mandag den 24. august 2026

Julekort fra OSH #8

Denne gang har Mie og jeg lavet et fælles august julekort, inspireret af Spellbinders Large die of the Month i july 2026, der hedder Merry Shuffle og kun kan købes direkte, hvis man er med deres Monthly Club og det er vi ikke. Først viser vi lige det kort der inspirerede os og inspiration kan man jo aldrig få for meget af, vel??:



Jeg forklarede Mie, at det er sjovt, men at man kan bryde et kort op i de ting der er vist.
Her var det juletræ, julemand og nisse.
Så gælder det om at lave sin egen version og gerne med det man ejer.

Så gik den vilde skattejagt på juledies-lageret herhjemme og vi udvalgte de diesæt, vi bedst kunne lide hver enkelt ting fra.

Det blev et juletræ fra Sizzix (Tim H.), Nissedreng med hårtot i pandet fra Sizzix (Pete - Santas Workshop), en hyggelig julemand fra Marianne design og en gammel taylored expressions baggrund med kristtjørn blade og røde halvperler. 

De er her og enkelte af dem kan man måske være heldig stadig at få i Danmark:







Og her er resultet af vores gendigtning;



Vi tilføjede tre gaver (1 til mor, 1 til far og 1 til en lille pige) for det har vi nemlig brug for til julekortskrivningen og hvor nuttet er den nisse lige, når han laver sin "TA DAAA" bevægelse med armene mod gaverne?
Hans tøj har vi naturligvis ændret til de rød/grå nuancer som vi laver nisser i her i landet.
Julemanden stor, rund og hyggelig gemmer sig bag træet og tjekker at alt går som det skal og
juletræet har vi valgt ikke at pynte, fordi vores træ er mere detaljeret end det fra Spellbinders.
Vi har så i stedet for lavet en baggrund med kristtjørn med lidt røde bær.

Og forresten, denne lille punch fra lageret brugte vi, da der ikke var en die til den lille nisses øjne. De var perfekte i størrelse og form.


Beklager den lidt lange indledning, men ville lige dele den dejlige oplevelse det var, at gå fra at have set et kort man godt kunne lide med materialer man nok ikke ville få fat i og til at elske det man allerede havde i forvejen, fordi man fik en ny, god ide. Det kan vi alle nok lære lidt af. 😍

Men videre i rækken, hvad mon Pia L. har klar til os i dag???

Denne gang har jeg arbejdet med mine akvarelfarver fra Gansai Tambi. Det skulle reelt gerne ligne en granskov i grønne toner. Tja…. Øvelse gør mester :) Men det ligner i det mindste en skov. 


Teksten er fra NHH Design og jeg har brugt noget karton fra noget emballage af en julekalender. Jeg har en tendens til at gemme alt muligt emballage. Enten for at genbruge til gaveindpakning eller som karton til kort. 

Fin julestemning Pia og sneen daler så fint over skoven.

Så er det dig Gitte Y. der får lov til at være rosinen denne gang 😍

Hej allesammen. I har sikkert ligesom jeg en masse embossingfoldere? Jeg har altid været glad for mine, men lige for tiden har de fået en renæssance. I hvert fald har jeg til mit kort i denne måned brugt en virkelig gammel embossingfolder fra Hero Arts. Jeg har inden jeg embossede sværtet med Distress Oxide ink i blå/lilla farver. De samme farver har jeg også brugt til de søde snemænd eller snedamer fra By Lene. Til deres knapper har jeg brugt enamel dots. Kanter er en Spellbinders postage. Teksten er et sæt fra Spellbinders "Christmas Sentiments by Lisa Horton".



Jamen de er da skønne og sjove Gitte.

Tak til de 2 dygtige damer, igen nogle lækre og meget forskellige julekortideer, som vi håber I kan bruge.

September er lige om hjørnet, så husk at få kommenteret de august indlæg du vil, INDEN 31.8. kl.21.30
for det er der jeg trækker den vinderkommentar, som vinder præmien fra Osted Scrap og kan tage på
september messen med en ven 5. og 6. september 2026 i Ostedhallen. 

HUSK din kommentar er kun gyldig, hvis jeg kan se hvem der har skrevet den. Man kan IKKE vinde på en anonym kommentar.



 










Ingen kommentarer: