søndag den 4. november 2012

Weekend WAUW - Præmier klar, afsløring af Novemberpræmien og Love kort

Det er S... nå nej efterår, det er SOL og det er SØNDAG - så det meste passede da med den gamle, kendte sang fra Far til 4 filmene. Og Fifty har haft travlt med at sætte sit poteaftryk og OSH labels på de fint indpakkede præmier i solskinsgult papir - så i morgen går han på posthuset og de bliver bragt til døren til de heldige vindere =0).

Som lovet kan jeg nu afsløre den fine præmie vi takket være Annette og Brit kan udlodde i November - nemlig en billet til Scrap-n-Dream i februar 2013. Og tro mig - den er GULD værd - for dem var der virkelig rift om og venteliste til her i oktober. Læg dine kommentarer i hele november måned - og hvem ved om DU bliver den heldige. Fifty kommer måske også i gavehumør og finder en ekstra pakke - så i skrivende stund kan der være hele 2 heldige november vindere hos OSH. Hvor hyggeligt er det lige ???

Derudover kan jeg også dele med jer - at de 2 fine tørklæder jeg modtog sammen med det Camp Bastion havde udvalgt til mig - efter moden overvejelse og godt hjulpet af op til flere mails med opfordring til netop den løsning jeg også selv havde overvejet - fremover vil pryde 2 af mine faste, uvurderlige hjælpere - nemlig Cecilie i Tyskland (som tak for hendes store arbejde med at lave Fif til jer bare vent til tirsdag så er dert næste der) og Margit, som udover at være storproducent af kort også er oversygeplejerske på OSH-skadestuen og hjælper mig med mere eller mindre alt man kan forestille sig. Til lykke til jer to - jeg har indviet mit fine tørklæde og kan kun sige at det luner både om halsen og om hjertet - fordi det stammer derudefra. =0)

Dagens kortleverance som efter de nye regler er "kogt ned" til ca. 10 stk kommer fra Vikki på Fyn. Heldigvis passede det med antallet af forskellige korttyper/motiver - men Vikki har jo en sjælden evne til at tviste en lille detalje og få et helt NYT kort ud af det - så det var svært at begrænse sig med kameraet. Jeg er dog sikker på at I får et godt indblik i hendes ideer når I ser disse kort:

 Mit første valg er dette søde Nuser-kort. Jeg har elsket "Radiserne" og især Nuser siden jeg var ganske ung - denne skøre, lille beagle kan udtrykke store følelser med ganske små midler - og netop det har Vikki fint fået frem i dette kort med 3 små motiver og 3 passende tekster og så er det selvfølgelig et lyserødt brev med blinghjerte han sender af sted.  NUTTET ....

Så faldt mit blik på en serie med forskellige papirer - alle brugt med sikker hånd med et stort tekststempel, som Vikki så har skåret ud og sat sammen igen ovenpå stempelmotivet - her et lille zoom så I kan se hvad jeg mener:

Og her det fine kort med det skønne budskab - det må da gå RENT ind hos dem derhjemme:


Penny Black katten med hjertepakken er også et sikkert hit til Valentines kort og brugt som her uden teksten Valentine kan det jo sendes på alle mulige andre tider som en KÆRLIG hilsen. Bemærk den søde ide med det ene lag der med vilje sidder forskudt på kortet :


Doodlebug har selvfølgelig som altid lavet specielt Valentines papir,  som her danner baggrund for en sød lille Forever Friends bamsefigur og et lækkert tekststempel. Og se lige den lille men fine detalje med det foldede chiffonbånd med hjertet - stukket ind mellem lagene. Samme ide som når der sidder et lille mærke ved baglommen på et par jeans - men noget mere nuttet her:


Nogle søde, små, strikkede hunde sender her en krammer:


Lige en genganger - katten igen - med for at vise jer den enkle men gode effekt af nogle ganske små rester skåret snorlige ud til tynde strimler - her 6 styk i varierende bredde - der bare gør SÅ meget for et ellers enkelt ensfarvet kort.


Ingen sending uden kort med Soldier Ian - og hans søster der blev opfundet af Vikki, der lynhurtigt påmonterede et par rottehaler og skabte en kvindelig soldat af samme stempel:

 Ian med en tekst printet på vellum og sat fast med den LÆKRE store pink hjertebrad og lidt klæbemiddel skjult bag Ians krop - for husk - det ser IKKE godt ud med lim eller tape eller andet under Vellum - det vil altid skinne igennem og blive gult og grimt.

 Det hjertefyldte mønsterark har jeg også lagt til side til Valentines kort - her har Vikki givet pige-soldaten en klog stemplet tekst.

 Endnu er skøn kat fra Penny Black - iklædt vamset sweater med VIGTIGT budskab.

Vikki er en af flere faste leverandører der nu har fået nogle ark labels og selv sætter dem bag på sine kort. TAK for det - vi sparer tid her i HQ og den finder vi hurtigt noget andet at bruge til. Fifty og jeg har igen labels med når vi er på SAM - så kom endelig forbi og få nogle ark til dine OSH kort. For jer med de fine stempler på bagsiden ser det også bedre ud - når I kan kombinere jeres stempel og OSH's label på bagsiden.


torsdag den 1. november 2012

TAK fra Kandahar, flere kort og nogle heldige vindere...

Selvom jeg ved I venter SPÆNDT på den forsinkede oktober OG september månedspræmie er jeg nødt til at dele denne dejlige besked med jer som jeg har fået i dag fra et hold fra Flyvevåbnet der p.t. er i Kandahar:

Hej Charlie,
har netop åbnet pakken, det er nogle rigtig flotte postkort. Det er tydeligt at se at der er brugt en del tid på at lave dem, og jeg er sikker på at mine folk vil kaste sig over dem og få skrevet hjem med de varmeste julehilsner. Vi har allerede deadline på juleposten den 21. november så de er kommet på helt rette tid :-) Jeg skal gøre mit bedste for at få taget billeder af os mens vi skriver hjem, så sender jeg dem hjem til dig som du må bruge som du lyster.
Takker også mange gange for pebernødderne, det er svært ikke at åbne den allerede nu og smage lidt af dansk jul... men jeg gemmer den til vores skrivning.
Jeg skal nok overdrage kontakten til min afløser i januar, så ham hører du helt sikker fra når han er kommet på plads hernede.

venligst / Sincerely
Captain T "TOB" M
DETCO MA / Press and information Officer
RDAF C-130J AFG, Team 4
Kandahar Airfield, Afghanistan

Så NU har vi også leveret kort til et hold flyvere for første gang og det er vi RIGTIG glade for - og som I kan se blev de det også. =0)

Blandt de tæt på 200 kommentarer trak vi først vinderen af præmien fra Picturing the World - et lækkert baggrundsstempel som gik til kommentar nr. 182 som var skrevet af Jean.  Til lykke til dig Jean:

 Så trak vi en EKSTRA præmie i anledning af alle de julekort vi nåede at lave i år - derfor blev det denne fine julestjerne die - som er doneret at Vikki T fra Fyn (TAK Vikki) - den gik til kommentar nr. 123 som var skrevet af Mette Hyldig. Også til lykke til dig =0).


Dette lækre sæt efterårs Peg stamps med tilhørende grønne bling er en præmie doneret af ScrapFactory og de var oktober måneds præmie. Den gik til kommentar nr 81 - som er skrevet af Skraksak - som er kælenavnet for en af OSH's nye støtter der har leveret en hel del fine kort både til jul og andet. Til lykke til dig - og I skal selvfølgelig allesammen huske at skrive en mail til OSH med jeres postadresser så vi kan sende jeres præmie!

Og nu vi var så godt i gang med at uddele hyggelige præmier - trak vi lige en mere - bare for sjov - fordi den  lige præcis passer til årstiden nu - igen en gave til OSH fra Vikki T - et sødt stempel med et ung par med en julekrans, en sjov hun med nissehue og en lille rødkælk med en gren.

Stemplet gik til kommentar nr 34 - som pudsigt nok er en KÆMPE stempelekspert - så det skal der nok blive noget fint ud af - har I gættet hvem det er???

Jamen det er da Gitte Y - til lykke til dig og god fornøjelse!!  =0)


Og meget apropos viser vi herunder nogle af de stemplede kort Gitte Y lavede til OSH da vi var til SnD i Høje Taastrup for nyligt:

 Først disse kort - med T shirt - perfekte til et ungt menneske - og med meget passende tekst til en teenager!!

Så var der også en håndfuld af disse helst fantastisk nuttede små mus der har hoppet sig frem til et "Savner dig" på papiret (stemplet med et sæt alfabetstempler der fint ligner maskinskrevet tekst.


Og til sidst et sæt Tshirt kort igen - måske med en mere voksent udseende f.eks. til en kæreste??


HUSK nu at lægge rigtig mange kommentarer i november måned - for vi lover at vi har en masse fine ting at vise jer hele måneden - først en masse blandede kort - og sidst på måneden viser vi igen julekort - for så er det jo ved at være på de tider hvor vi ALLESAMMEN går i jule selvsving.

Slut på dette "TirsdagsTAK på en torsdag" - indlæg og kig forbi til et nyt indlæg i weekenden med flere kort og besked om hvilken fin præmie der er på spil i november måned. Det er noget der er rift om og vi har næsten lige fået den - så kan I tygge lidt på det i et par dage   =0)

søndag den 28. oktober 2012

WeekendWAUW og reportage fra Scrap-n-Dream i Taastrup

HEJ - på denne vinters første isglatte morgen - listede Margit, Fifty og jeg os på sommerdæk til Scrap-n-Dream i Høje Taastrup. RISK of ice blinkede der i instrumentbrædtet og min morsomme mand mente det måtte være de softice der ventede forude =0). Sæt dig med en god kop kaffe/the for dette er et LANGT indlæg fordi vi oplevede så meget og har en masse at vise jer!!

Vel fremme indtog Fifty sin plads i det hyggelige indhak med god plads til et par stole til ham, Smiley og hans lille grønne kuffert med slikposer og ikke mindst hans OSH-vogn. Men i år stod der allerede en kasse og ventede - ikke med kort men med en SKØN overraskelse fra Charlotte fra ScrapFactory:


Det var fordi hun havde besluttet at donere nogle fine papirserier og tilhørende pynt og blomster til OSH men ikke nok med det - på alle pladser lå denne besked:


Så frem til kl. 20 kunne man dykke i kassen og finde noget man gerne ville bruge til OSH kort - tilsætte hvad man ellers selv havde lyst til at bruge - aflevere sine kort og få 1 lod i lodtrækningen pr kort. SUPER ide som Fifty og jeg blev SÅ glade for - TAK og knus til Charlotte og ScrapFactory for det!!

Der var hurtigt besøg i kassen - så jeg nåede først at fotografere indholdet (dvs. der der blev tilbage og det fik vi med hjem til flere kort) - se nedenfor hvor fine ting der var - så der var lagt op til Vintage kort og mange dygtige både kendte og for OSH nye kortmagerne kom frem i lyset og deltog i konkurrencen - SKØNT !!

De to Primaserier -alle dobbeltsidede - så MASSER af muligheder !!



Og blomster, søde små tiles og andre fine dekorationer som I kan se på de færdige kort - dette er kun det der blev til overs!


I dagens løb strømmede kortene ind og når Fifty var ude ved softicemaskinen holdt Smiley vagt - Smiley modtog samtidig bidrag til at sponsorere en kasse med pebernødder til hver af de store lejre (Camp Bastion og Camp Price) - de små steder havde vi sendt nogle poser til sammen med deres julekort - men så slap pengene op.


