tirsdag den 8. november 2011

SIDSTE NYT/Read all about it - NYT fra Scrap-a-Mania nu med VIP foto!!

Indlæg nyredigeret her til aften - da to fotos var faldet ud af indlægget.

Allerførst har jeg idag set på Scrapsisters, at der er en artikel om Scrap-a-Mania i avisen her http://www.sn.dk/Indsamling-til-hobbymesse-i-Roskilde/Roskilde/artikel/162353 og sørme om ikke Fifty "Linselus" har charmet sig med på hele 3 fotos i billedserien. Dejligt at der samtidig er LINK her til hjemmesiden så endnu flere kan finde herind. Tak til Jeannie der var bag kameraet!  =0)

Det var også en helt specielt fin dag, hvor Fifty sov lige til vi var fremme i Roskildehallen, men heldigvis var der en lille veninde der kunne hjælpe ham i uniformen - så han var klar til at stå vagt ved sin lille grønne kuffert med bamsekiks og sit grønne æble med vingummibamser i. Indholdet af kortkassen voksede i dagens løb, der var bl.a. næsten 100 kort fra Randi og Egon og deres kunder (Hobby & Mini i Eskebjerg), der havde holdt en Lav kort til Operation Skriv hjem aften for nyligt. Dem blev Fifty og jeg rigtig glad for. Derudover kom der 6-7 bidrag fra OSH kortskitse konkurrencen og flere poser fra jer der havde lavet kort derhjemme, som I afleverede. Weekenden indbragte i alt 372 kort - nogle få var julekort - men som jeg før har sagt - vi lagerfører gerne til senere forsendelse. Dette fine antal bringer os OVER 12.500 kort i alt fra vi startede OSH i maj 2010 - hvor VILDT er det lige - og så klager PostDK over at folk sender for få breve? Her kommer en collage fra dagens start:


Kortet til OSH-kortkonkurrencen skulle indeholde en Oval, noget der var Scallopkant på og et Hjerte - altså OSH på et kort - og det gjorde samtlige fine bidrag - vinderen blev det blå kort med blomster og stempel og præmien var sponsoreret af Fifty's ven Smiley - dette lækre julestempelsæt:


Og så kom dagens store overraskelse - for mig og flere andre. Vi fik pludselig FINT besøg af en soldat i ørkenuniform. Det viste sig at være Bettina O´s søn Mike, der skal til Afghanistan til marts. Han ville gerne overrække OSH en MEGAboks med chokolade og karameller til alle jer der bidrager med jeres fine kort og Bettina fortalte hele salen, at det selvfølgelig var hårdt at sende sin søn i krig, men også hvor meget det betød at vide, at der var mennesker der ville bruge deres tid på at lave disse fine kort til soldaterne og deres pårørende. Uden at overdrive kan jeg fortælle, at man måske for FØRSTE gang på et arrangement med 200+ kvinder kunne høre den berømte knappenål falde til jorden og jeg fik besøg af flere bagefter der havde haft en "aha-oplevelse" ved at se en af "gutterne" IRL og i uniform.

2 seje fyre på en gang!

Jeg fik en god snak med Mike og hans mor og far og sørme om ikke Mike var frisk nok til at blive foreviget sammen med Fifty. Fifty var MEGET stolt over at møde en rigtig soldat. Mike lovede at passe godt på sig selv og selvfølgelig at skrive hjem. Chokoladeboksen blev flittigt besøgt resten af SAM - men der er bestemt nok til næste gang OSH er på turne og den er nu gemt et godt sted, hvor små bjørne (og andre slikmunde) ikke kan nå den.  =0)

Jer derhjemme må desværre nøjes med at kigge på billedet her og savle lidt på skærmen.


TAK til alle OSH's støtter - både jer der laver kort og jer der fodrer den lille gule sparegris. I løbet af SAM fik vi også ikke mindre end 4 sponsorgaver - så dem hører I mere om efterhånden som de bliver brugt.

fredag den 4. november 2011

WeekendWAUW og SAM i Roskildehallerne

I morgen tidlig er Fifty og jeg (og en masse andre glade og hyggelige scrappere) på plads i Roskildehallerne og i dagenes løb kommer der sikkert også en del shoppere derud. Jeg er HÅBLØST bagud - og blogger i dag, da vi nok ikke når det i weekenden - men måske lykkes det at sende en direkte hilsen dernedefra - vi får se!!

