Hov jeg er altså ikke god til tal, så jeg er da pludselig 1 dag bagud. Beklager - her er 6. og 7. decembers indlæg.
Jeg snyder lige lidt og viser først 1 af Mies gaver fra mig. Mit "stakkels" decemberbarn, som jeg altid
sikrede en RIGTIG fødselsdag uden juleindblanding eller julepynt, før efter hun var blevet fejret ønskede sig såmænd en juledug 😍 og vi fandt det lækreste amerikanske patchworkstof, da vi var til lagersalg hos Engholm Textiles sidste weekend. Deres ejer var tidligere vores bagnabo.
Før jeg blev bidt af scrapbacillen syede jeg faktisk det meste af Mies tøj og lidt af mit eget - men min symaskine og jeg måtte nærmest præsenteres for hinanden her til aften og jeg måtte lige ty til instruktionsbogen for at skifte trådfarve 😳 MEN det lykkedes og der blev en fin lille dug ud af anstrengelserne.
De kan altså noget de Amerikanere både med patchworkstoffer og mønsterpapir - jeg stod faktisk og forestillede mig motivet i lidt mindre som en papirserie, da jeg strøg den. Tja - sådan er det jo at være scrapper. Se selv her:
Men mens vi svælger i mandariner, kage, æbleskiver og gløgg skal I da have lidt flere fine julekort at
kigge og kommentere på.
Three Scoops stempler brugt her er Grangrene, grankogle og bolchestok fra Julehygge
jeg valgte at vise dette kort forstørret, så I rigtig kan se den fine farvelægning.
Jeg tror jeg spotter 4 nuancer af grøn på de grannåle - WAUW....
Three Scoops stempel igen - dette hedder "Du er lidt lakrids"
Jeg har IKKE forstørret dette, da jeg så fluks får lyst til lakridskonfekt 😋
Lene har også tænkt på hundeejere med dette cute hundekort, hvor der
ligestraks er en åbnet julegave. SØDT.
Jeg kender ikke stemplet og Google var ikke nogen hjælp, men SØDT er det.
få kigget og kommenteret for HALLØJ VENNER - det er jo i morgen aften jeg trækker den 1. advents vinder i kommentarkonkurrencen. Et gavekort på 100 kr til webshoppen hos Love2stamp.
Jeg er lige selv faldet for deres Mini Round Blending Brush og de ser super lækre ud. Deres hylster har små åndehuller i bundproppen, så man kan transportere dem til arrangementer uden de "dør af iltmangel" eller bliver ulækre fordi de ikke kan komme af med fugten efter at de er blevet renset.
11 kommentarer:
Hyggeligt at se sine kort her på siden.
Sikke fine kort. Jeg bliver altid importeret, når der er farvelagt så smukt. Det er et stort arbejde.
Sikke en fin dug! Og lyserøde julekort er jeg stor fan af!
Rigtig fine kort
Så fine kort og den dug er super flot. 🌈🎄🌈
Wawe sikke en skøn juledug, den vil da pynte på juletræet.
Jeg havde fat i min symaskine og måtte også have fat i vejledningen. Glædelig december hilsner
Så flot en juledug
Søde julekort, lige til at komme i julestemning af 🎄 festlig juledug 🎅
Sikke en fin juledug i har fundet til Mie , og som altid god kort inspiration 🎅
Sikke nogle fine kort, og tillykke med Mie, vil ønske at jeg var tålmodig til at se tøj.
Det er godt nok en fin dug og Charlie du er vist en multikunstner.. (selvom du lige skulle finde teknikken frem fra hukommelsen)
Send en kommentar