Det var I rigtig søde til at støtte, så her kan I se Smiley smile fra øre til øre da vi kom hjem og jeg havde talt indholdet af hans lille mave - hele 384 kr - TUSIND tak - der bliver straks handlet og sendt pebernødder til julekortskrivningen nede i ørkenen.


Fifty og jeg havde travlt med at modtage kort og udlevere gule billetter til lodtrækningen - her er Fifty så brummet ned til Charlotte igen klar til lodtrækning med kuponhæftet. Der kom hele 46 kort, alle lavet på stedet og hvor FINE de var, kan I se nedenfor.


Skarpt overvåget af alle de spændte øjne i salen og med passende tilråb fik vi rodet rundt i boksen med lodder og trukket den heldige vinder af gavekortet på 300 kr til ScrapFactory.

Det blev Lone Krieger, som her lykønskes af Fifty og Charlotte.  TIL LYKKE til dig Lone og tak for de fine kort!


Og her alle de FLOTTE kort vi modtog - fotograferet i grupper. Jeg skrev alle navne ned i kuponhæftet og glemte jo helt at gemme sedlerne efter lodtrækningen - sådan går det når man får et "seniorøjeblik" så sent på aftenen - men jeg kan huske nogle af navnene og TAK lyder til jer alle - også jer jeg ikke kan huske nu!!
(Hvis du kigger med her og kan genkende dit kort som et af de "ukendte" retter jeg gerne indlægget til)


Øverste række bl.a. Gitte Y og Margit B, Midterste række bl.a. Lone K og nederste række: Suzanne (træk ud kortet) og Mette Hyldig sidste kort i rækken med tørresnoren med eksempel på de små fine "bobler" der også var i kassen med pynt:

Sødt ikke??

 Øverste række posekort Suzanne, Lizette (Lam) 6 kort i lilla og gule nuancer og Margit B.dem i sart rosa.

 Øverste række (børn der kysser) Anette, to lilla kort (i midten og nederste hjørne) Anja Søbye, 3 ens med lille metal postkortcharm og sløjfe er fra Hanneby.


Og sidste foto - hvor der også er nogle ekstra kort lavet på stedet udelukkende af egne materialer. F.eks. Lone K's ørkenkort med kameler og sandede bakker og 2 fine sarte kort med sløjfe og fin stemplet detalje indvendigt:

Der var flere andre kort der var pyntet også indeni - her et lille udvalg:

Fantastisk god tekst fra smukt stempel.

Og fin inderside med 4 små tags til at skrive på!

Og dette lille foto for at bevise at jeg ikke KUN shoppede, spiste softice og udleverede gule billetter - her er jeg igang med at farvelægge klargjorte stempelmotiver (foto lånt fra Mette H's blog):


Og hele 15 OSH kort fik jeg lavet - flest af de nederste som er efter samme model -men med forskelligt passende "LOVE-rester". Kraftkartonen med de små røde hjerter er "hjemmebagt" vha. et af de lækre stempler fra Picturing the World.


Penny Black katten med posttasken og Whipper Snapper musen med blomsterne passede FINT i min nyeste Spellbinder die - men jeg var ikke tilfreds med den brede kant næste die ville have givet - så jeg måtte have gang i frihåndsklipning til den smalle røde kant. Den lille vaskebjørn fra Imaginisce er fra mit lager - købt fordi den bare var SÅ sød og BLING så fik jeg ideen med at tilsætte et hjerte og lave en passende tekst - mit første forsøg på et CAS kort - hvis det ellers er Clean and Simple nok til at få den betegnelse.

STOR tak til Annette og Brit for et fint arrangement igen i år - til butikkerne for mulighederne for at få shoppet lidt - og alle der støttede OSH for jeres fantastiske hjælp.

