, men lige
katte er nu nok mest glade for tørvejr eller tag over hovedet - som de har her i det fine,
lille pink hus på bakken.



Embossede striber og små fine hjerter.
Den lille kat der siger I love MEW gør dette til et fint lovekort.



Disse 3 små venner (der nok er inspireret af Grimms eventyr med musikanterne fra Bremen)
sender gode fødselsdagsønsker.


Sikke en fest alle de små katte har haft med nogens garnnøgler i alle mulige farver.


Vi slutter af med dette kort, med en tekst de fleste katteejere kan nikke ja til.
Tænk at fiskeben kan se så søde ud....

Mange tak for kortene Linda, de er forlængst sendt ud og sikkert også retur her hjemme igen.

TAK for alle kortene fra messerne i marts måned - jeg glæder mig til at se nærmere på dem.