FIFTY er derimod klar - hans kasse er kørt frem og i dag var han i Netto og købte bamsekiks og vingummibamser til evt. små venner der skulle komme forbi:

Han er selvfølgelig SIKKER på de er lavet specielt til ham - så jeg lader ham blive i troen!!  =0)

Og i dag viser vi så en sending fine julekort fra Lisbet M. som er mor til Mette vi havde kontakt med da hun var Kuf-mutter i Camp Bastion - her først en fin krans lavet med små fine Karen-Marie klip grangrene:


Og her to sæt flettede hjertekort med indlagt ark til at skrive en hilsen på - og så kan det jo hænge på juletræet bagefter - SØD ide som Lisbet også havde med i sidste års julepost!


Her et Vivi Gade englekort og et kort med kvadrater det viser juletræ, bamser og snelandskab.

Denne model afslører ikke så tydelig hvor FIN den er - fordi guldkartonen bliver fanget i blitzlyset, men jeg garanterer jer at de er fine.

Igen en gang Karen-Marie nisser og her med bus , julettog juletræ.


Og med dette søde farveglade kort slutter vi for nu og siger På GENSYN til jer vi møder i weekenden og RIGTIG GOD weekend til alle jer andre.  Til jer der er ved at pakke til SAM - igen i år har vi en OSH skitse med i goodiebags - tænk børnekort eller Valentineskort - for det har vi gjort.





tirsdag den 1. november 2011

TirsdagsTAK #44 - Blandede kort og hvem mon vandt ??

Vi snupper lige en lille pause i julekortene for at vise at der er begyndt at komme nye kort til næste sending. Her en fin blanding af "Jeg elsker dig" kort, børnekort og generelle kort fra Margit.

 Her en godt strimmel-restekort med fine knapper og sommerfugle alt holdt i lyse nuancer.

 Sort, grå, hvid med blomster og røde hjerter - og mulighed for at bruge sine selvklæbende borter fra lageret. FINE ikke??
 En håndfuld glade farver og søde hilsner kan vi ALTID bruge - især i sådan en fin udformning.


Og se så lige her - jeg havde efterlyst børnekort - og det skal jeg da love for Margit har efterkommet - er de ikke søde og med en fin Hej med dig hilsen som gør de kan bruges til mange forskellige hilsner. SUPER tænkt og MANGE tak for dem Margit.

Der er ikke grænser for hvad Hello Kitty oplever, kan I nok se.

Og så over til den "alvorlige del af festen" - vi skal jo kåre hele to vindere denne måned. Der var ikke mindre end 151 kommentarer at vælge imellem og denne gang hjalp det ikke meget at kalde på Fifty!! Se selv hvad jeg fandt på OSH-værelset:

 En lukket teltdør og en poteskrevet besked !!  Jamen jeg måtte da lige kigge ind for at se hvad der foregik!!


JO den var god nok - der lød snorkelyde - og Fifty er åbenbart gået i HI her da vi gik tilbage til normaltid og det blev tidligt mørkt. MEN - søde Fifty  - jeg kender rævesøvn når jeg ser det - husk lige at lukke øjnene næste gang - men OK - jeg fikser en anden form for lodtrækning denne gang - og så må du hellere sove igennem og være SUPERFRISK på lørdag og søndag til SAM i Roskildehallerne - for der kommer mange af dine venner har jeg hørt!  =0)


Så her har I de to vindere her i oktober måned - først vinderen af Ribbon Girls fine julebåndspræmie - det blev:
Kommentar nr 126 og det er denne:

Utrolig enkelt og alligevel rigtig julet. Tak for endnu et godt fif.

Til lykke Annette (aka) du får en pakke sendt direkte fra England!

Og så er der i dag 61 dage tilbage af året - så kommentar 61 vandt en pakke med blandede materialer, det er:

Dejligt elegant kort Cecilie har lavet. Jeg har her i september købt mine første embossing foldere - og ja, den ene var med snefnug. Jeg er vist klar til at lave endnu et par julekort til OSHs lager ;) Skønne kort Gitte Y har lavet. Smarte nye stempel/die kombinationer fra HA/S - jeg er ikke en ørn med saksen, så det glæder mig at der findes sådan nogle smarte sæt, som jeg tilfældigvis ved min nabo også har ;)


Også til lykke til dig Heidi - du får din pakke næste gang vi ses!

TAK for alle de søde, sjove og hyggelige kommentarer. Fifty og jeg læser dem allesammen kan I tro.

