søndag den 31. august 2025

Farvel og tak til august og vi har en VINDER....

Så er kl. 21.34 og jeg har netop trukket vores AUGUST måneds kommentarvinder.

Præmien er 2 billetter til Scrap i Osted 6. og 7. september - altså om 5 dage, men det har I heldigvis
vidst i hele august måned, så håber den heldige vinder er klar til at mødes med alle os andre i Ostedhallen på lørdag.

Mie, Fifty og jeg glæder os HELT vildt til 2 skønne dage i Ostedhallen. I dag kom vores pakke fra Hobbyboden, for vi har snoldet så vi har noget HELT nyt med til at hygge os med på lørdag/søndag.

Det kan vi da slet ikke lade være med at vise jer her:



Ja det er Spellbinders Craftoween pakke med 13 skønne diesæt i.
Der er virkelig FULD VALUTA i den pakke inkl. et stempelsæt og en pakke pailetter i BOO farver.
"Because we are worth it...:"

Men nu kan vi ikke trække spændingen længere. Her kommer vinderkommentaren og den er fra
en af vores flittige kommentarskrivere, der så denne gang var heldig at blive trukket:

Stort tillykke til vinderen. Det er virkelig nogle fine kort, jeg er specielt vild med bamsekortene😊

Og for god ordens skyld. Selvom Fifty jo selvfølgelig vil påstå, at han valgte kommentaren, fordi Freya er vild med bamsekort, så kan jeg garantere, at det var MIG der stod for lodtrækningen. Men giv bare Fifty et kram alligevel Freya. 😍

Nu håber jeg at Freya er frisk på en tur til Osted, og måske ovenikøbet har en veninde, der også gerne vil med??  For billetterne gælder til 6. og 7. september og kan i lighed med andre sponsorpræmier IKKE
ombyttes til andre datoer.  GLÆDER os til at se dig/jer.... 

Og mange TAK til Eva-Marie Borup og Osted Scrap for præmien 🏆

Nu nærmer vi os min sengetid, vi er stadig lidt trætte her i huset.

På gensyn 1. september med et indlæg med fotos af kort, ny sponsor osv.  

OG på GENSYN til jer der kommer til Osted Scrap.

Ingen kommentarer: