mandag den 2. september 2019

September måned - efterår på vej og ny sponsor præsenteres

Ovenpå en fantastisk sensommer er der blæst lidt blade af træerne og luften er lidt køligere. Efteråret er på vej og det er en dejlig årstid, med messer og mere indetid til os scrappere.

5. og 6. oktober er der Convention i Middelfart - og her er Fiftys venner søde at sørge for at hans kasse kommer frem og tilbage, så hold jer endelig ikke tilbage for at lægge kort i kassen. MEGET gerne julekort, for det er jo dem vi skal sende ugen efter og MEGET gerne med en lille seddel med jeres navn i posen med jeres kort. Det er så hyggeligt at kunne skrive tak, selvom vi ikke altid kan nå at fotografere kort fra alle poser - de skal jo afsted - men vi prøver.

Månedens sponsor er, som I kan se i sidemenuen, Papirdesign ved Susan og Tina. De var søde at tilbyde Fifty og mig et gavekort på 200 kr, så vi gik vores PR-runde på Scrap-a-Mania sidste efterår og fik fyldt hele året op med præmier. Det var en skøn fornemmelse og tak for det.

Papirdesign har også en fysisk butik der ligger i Hersegade 22, gården, i Roskilde. Der er åbent onsdag, torsdag og lørdag - men tjek altid på deres FB side - hvor de annoncerer ugens åbningstider og evt. særarrangementer.

Her kommer lidt inspiration fra Heidi (Sivsko) og tak for de fine kort og julekort Heidi, julekortene vises først senere:

Amerikansk havestol til en der er helt speciel. Sart blå baggrund af fine sværtede rester. 

Lag på lag med embosset baggrund og disse fine blå blomster.

Tulipankort der kan minde os om det forår der venter forude.

HOV - Fifty fik lov til at klikke og så blev det et STORT billede som tilfældigvis er af en bjørn.
Du er en BISSE Fifty, men det er nu en sød Pandabjørn der giver et knus her.
Nu må I nyde den nye måned, der stadig kan byde på enkelte dage med godt vejr og skulle I få lyst til at lave nogle fine, søde, sjove julekort til OSH, så kan vi godt bruge dem, der er lidt lang vej til at vi kan tilbyde 2 stk til hver udsendt som plejer at være vores mål. Også gerne julekort til børn, der er jo nogen der ikke har mor. far eller en storebror/-søster hjemme til jul i år.

12 kommentarer:

Ann Jensen sagde ...

Herfra kan vi så melde at julekortsproduktionen så småt er gået i gang, og husets herre har bevilget husrum, til OSH scrap på lørdag (når nu dét, vi havde planlagt blev aflyst).
Super sine kort! :-)

Anonym sagde ...

Hvor er det skønne kort, du viser frem.. og jeg støtter helt op om Fifty’s valg - hvem vil ikke gerne have et bjørneknus, også selvom det kommer fra en panda? ;-)
Mange hilsner fra Tina M.

Bodil Bording Hansen sagde ...

Super søde kort og ikke mindst det med den søde panda 🤗

Charlotte sagde ...

Simpelthen så flotte og gennemførte kort😊

Ruth Tingleff sagde ...

Super søde kort fra Heidis hånd. 😊

Unknown sagde ...

Waw nogle skønne kort, de er godt nok flotte.
Her er der gang i julekortene, har efter hånden fået lavet en del som er klar til at flytte hjemmefra, tænker de kommer til Sorø via Luna hobby.

MosteH sagde ...

Søde kort og godt formål.

Annette / aka sagde ...

Fine kort i typisk sikker stil fra Sivsko.
Jeg regner med at medbringe den sædvanlige kasse til convention.

Carolina sagde ...

Rigtig fine kort 😊kan godt forstå fifty er glad for den søde panda.

Jean sagde ...

Fine kort og sød panda 🐼

Susanne Due Christensen sagde ...

Hvor er det søde kort der vises frem her, de er søde hvert og et.

Margit sagde ...

Super fine kort. Den panda er jeg da HELT vild med.
Mine julekort ER pakket og klar til levering 😇