mandag den 1. april 2024

Et indlæg 1. april - uha det er svært for en drillepind som mig....

...jeg kunne jo starte med at skrive, at der i denne måned var hele 7 indlæg med navnet UKENDT. Jeg prøver ellers igen og igen at skrive, "at anonyme kommentarer ikke kan vinde" og foreslår, at man skynder sig at gentage sin kommentar men med sit navn i teksten, så jeg kan genkende den og slette den der var anonym, men det "fiser åbenbart ikke ind på lystavlen" kan jeg se. ØV. Men det ville jo ikke engang være en aprilsnar, for det er desværre rigtigt og lidt ærgerligt, hvis man egentlig gerne ville være med i konkurrencen. Nå - nok om det - der er jo heldigvis stadig en masse kommentarer, der kan være med i puljen og blandt dem blev denne trukket i går aftes SENT. (Vi får nemlig 22 påskegæster plus en påskehare der gemmer æg i haven osv. i dag, så vi har haft en lidt travlt søndag.

Det var denne kommentar der blev udtrukket:

De to kort med "du" er bare så søde

Så til lykke til dig Tina, jeg orienterer Anette (Simple and basic) og du må også gerne selv skrive til hende, så hun får din adresse. Glæder os til at se hvad din fine præmie er!😃

Tak til dig, Anette for at være vores marts sponsor. Stafetten går nu videre til Vivi fra Den Kreative kælder i Ølstykke med et gavekort på 200 kr til butik eller webshop. Fifty og jeg prøver at kigge forbi, så jeg kan vise lidt fotos fra butikken i løbet af april, så nu er du advaret Vivi. 😁

Men I skal da også have lidt nye kort at kigge på og denne gang er det fra Annette (aka):



Den søde luftballon fra Marianne design med banner og små fine sandsække.
Elefanten har jeg ikke rigtig mødt før - men sød er han.



Samme luftballon men med en ny passager - en fin giraf ser lige verden fra oven.



Et kort med et kram til en der er glad for traktorer - barn eller voksen.



Fin baggrund med embossede hjerter og et "håndhjerte".
Jeg må kaste håndklædet i ringen her. Anette har erhvervet et scraplager
hvor jeg har mistet overblikket, så kan ikke engang google mig til det.
Troede hænderne var fra Gavlhuset, men kan kun finde et stempel hos dem.
TAK til Charlotte Holst Nielsen, der kunne fortælle at det er fra Gavlhusets første
pakkekalender og derfor ikke nemt at finde i Google.



Vi slutter af med endnu et LOVE kort.
Sød ide med den fine cirkel med hulkant i det lækre hjertepapir
og den lille sløjfe nederst er liiiige prikken over det berømte i

Mange TAK for de fine kort til dig Annette.

Tak til jer der læser med herinde, håber vi ses mange gange her i april og kig forbi og sig hej til
mig og Fifty på scrap-a-mania, for vi er der begge dage ved et af bordene - gå efter lyden og kig
efter en flot, uniformeret bjørn, så finder I os hurtigt.  💖


14 kommentarer:

Charlotte Holst Nielsen sagde ...

De er alle så fine, både børnekort og voksnekort. Ælsker LOVE kortet❤️. Hænderne er fra gavlhusets første pakkekalender.

Inge Krühlmann sagde ...

Jeg er begejstret for lige netop den dybrøde farve. Bruger den også til jul.
God 2. Påskedag
Inge Krühlmann

Mette sagde ...

Super flotte kort allesammen

Anonym sagde ...

Smukke kort til skønne anledninger.

Annette Andersen sagde ...

Fine kort med luftballoner

Lee sagde ...

Syntes giraffen er virkelig sød..flotte kort alle sammen...God 2. Påske dag

Else-DK sagde ...

❤ Hvor er de søde de luftballondyr.

Og en die med håndhjertet har jeg købt på en messe i Osted hos Gavlhuset.

Tina-Smedegaard sagde ...

Sikke en dejlig overraskelse at vågne op til. Og sikke nogle søde kort.

Annette/aka sagde ...

Tillykke til Tina med dagens gevinst.

Lige lidt info om dies: Dyrene er en die fra Karen Burniston. Med elefant, giraf og flodhest. Og ja, luftballonen er Marianne design.
Hænderne er en die fra Gavlhuset købt i deres butik.
God 2. påskedag til jer i HQ - og andre der læser med her.

Tina Wilstrup sagde ...

Hvor er de søde de luftballoner! Og tillykke til Tina!

Bertram sagde ...

Lære luftballoner 🥰

Natascha Ann Christensen sagde ...

Tillykke til Tina med præmien

Sikke flotte kort. Elsker dyrene især

Freya Rasmussen sagde ...

Stort tillykke til Tina

Lonny Linderoth Rasmussen sagde ...

Og jeg prøver lige igen 😉
Rigtig dejlig 2. påskedag til alle.. 🐣🐰Og hvor er de 2 øverste børnekort bare søde..