Novemberkonkurrencen er hermed skudt i gang - og jeg VED godt hvad præmien er - men I får det først at vide om et par dage!!






lørdag den 29. oktober 2011

WeekendWAUW #43 og vi SES snart på SAM!!

Fifty glæder sig allerede HELT vildt til oktober måneds lodtrækning og til at pakke sin rullevogn og gøre klar til at tage TO dage på Scrap-a-Mania i Roskildehallerne. HVEM mon vi møder denne gang?? Faktisk glæder han sig SÅ meget at han sad klar i bilen tidligt i morges - men det var jo en HEL uge for tidligt - så "om igen Fifty - det er nok ikke vejr til Tshirt på lørdag og bare for en ordens skyld - JEG kører altså"!! Det ser ikke helt sikkert nok ud hvis du skal ned for at træde på speederen og op igen for at kigge ud af ruderne!!


Hvem mon vinder oktober måneds lodtrækninger?? Vi har HELT styr på kommentarerne og du har 2 dage tilbage i denne måned til at få et lod mere med i lodtrækningen.

Og så har vi sørme stadig FINE julekort at vise frem - i dag er det Gitte Y. der lægger ud med disse:

 Fine, hvide, embossede kort med en stemplet julehilsen og små, mønstrede juletræer skåret ud med en die fra Sizzix/Hero Arts søde sæt med rensdyr og juletræer. Jeg fik ikke taget billedet god nok - så I må gætte jer til hvor fint det ser ud når man tager det ud fra kuverten og "fluffer" det op - så det 3-dimensionelle juletræ kommer til sin ret. Det så altså superfint ud og er en smart ide. (3 foldede juletræer sat sammen og limet fast)

 IKKE alle fejrer jul som vi kender den, så Gitte havde også tænkt på det og stemplet denne tekst på et snefnugskort - med lidt blåt duttet på embossingprikkerne og kanten og igen en lille, lækker sløjfe.


 Et sjovt kort med hvidt embosset stempeltræ og et springende rensdyr i fornuftig varm sweater. =0)

 Samme træ - her i lyseblå og med en fin BG julefugl.

Og en række vintage julekort med fine snefnug og et velvalgt poststempel i hjørnet. TAK for de lækre kort Gitte.

Og her en serie fra Cecilie  - både julekort og andre kort - som lige præcis nåede at komme med da kasserne gik afsted:

 Endnu en fin resteide - med 9 cirkler og lidt sommerfugle der flakser fra bloms til blomst. Og en lille vinterlig hilsen.

 Selvfølgelig kan jule også være lilla, jeg er selv fristet af den farve til mine kort i år - her en sød lille snemandshilsen og en sød krans med lilla bling - begge stempler og lur mig om ikke de er fra Papertrey Ink?

 Og mere lilla - med endnu en stemplet hilsen og en farverig hilsen pyntet med lilla bling hist og pist på bogstaverne.
 Her sneg der sig lige et ikke julekort med i fotograferingen - det gik altså MEGASTÆRKT de sidste dage. En generelt kort med små bølgepapstags med blomster og et Fif julekort med stemplet lilla hilsen.

 Endnu en varm vinterhilsen og et af en håndfuld søde soldaterkort med en fin lille stemplet hilsen nederst.

Og ja - måske husker du disse to har været vist under Fif - men da de også er leveret til OSH skal de jo med en gang mere.  Også MANGE tak til dig Cecilie for kortene.

Og GOD weekend til jer allesammen her fra HQ.  =0)

tirsdag den 25. oktober 2011

TirsdagsTAK # 42 - vi har stadig FINE julekort at vise!!

OSH har HELDIGVIS mange venner - og ved et fælles indsats fik vi også kort fra Scrap i Billund for et stykke tid siden. Bl.a. fordi Margit var på ferie i Sønderjylland og mødtes med Annette (aka) som tog hende med til Scrap i Billund - hvor Pips med flere havde arrangeret at man kunne aflevere OSH-kort - og Margit tog dem med retur til Sjælland bag i sin bil, se DET kan man da kalde Teamwork - ikke??  =0)

Og her er så nogle af dem - nemlig 10na's julekortproduktion til OSH:

Lækkert julepapir, kortrensdyr med rød BLING tud og TH Sizzix juletræer. Hvor søde er de lige???