Dagens samlede antal kort, som vi kunne tage med hjem blev et imponerende antal

- nemlig 862 OSH kort 

Dvs. et par hundrede kort fra den tidligere rekord - men med det store antal kort vi efterhånden håndterer hos OSH er vores mål ved at blive "kvalitet fremfor kvantitet". Jo færre patienter der skal en tur forbi skadestuen jo bedre - og ved første kig så kvaliteten bestemt ud til at være i top på de modtagne kort denne gang!!  =0)

Mange kort kom fra nogen trofaste storleverandører, færre fra andre støtter og enkelte fra helt NYE personer og det er SÅ dejligt der hele tiden kommer nye med i OSH-familien. ALLE kort tæller og modtages med glæde. Jeg har spottet et lille antal julekort som kommer hjem i lagerkassen fordi deadline og forsendelse er overstået - men lad os endelig få julekort når I har dem - så bliver stressfaktoren mindre næste år. 

Efter i går har vi nu rundet i alt 24.378 kort siden vi startede i maj 2010 og med endnu en scrapevent i næste måned, begynder vi at tro på at vi kommer over 25.000 her i 2012!  

=0) og på gensyn i Roskilde til Scrapamania !!  Knus fra Fifty og Charlie



tirsdag den 23. oktober 2012

TirsdagsTAK - juleposten og kort til alt muligt

Allerførst skylder vi jer at vise at juleposten skam kom afsted - godt hjulpet af min søde nabo Heidi og Fifty.


En NY frivillig pakker !!!  Klar til en flittig aften.

Et kig ned i en af de STORE kasser - og som I kan se står kortene tæt og fint med beskyttende plastikposer omkring. Normalt en pose pr type kort - men her var det jo JULEKORT allesammen.

 Fifty viser hvor mange kasser der blev - ja der er ikke højt nok til loftet så en ene STORE kasse står foran så Fifty har noget at stå på.























Og her er Fifty ved at kravle ud af bagagerummet efter at have stablet kasserne godt og sikkert. Afsted med dem ud i den STORE verden. TAK for hjælpen til Heidi og Fifty.  =0)

Og her er så nogle nye kort fra Annette (aka) til alt mulig andet end julehilsner:

 Først fødselsdagskort i en fin maskulin og feminin udgave.


Så var der sørme eksempler på Pandurokort med noget meget vanskeligt mariehønepapir vi fik en HEL masse af - og jeg er superglad for at se dine fine forslag Annette, for her i HQ var vi gået lidt i stå og kunne ikke helt se flere muligheder - men trylle her er ikke mindre end fire forskellige modeller med samme papir.


 Og se lige det sidste, røde hvor fine sommerfuglene er - de er punchet ud af den grønne "blomst" der er mellem mariehønsene. SMART.

Her ovenfor er der gået lidt Pip i Annette og det kom der søde fuglekort ud af - velegnet til alle mulige slags hilsner.

 Og se lige disse fine restestrimmel kort med flotte stjerner i kort og karton.

 Et sødt hjertekort har vi jo altid brug for.

Også disse kort er fra doneret Panduro papir - noget Karen Marie papir med store blog og gule blomster - men se lige hvad der sker når det kommer en tur gennem en cirkelpunck - sjov ide og fint resultat.


Og så var der også en håndfuld af disse søde kort til en lille hilsen til dem hjemme i Danmark.

Tak for kortene Annette - og til jer der kigger med - håber I finder god inspiration. Vi er gået over til at fotografere lidt færre kort pr leverance - nogle laver nemlig mange ens kort - andre mange forskellige kort og  da vi gerne både vil sige tak til den der har leveret kort men samtidig også inspirere og vise nye, sjove ting har jeg besluttet at der ca. fotograferes 10 udvalgte kort fra hver portion. Så kan jeg også bedre nå at vise dem her i blogindlæggene uden at det bliver monsterlange indlæg hver gang.

Ha' en god uge - og på gensyn til alle der deltager i Scrap-n-Dream i Taastrup.  =0)