lørdag den 8. marts 2025

Hilsen fra Ølstykke - vi kiggede lige forbi.....

Mie, Fifty og jeg startede det lille røde lyn og kørte en tur til Ølstykke. Gæt hvem der var først klar og sad i bilen, da jeg ledte efter ham i hele huset??



Stærk og modig er han den lille bjørn. Tålmodighed er derimod ikke lige et ord
der findes i hans ordforråd. Men han havde husket både sin shoppepose og sin fine
grønne OSH kuffert med reklamer og slikposer i. Så 10 point for det Fifty.
(og bare rolig - foto er fra før bilen var i bevægelse - han tager sikkerhedssele på under kørslen)



Kursuslokalet var klar med karton i lækre farver, mønsterark og kortbaser.
Lige til at kaste sig over. Jeg talte til 8-10 personer, men da butikken jo også var åben
lige ved siden af, var der indimellem tomme stole.



Fifty kunne heller ikke holde sig fra butikken og han har hørt efter hvad der tales om
herhjemme, så der blev mest kigget på ikke amerikanske varer. Her væggen med Lavinia stempler.



Hans gode ven Anettes Simple and Basic varer blev også nøje studeret.



og her er det Mette Witus' MW - Made with love dies der nærstuderes.

Fifty og Mie havde næsten lige fået løn, så der kom lidt med hjem i bilen, men det viser vi nok i et indlæg hos Scrapsisters. Fifty slap for at betale sin del, da vi ikke tror honning og papirvarer går godt sammen.  😆

En der IKKE kom med hjem var Fifty. I første omgang var han lidt skuffet over at få sat en tur til Ølstykke i udsigt og så befinde sig i et rum, hvor der blev drukket vand, kaffe/the og sodavand - MEN
stemningen var så hyggelig rundt om bordet og han havde spottet op til flere skåle med slik, så
han åbnede sin kuffert og stod vagt resten af dagen. Så kan han komme hjem sammen med dagens produktion af OSH kort og jeg kan få ryddet lidt op i hans bjørnehule - det trænger der vist til. 😏😍

TAK for nogle hyggelige timer hos Den kreative kælder til Vivi og Carsten og for jeres OSH arrangement i dag og på forhånd TAK til de flittige deltagere i arrangementet. Vi GLÆDER os til at se resultatet af jeres kreativitet.     💝 Hilsen Fifty, Mie og Charlie.

HUSK at der er et gavekort på 200 kr på højkant til Den kreative kælder i denne måned, da de jo er vores marts måned sponsorer i OSHs kommentarkonkurrence.

OG med fare for at gentage mig selv (men det er for jeres skyld jeg gør det)   HUSK at man ikke kan vinde på en anonym kommentar, så skriv jeres navn med i kommentarteksten. 👍





8 kommentarer:

Annette Andersen sagde ...

Er lige kommet hjem fra scrap i Middelfart. Uha der er mange fristelser

Annemette Porse sagde ...

Så hyggeligt at følge med i jeres ture rundt i Scrap verdenen. Rigtig god weekend

Hanne Gross sagde ...

Hyggeligt med OSH scraparrangement. Kan afsløre at jeg i Middelfart har set en STOR papkasse fyldt til randen - og der står OSH på.

Tina Wilstrup sagde ...

Synes det er nogen helt fantastiske billeder af Fifty p opdagelse i stempler og dies 🥰

Ann Jensen sagde ...

Super hyggeligt at Fifty, Mie og Charlie kiggede forbi. Jeg kan afsløre at Fifty er smuttet forbi Gribskov i nat, og han puster ud foran TV sammen med husets andre hankøn.

Charlie sagde ...

Tak Ann - vi hyggede os også og fik købt lidt nyt med hjem.

Charlie sagde ...

Ja Tina - han er ret fotogen og en god shopper ham Fifty. ;o)

Marianne Egstrup Petersen sagde ...

Det ser så hyggeligt ud alt sammen. Jeg må vist også finde en tur til Ølstykke.