lørdag den 8. juni 2024

8. juni - FED ide til fødselsdagsgave min mand havde fået og STOR overraskelse fra LUNA

Da jeg var barn var der tit en konkurrence i Anders And bladet, hvor man kunne vinde "Tøm en legetøjsbutik på 5 minutter" og det drømte man så om. Det har vi tidligere talt om herhjemme og grinet af.

Så jeg blev så overrasket, da min mand havde lavet dette kort (og som han sagde uden at bruge mine materialer 😍) til min fødselsdag:



Fifty har åbenbart været med indover og forlangt at komme på forsiden 😂



Og se så lige teksten indeni - 14 minutter  WAUW

Så vi passede det sammen med denne måned, hvor LUNA jo er vores sponsor og jeg skulle aftale
om der var specielle emner Carsten gerne ville have nævnt (et tilbud alle sponsorer får i deres måned)



Her har vi forklaret Carsten, at jeg kommer til at "spurte" rundt i butikken med min mand i hælene med mobilen sat på 14 minutter, mere så han ikke tror vi er tossede 😁



Mens jeg varmede op til turen rundt fik Kjel en kop kaffe og gjorde kameraet klar
meget passende stod der denne fine lille æske ved siden af hans kaffekrus



Indkøbsvogn med hjælpeshopper TJEK, Kondisko TJEK, godt humør TJEK
tror vi er klar til turen rundt.
OBS hverken reoler, scrapvarer eller kunder kom til skade i denne situation 😁



Fristelserne er jo mange og den STORE dobbelte Gummiapan væg, havde jeg besluttet
at gemme til sidst for ikke at falde i staver.....



Så jeg startede med at finde de Copic Sketch penne.
jeg havde noteret i min COPIC apps ønskeliste.

Derudover blev der købt et par håndfulde dies - bl.a. fra tilbudsbordet - der er stadig rigtig gode ting tilbage til jer andre..... der røg også lidt papir til julekort i kurven selvom jeg IKKE mangler julepapir,
men det sker hvert år 🙈 og til sidst i den tildelte BONUStid nogle plastlommer og noget magnetpapir, fordi det er til OPRYDNING og ikke tæller som scrap.  Flink dommer, ikke????👍



Fifty dobbelttjekkede lige kasseapparatet i håb om der var købt noget honning,
han ikke havde fået øje på og så kørte vi nordpå igen i en ordentlig regnskylle.

Det var en på alle måder sjovere ide end et almindeligt gavekort som gave kan I tro - så her er en
ide til andre ægtemænd.

NÅJA og så fortalte Carsten, at han og LUNA fylder 12 år d. 21. juni og han derfor gerne ville
have, at vi trak en ekstra FØDSELSDAGSGAVE vinder når måneden er slut. Det må man nemlig
godt når man har en mærkedag i sin sponsormåned. Så slå lige lyttebøfferne ud kære læsere!!!!

Når jeg den 30 juni trækker lod blandt hele månedens kommentarer trækker jeg først FØDSELSDAGSGAVEN blandt alle juni måneds kommentarer som er lagt her på bloggen inden kl. 21.30 og vinderen får et gavekort til LUNA hobby på ???? (ja det får I at vide i uge 25s indlæg)
 🎈🎈🎈 og lige bagefter stadig den 30.6. trækkes det ordinære gavekort på 200 kr.  Så det gælder da lige om at huske at få kommenteret på alle månedens indlæg, så man har udnyttet alle de chancer man har !!!  😅

OSH siger MANGE tak til LUNA og Carsten. 

Her en håndfuld KANON fine og nuttede kort fra Tina H. Wilstrup:



Lækker pink pote baggrund med KÆMPE WOOF og
en nuttet dalmatiner fra et MFT sæt der hedder Canine Companions.



Teksten er fra samme stempel som første kort, men de
to gode venner der deler en pind har jeg ikke helt styr på.
Søde er de dog alligevel.



