Kære alle - de af jer vi kender via vores hobby er orienteret om forsinkelsen via Scrapsisters. Mie takker for alle de søde hilsner og det samme gør jeg. 💕
MEN her kommer et indlæg med sjove, fine og hyggeligt kort fra Tina Wilstrup, som vi jo er så heldige at have som en af vores faste kortleverandører. Tina er som tidligere nævnt en MEGET ferm farvelægger og hun bruger også en del købte digistempler som jeg ikke kender og har navn på, men kig på hendes kort, nyd dem og brug de gode ideer bare med nogle ting du selv har.
Her kommer de:

Nuttet stemplet baggrund med hundeting og to fine frimærker med en dreng og hans bedste ven.
Det er et craftkarton kort og derfor sidder der 1 hvidt stykke som skrivefelt indeni. TAK for det.

En sød lille alf og hendes fjerede venner. FIN tekst med "Venner gennem tykt og tyndt"
Og se så lige farvelægningen af den trækrone - gisp siger jeg bare.

Et stempelsæt fra My Favorite Things - som vi allerede savner....
og lavet som et smart 3 D kort der fint kan være i en almindelig kuvert
men samtidig kan stå på bordet . Dvs. Kagen sidder på inderste lag,
de 3 dyr sidder på forsiden og den lille flyvende kanin, sidder på
en strimmel plast øverst i vinduet.

Lille snapshot så du kan se de to M-formede sidestykker og kortets inderside.
NEMT og supersmart, ikke??

Endnu en lille fe, skøn tekst, hvem vil ikke gerne have at vide, at man drysser magi
hvor man kommer frem. Dette er også et digistempel.

og vi slutter lige med disse søde små feer der midt i en blomsterregn af de
skønne lyserøde kirsebærblomster ønsker til lykke.
Tusind tak for kortene Tina W. Tak for tålmodigheden til alle I læsere, i weekenden er vi nok
så vidt som muligt "back to normal" og vi glæder os SÅ meget til at deltage i Osted Scrap om ikke
så længe hvor både Fifty, Mie og jeg kommer. Osted Scrap er jo vores månedssponsor i denne måned
og vi VED bare hvor travlt Eva-Marie og hendes hjælpere har med at gøre klar til weekenden.
Fortsat god uge - vi er tilbage med et indlæg på SØNDAG.
3 kommentarer:
Tusind tak for de pæne ord, Charlie!
Det må have været en frygtelig forskrækkelse for jer alle 🥰
Jeg kender kun epilepsi fra vores hund og det var skrækkelig at se på 😔 godt at Mie er ok. God fornøjelse i Osted 🥰
Wow nogle fine kort du har lavet Tina Wilstrup. Glæder mig til Osted Scrap hvor jeg deltager for anden gang.
Flotte farvelagte kort
Send en kommentar