... jeg har hørt og læst, at vores månedssponsor Den kreative kælder på lørdag 8. marts har arrangeret en OSH kort dag, hvor de stiller kortbaser og papir til rådighed og lægger lokale til en hyggelig dag. Der er vist endnu et par ledige pladser til 40 kr endnu og butikken er jo også åben den dag, så man kan også shoppe. Bliver man sulten kan der købes Pizza hos naboen. Fifty og jeg kigger forbi et par timer og siger hej. Ses vi?? 💝
Her kommer fine nye kort at kigge på. TAK for kortleverancen Connie N.:
En masse snot, host og anden sygdom er forhåbentlig lagt bag os nu, men her et god bedring kort:

Fin lille kurv med blomster og selv baggrunden har blomster i henholdsvis
præget og udskåret udgave.
Jeg er da lidt vild med dette kort. Både stempel, tekst og baggrund er fra
Love2stamps adventspakker fra 2024.

FIN ide med den smalle strimmel ned i midten, det giver ro og plads til buket og tekstdie.
De fint farvelagte margueritter er også fra en af Love2stamps 2024 adventspakker.
Forårstid er også konfirmationstid og her kommer et par fine konfirmationskort:

Korset i baggrunden kan både være fra Dan dies eller fra Made with love.
Det smalle kors findes også i flere udgaver - bl.a. Simple and basic som
Baggrunden med prikkede hjerter i prikkede tern er en Barto design die.
Blomster findes der jo et hav af fra alle vegne, så man kan bruge dem man har,
men disse er vist nok fra Dan dies sæt med korset.

Et konfirmationskort mere - her med rosa nuancer og TS til lykke rundt i cirklens kant.
Det slanke kors er i brug igen og en fil tekst fra Dan dies.
De lyserøde bladranker og halvperlerne giver et meget feminint look.
Marts betyder også at en tur ud i det blå med picnickurven er inden for rækkevidde.
Ligesom dette fine kort viser.

Der står Three Scoops på dette korts materialeliste.
De fleste picnicting incl kroketsættet er fra deres Surprisepakke nr 14.
Men kig i gemmerne og se om du ikke har nogle lignende ting
for det er et FINT kort.

Og vupti så står kortet åbent og har HURRA die fra Three Scoops indeni
plus plads til et fint skrivefelt. Utroligt hvad en tag sat på et kort kan blive til.
Nå - nu kalder både gåtur og ophængning af vasketøj, så jeg må videre i dagens tekst.
Glæder mit til at læse kommentarer i aften og se hvad I har syntes om kortene i indlægget.
1 kommentar:
Super hyggeligt med alle de arrangementer der kommer her i foråret
Send en kommentar