Jamen selvfølgelig bliver små rester af julepapir til små fine pakker - GOD IDE - og igen fint julepapir og her med TH Sizzix rensdyr både i bølgepap og kraftkarton udgaven og se så lige (både her og i nærbillede nedenfor) hvor smart man kan bruge sin snefnugsembossingfolder til at lave julekugler med. Den havde jeg ikke set komme - GOD ide!!! Det ligner jo de fineste dekorerede julekugler.


Herunder en model restejuletræer - her med pakker under og guldpynt på (og Rudolf har sneget sig med på nogen af dem:


Her laver Tina julekuglerne igen - bare af sine BG rester og et smart restekort med blålige strimler, snefnug blomst og dew drops:


Samme ide - her tilføjet et fint pyntet juletræ - og med kvadrater sat ovenpå strimlerne og straks er det et helt andet kort:  Mange TAK for de fine kort til dig 10na!


Og en anden trofast og dygtig OSH-leverandør er Lam - der sørme nåede endnu en sending julekort inden fristen - og fine var de igen - se selv:

Baggrund med grønne snefnug og stemplede motiver på en fin udstandset baggrund.

En fin og festlig blanding af lækkert papir, stempler og lækkert farvevalg!!

Den skønne flok ugler sidder på stemplet baggrund der igen sidder på stemplet kort. Og kortet ved siden af viser at selv de garvede kortmagere falder for Cecilies 14-dages fif og prøver modellerne af - det er rigtig sjovt - men husk at linke til det fif I har brugt herinde - vi har set SÅ mange modeller og det ville være super hvis de på denne måde blev samlet og kunne ses på et sted. Lige PT har vi ikke en ny konkurrence blandt Mr. Linky indlæggene - MEN man kan jo aldrig vide hvornår vi gør det igen.....  

Søde englebassekort på bl.a. Graphic 45 papir.


Fine julerød/grønne kort med julehilsen og en sød stemplet julekrans.

Og til sidste endnu et kort jeg tror er inspireret af et 14-dages fif.  Mange TAK for alle kortene Lam og hej fra Fifty - som er spændt på om vi snart ses til SAM i Roskildehallerne !!

Og apropos SAM så er det planen at OSH igen har en kortskitse hvor de der følger den og laver kort til OSH de 2 dage, deltager i en af konkurrencerne  - men mere om det senere.

søndag den 23. oktober 2011

Weekend uge 42 BONUS - 14-dages fiffet #6

HQ har været på en lille forlænget weekend i Sverige ugen PC dækning - så lidt forsinket får I det lovede Cecilie Fif her - og det er samtidig svar på hvilke kort vi bl.a. mangler til næste gang vi sender - kig på det med fed skrift nedenfor :

Så er vi på den anden side af julekortsproduktionen - i hvert fald her på OSH-bloggen - og det er tid til at se frem mod den næste deadline. Næste gang der går kort af sted er det op til Valentinesdag, så kærlighedskort vil være super, og sådan nogle kort kan jo bruges hele året, hvis man ikke skriver Valentinesdag på kortet. Foruden kærlige hilsner har vi altid brug for kort til børn, og derfor vil mine næste 14-dages fif fokusere på kærlige hilsner og kort til ungerne. Jeg håber, at I har lyst til at være med og lave kort til næste sending, også selvom I måske stadig arbejder med jeres private julekort.


Du skal bruge:
- karton til kort (mine kort er 10,5x14,8cm)
- hjertepunch
- rester af mønstret papir
- bling
- tekststempel
- blyant (helst tynd stiftblyant)
- symaskine eller tusch til at tegne sting med


Start med forsigtigt at tegne tre streger på forsiden af dit kort: cirka 2 cm fra top og bund og så midt mellem de to.

Sy nu ovenpå de tre streger med en farvet tråd. Når jeg syr med rød tråd, kan man slet ikke se blyantstregerne, men er de alligevel synlige, så visk dem forsigtigt ud.


Hvis du ikke har en symaskine, kan du nøjes med at tegne stingene op fra starten.


Udstand ny fire hjerter pr. kort i en farve, der passer til din tråd, og montér de fire hjerter på kortene.


Stempel nu din tekst på den nederste af de tre syede / tegnede streger.


Montér nu en passende mængde bling fordelt på de tre syede / tegnede streger. Nu er dit kort færdigt og klart til at blive sendt til Charlie og Fifty i HQ.

Jeg håber, at I hænger på med disse kort, og jeg vil glæde mig til at se jeres udgaver af kortet. Lige herunder kommer Mr. Linky linket - lad os se nogle forskellige udgaver af Cecilies lækre fif og gerne i jeres HELT egen udgave: