onsdag den 11. december 2024

11. december i dag er det gløgg og æbleskiver dag

Vi bor på en blind vej, på det sidste stykke ned mod vores søer og i dag er det vores tur til at holde
den årlige gløggaften for de sidste 7 huse på vejen. En fin, gammel og hyggelig tradition. Så jeg
har klargjort dagens blogindlæg i nattens mulm og mørke og udgiver det om eftermiddagen, så der
er tid til borddækning osv.


Dagens kort er håndplukket på OSH fotolageret og lavet af flere forskellige dygtige scrappere.



10na har leveret en portion af disse fine hvide julekort med kig ind til snefnugpapir
og pynt af vellumsnefnug med bling og tynd sølvtråd samt et lille julet billede.




SUPER lækkert julekort fra MosteH (Hanne Bonde Gissel Gross) med kraft karton matte og festligt stribet matte bag den smukke julestjerne. Der er et HAV af julestjerne dies, så jeg måtte
opgive at finde lige præcis denne. Men Hanne selv er vendt tilbage og NU ved jeg
det er en die fra Spellbinders der hedder Christmas Bird and Poinsetta. (her dog uden fugl)



Slutter af med en lille portion "ananas i egen juice" med disse to meget populære
musekort fra Mie Johansen. Der er i løbet af året gået "mus" i rigtig mange nye
producenter af dies - men ham her, der har dingleben fra Spellbinders og kommer
med en STOR pakke er vores absolutte favorit og en skøn måde at få brugt sine
småmønstrede papirrester. Glædelig jul tekst med skygge er fra Dan dies og lyskæde-
baggrunden en fin, ældre embossingfolder fra lageret.
 Alt er monteret på Three Scoops rektangel blondedie og derefter på kortet.

Glæder mig til at læse jeres kommentarer i aften, hvis jeg da ikke har kigget for dybt i gløgggryden
og er for træt. 😍

I morgen deler jeg en fantastisk fin artikel der var i Frederiksborg Amts avis i lørdags. Største omtale
vi nogensinde har fået!!!




10 kommentarer:

Bertram sagde ...

Håber i får en hyggelig eftermiddag med gløgg og æbleskiver. Den mus er så sød 🥰

Hanne Gross sagde ...

Julestjernen og hele molevitten er fra Spellbinders. Der er også en fugl, men den, synes jeg ikke, passer til jul. Sikke en hyggelig tradition. Her på gaden tænder vi bålfade og serverer min mands populære gløgg og spiser æbleskiver UDENFOR den 23. I sne og slud og vi har haft al slags vejr de sidste 24 år. Så ønsker vi hinanden glædelig jul og får opdateret, hvem der er hjemme/ude hvornår, så vi passer på hinandens huse.

Conni Winther sagde ...

Rigtig flotte julekort, håber du og naboerne har en dejlig eftermiddag, god tradition👏🎄🤶🎅🎄

Karina Ø sagde ...

Søde kort - papiret med de små halmbukke er simpelhen så fint.

Anonym sagde ...

Ah men for skønne julekort. Er sikker på at både Hannes Mies og Tinas vækker glæde i små danske hjem. Charlie måske du bare skal vente med at læse kommentare til i morgen? Især hvis julegløgg hyggen har taget al energi 🤗 glædelig jul fra Stinne

Annette Andersen sagde ...

Søde søde julemus

Tina Wilstrup sagde ...

Ej, hvor hyggeligt! Sikke en dejlig tradition! Og super søde kort!

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

Gløgg og æbleskiver er bare det bedste her i december 🎄

Lindas zoega Christiansen sagde ...

Også glad for æbleskiver, glød det blivercaldrig mig, det var hårdt nok at jeg dulle dele smagsprøver ud for glød og yde mere salg, det er ik nemt , når jeg ik lide det.

Lonny sagde ...

Juletraditioner er så dejlige - godt I holder fast i dem... Glædelig jul 🥰