søndag den 23. marts 2025

Jeg var uden netadgang i går - men her er indlægget....

Så er det søndag og her er et nyt indlæg fra mig og Fifty. 😍

Utroligt hvad han nåede at opleve på et par dage den lille, skøre bjørn.
Her hans sidste beretning fra hans udstationering:

" Katten Verner blev ved med at snakke om sin kattelem, så flink som jeg er inspicerede jeg den en sidste gang. Men helt ærligt, nu er jeg jo en bjørn der har fløjet til Nice et par gange, så den ligner et lillebitte flyvindue der bare bliver ved jorden hele tiden. 



.. ja det var først da jeg beviste overfor ham, at en veltrænet bjørn med brede skuldre UMULIGT
kunne presse sig den vej ud, at han gav sig og jeg slap for at høre mere om den. 😄
Jeg kan nemlig gå på 2 ben ligesom mennesker og kan derfor bruge deres døre.


Det er også derfor jeg må være på bordet og ikke kun på gulvet. Fik du den Verner???



Og så kan jeg kigge lidt ned til dig - på den mindst drillende måde - SE SELV......

KUK KUK  dernede...

Sove i sofaen - det har vi til gengæld til fælles Verner og jeg. Jeg valgte ikke at nævne, at jeg må ligge
der uden håndklæde, fordi min pels IKKE fælder - men måtte bruge lidt tid på at forklare ham, hvorfor en rigtig soldat altid sover med støvlerne på.


Jeg sagde pænt farvel til Verner, da hans mennesker var flinke at køre mig tilbage til HQ.
Tror han er lidt misundelig over at jeg kan bære en kuffert, for tænk hvor mange mus han kunne
have i sådan en.


De flinke mennesker havde langt om længe forstået, at jeg ikke behøvede at være i nogen form
for transportkasse, men bare bruge sikkerhedssele som alle andre på 2 ben. Så jeg nød udsigten og
turen hjem sammen med en de kalder for "udbrydergrisen". TAK for denne gang siger jeg bare og
tak for transporten hjem. Er sikker på Charlie har savnet mig....


Dagen efter modtog Charlie og jeg dette foto i en mail fra Verners mor, hun skrev at han savner mig.
Vi må ses igen en anden gang Verner - men mit vigtige job kalder. 



.. og når jeg kommer må din mor åbne døren, for det bliver jo IKKE gennem din indgang. "

Og så må vi ikke glemme at vise nogle kort, så I også kan kommentere på dem, Fifty får jo nærmest storhedsvanvid i denne måned med al den omtale har har fået.

Dagens fine kort er fra kassen fra Convention og lavet af Linda R. :



Hvem siger der altid skal være hjerter på et LOVE kort??
Her har Linda fået brugt en masse småmønstrede rester til stjerner og med den stemplede 
tekst - er INGEN da i tvivl om at det er et LOVE kort.



Fin glitterbaggrund og en sort Polaroid ramme med en lille rest fint hip hip hurra karton
1.2.3 og der er lavet et fint Til lykke kort.



Også et til lykke kort - med de fine soldater fra Three Scoops og en masse fine
dannebrogsflag. Den blå tekst er helt sikkert fra Mette Witus' Made with love
dies og hedder Tillykke med dagen.



Feminint og lækkert Til lykke kort
her ser jeg også en del MW dies smukt placeret.



Sidste til lykke kort er et ÆGTE børne fødselsdagskort
med søde bondegårdsdyr fra Three Scoops.
Den store, lækre HAPPY BIRTHDAY smager lidt af Lawn Fawn stilen
men jeg er ikke sikker. FIN er den og her i emaljekarton der fik regnbuefarver
da jeg fotograferede det. 

TAK for de fine kort til dig Linda R. og god søndag til jer allesammen.

Glæder mig til at læse jeres kommentarer. Denne måneds sponsor (Den kreative kælder) har jo et
200 kr gavekort til  butik eller webshop på højkant. 

OG husk at I allerede i morgen kan kigge herind igen, da det jo er 24. og vi derfor har et julekort-inspirationsindlæg. Men først om aftenen.



13 kommentarer:

Tina Smedegaard sagde ...

Sikke en spændende tur, Fifty har haft. Dejlige kort også.

Anni Holland Rix sagde ...

Har aldrig før set at en kattelem ligner et flyvindue men så det allerede inden jeg læste teksten, det må være vinklen, jeg ha nok ikke været i øjenhøjde med “vinduet”/kattelemmen før 😂😂😂
Rigtig fine kort Linda har lavet 😍

Juditte Troelsen sagde ...

Sikken fantastisk tur han har været på.
Det er altid spændende at høre hvad han oplever på han er på tur.

Marianne Hauritz sagde ...

Fantastisk tur Fifiy har været på.... og skønne kort fra Linda🌹

Annette Andersen sagde ...

Fint kort med stjerne

Ann Jensen sagde ...

Lækre kort, og så forskellige :-)
Verner sad lige på sin assistent plads og læste med, jeg skal hilse.

Pia Buch sagde ...

Rigtig fine kort. Og endnu en fin fortælling fra Fifty

Bertram sagde ...

Nu vil jeg altid tænke på flyvinduer når jeg ser en kattelem 🤣

Tina Wilstrup sagde ...

Sikke en fantasi 🤭 tak for grinet og Fifty's store tur ud i verden. Og som altid skønne kort!

Louise Jørgensen sagde ...

Tak for fortællingen 😅 Fiftys fortællinger er fantastiske at følge 🤩🤩

Conny sagde ...

Han er nu en rigtig god fortæller. Måske at blive medlem af Dansk Fortællerlaug var en ide? Sikke en masse ting han kunne fortælle.

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

OMG! Det er simpelthen for sjovt med Fifty og Verner 😂 Det er godt at have gode venner man kan besøge og lave nye eventyr sammen med. Kortene er også meget fine allesammen ❤️

Anonym sagde ...

Dejligt at høre du har haft en rigtig hyggelig tur og at du har fået en ny ven glæder mig til at høre om dit næste eventyr ❤️❤️