lørdag den 15. september 2012

14-dages fiffet #23


Så giver jeg igen trygt ordet til dygtige Cecilie - der for sidste gang i år viser julekortsfif - for deadline er jo snart tæt på og hun er fuld af andre gode ideer I så vil få at se resten af året. =0) :
Vi fortsætter naturligvis med julekortene, og i dag præsenterer jeg et kort med en stor tag og et relativt stort motivstempel. Jeg er ikke god til at farvelægge stempler, og derfor er mine kort som regel uden større motiver, men i dag er der trods alt et motiv på kortet.

Du skal bruge:
- kortbase (min er ca. 10,5*14cm)
- mønstret papir (ca. 10*13,5cm)
- en stribe mønstret papir (ca. 4,5*13,5cm - ignorer endelig at min ikke var lang nok)
- en stor tag (min er 5*9cm)
- en stribe karton (ca. 2*8cm)
- knap
- motivstempel
- tekststempel
- 3d-puder

Stempel nu din tekst på kartonstriben og klip takker i begge ender af strimlen.

Montér 3d-puder på bagsiden af kartonnet og læg strimlen til side.


Stempel nu dit motiv mod toppen af taggen og farvelæg motivet (bær over med mine evner på det felt).

Montér det smalle mønstrede papir på det store mønstrede papir ca. 1-1,5 cm fra venstre kant.

Montér taggen direkte over det smalle mønstrede papir.

Nu skal kartonnet med teksten sættes på kortet lige under det stemplede motiv.


Det sidste skridt er at sætte knappen på toppen af taggen. Da jeg skulle sætte knappen på, besluttede jeg mig for at binde en sløjfe i knappen, så der var lidt mere "lir" på kortet. Man kunne også pynte med lidt glimmer eller lak, men husk at hvis du bruger glimmer, så skal det forsegles under lak, så kortet stadig kan bruges til OSH.

God fornøjelse!

Og her er Mr.Linky:




8 kommentarer:

Jean sagde ...

Sødt og enkelt..

Iøvrigt er det ikke engang altid nødvedigt at farvelægge stemplerne og man kan jo også stemple på mønsterkarton man kan klippe ud og lime på- hvis man ikke er god til at farvelægge..

Mette sagde ...

Herligt fif ;-) Det var lige hvad der skulle til for at få mig til at smile på en rigtig dum dag...
Tak - og god weekend til alle jer ;-)

Carolina sagde ...

Skønt fif :-)
Rigtig god weekend.

Anonym sagde ...

Sød Fif igen og perfekt da jeg har en pose af tags og vidste ikke hvordan de kunne brugs, så tak Cecilie. God weekend Mvh Vikki

Lisbet M sagde ...

Sødt og enkelt. God weekend til jer alle.

Anonym sagde ...

Et fit fif som altid, skønt med nye input.
Knus Bodil

Annette sagde ...

Rigtig godt fif, som kan bruges i mange variationer. Tak for det.

NygaardSkødt sagde ...

Det er et godt fif. Dejlig enkelt.
Jeg må se om jeg kan få det afprøvet her i weekenden.