tirsdag den 3. december 2024

3. december -- i dag med detaljer om julekonkurrencen

Så kom dagen hvor vi kan fortælle jer hvad der sker i december her på bloggen. 😍

Heldigvis er Fiftys og mine gode venner Anna og Kasper fra Love2stamp også vilde med december og JUL, så vi lavede for længe siden en superfin aftale om, hvad der skulle ske i december måned herinde på bloggen. Det er som taget ud af et juleeventyr kan jeg god røbe!!!!

De kommentarer der bliver lagt herinde i december måned deltager i 4 søndagslodtrækninger,  altså 2. 3. og 4. søndag i advent og 29.12. som altid efter 21.30. 1. søndag var jo dag 1 i december i år, så det ville være lidt fjollet allerede at trække en vinder der. 

Der vil være et gavekort til webshoppen på 100 kr på højkant til hver af disse trækningsdage, så I er 4 der kan være heldige i december måned i år og ikke nok med det!!! (indsæt trommehvirvel) 

- Vinderne af gavekort skal selv skrive en mail på info@love2stamp.dk og det skal ske hurtigst muligt efter lodtrækningen
- Gavekortene kan kun bruges på webshoppen.
Hvis der nu ikke lige var den ønskede scrapgave under træet Juleaften, så kan 1 person være heldig, når vi trækker en ekstra gang 1. juledag. Det bliver kl. 15.00 og vi trækker 1 vinder af en JULEGAVE som er et gavekort til webshoppen på (sæt jer hellere ned......)  FEM HUNDREDE kroner. 😲😛😁

Så igen i år er det ikke kun den rigtige Julemand der kan overraske med en flot julegave.
Med hjælp fra en af vores danske sponsorer (i år Love2stamp) kan OSH også. 🎁

Fifty og jeg er SÅ glade for igen at kunne slutte året af med at opfylde en kortmagers juleønske og ønske alle en GLÆDELIG JUL. 🎄🎅

Men jeg skal også lige huske at vise disse kort fra Pia Buch. Pia var også var med i gruppen jeg viste julekort fra i forgårs, men hendes kort var kommet i den næste lagerkasse jeg fotograferede inden afsendelse i august, så de lå lidt længere nede i rækken af fotos på min mobil. Her kommer de:



Sødt og enkelt julekort med farvelagt julemand fra Three Scoops sættet "Julemandens lækkerier"
her brugt sammen med teksten Glædelig Jul fra Simple and Basic.



God Jul die med skygges skåret i grønt skinnende karton med hvid skygge er fra Three Scoops og fuldender et guldfarvet kort med præget harlekin-tern og rød nissehue også fra Three Scoops.



Samme God Jul die med skygge her på samme baggrund
men her skåret af fint blåt karton med guld snefnug.



Vi slutter af med samme baggrundsdie og tekst, men her tilføjet fin stribet guld julekugle
som er fra Gummiapan og fin stjerneregn på baggrundskartonen.

Tak for de fine kort til dig Pia.

Det var vist alt for i dag og vi glæder os til at se jeres hyggelige kommentarer.

11 kommentarer:

Bodil Bording Hansen sagde ...

Waooo sikke nogle flotte gevinster 🤩
Det er nogle fine kort, det er altid dejligt at se de forskellige julekort.
🌈🎄🌈

Karina Ø sagde ...

Jeg har aldrig været god til det med baggrundsdies - så tak for god inspiration -
og der er da virkelig sat fut under præmierne her i december 🎄🎁🎅🏼🤶🏻

Annette/aka sagde ...

Hvor er det en flot gestus fra Love2stamp til OSH. WAUW.
Rigtig søde julekort fra Pia.

Conni Winther sagde ...

Spændende med så mannge trækninger, og kortene er fantastisk flotte🎄🤶🎅🎄

Hanne Gissel Gross sagde ...

Det bliver en god december.
Og flotte julekort. Især det sidste med julekuglen med snor. SÅ flot

Grete Heldt Frederiksen sagde ...

Det er nogle fine gaver der er på højkant. Meget søde og enkle kort

Annette Andersen sagde ...

Virkelig fine gevinster

Nessie64 sagde ...

Wauvv, nogle skønne og fine kort 🤩 og december er bare altid hyggelig på OSH. Super fine præmier. 🥰

Ann Jensen sagde ...

Super fine gevinster der er på højkant i denne måned.
Jeg sidder ofte sammen med Pia og ved hun er klar til at holde jul hele året.

Marianne Lundstrøm sagde ...

Uha sikke flotte præmier og skønne kort fra Pia

Diana sagde ...

Fine kort Pia