Samme baggrund og tekst bortset fra de to O'er er ændret til et hjerte
- men se nu lige de to små gravhunde der sidder så fint.
Sitting pretty hedder det på engelsk - men alligevel 
var Google ikke samarbejdsvillig.



MFT står for de søde katte der hedder "BB Cool cats"
den super cute tekst kender jeg ikke



Mus og rotter har jeg det lidt stramt med, men med den søde baggrund
og det uskyldige udseende viser jeg nu alligevel dette LOVEort



og også dette 💗
 
HALLØJSA - det blev et langt indlæg, men det er koldt og regner her hos mig, så jeg skulle ikke skynde mig videre og det er jo et GODT langt indlæg.

Glæder mig til at blive druknet i kommentarer 👍😉


25 kommentarer:

Solveig sagde ...

Sikke da en dejlig gave. Og flot kort Kjel har lavet

Anonym sagde ...

Hold da op en lækker gave. Og sikke en iderig mand du har! Det er hermed fortalt videre. Dog har jeg fødsesldag idag, så jeg må vente til næste år med at ønske mig en gave magen til.

Skønne kort.

Malene sagde ...

Sikke nogle søde dyrekort.
Og hvor er det en sjov idé med tøm butikken på 14 min. 😁

Lonny sagde ...

Wauw... Det var en genial gaveidé - den bruger jeg til jul... 😉

Lonny sagde ...

Hov... Og sikke en spænding fra Luna Hobby... 🫣😍
Faktisk er jeg såå heldig at skulle til mit allerførste arrangement i Luna - lige netop til deres fødselsdags weekend.. 🇩🇰
I kan tro jeg glæder mig 🫶

Tina Wilstrup sagde ...

😂😂 Som du altså kan beskrive det, Charlie! Sikke en fantastisk tur i Luna du har haft! Og tillykke med fødselsdagen 🥳
Spændende med ekstra vinder chance!
De 2 hunde med pind er Newton's Nook puppy pals, de 2 gravhunde er fra et temmelig gammelt Waffle flower set "Pawsome" og "rotterne" er fra Kat Scrappines. Det er egentlig quokkas, et lille unikt pungdyr fra en lille ø i Australien - som faktisk hedder Rottnest Island fordi de første hollandske søfarer troede det var rotter 😉

Anonym sagde ...

Hov hvem er du??

Annette/aka sagde ...

Altså… sikke en dejlig gave du fik af Kjel. Han ved lige nøjagtig, hvad der glæder fruen. Og hans kort er bare så fint.
Flot af Luna hobby med ekstra præmie til OSH.
Søde kort igen fra Tina W. med mange søde stempler.

Maryann Laursen sagde ...

WOUW sikken da en fed ide´, den skal da lige noteres i baghovedet ha ha ha. Og stort tillykke med dagen også, dejligt at du kunne få alt det du lige ønskede. Så cool af Carsten at give et ekstra gavekort denne måned, og sikke fede kort Tina har lavet her også, så rigtig meget godt at se på sådan en våd dag.

Lene sagde ...

Hold da op en dejlig gave. Sikke mange lækre ting, man kan nå at finde på 14 minutter.
De kort er da totalt søde

Annette Løvenhardt sagde ...

Godt, du havde et godt greb i kurven og det rigtige fodtøj på, så fusserne var klar til det store løb 🥰
Og håber, "du ved et uheld" kom din mands telefon i lommen og satte den på lydløs 😄
Skøn gave at få - tillykke med den og dig ❤️

Jeg er vild med Tinas kort, da de både kan bruges til børn og voksne. De er vildt søde 💖

Annette Andersen sagde ...

Det var da en super go gave

Natasja Nørskov Schiermacher Tell sagde ...

Nej hvor er det en super god gave idè 🇩🇰 og hvor er det godt fundet på 🤩
Den må jeg lige huske når jeg har fødselsdag 🇩🇰🥰
Og sikke mange smukke kort du har fået lavet 😍

Gitte Larsen sagde ...

Tillykke med din gave. En god gaveidé.




Ann Jensen sagde ...

Lækre dyrekort fra Tina.

Det er stort at Kjel både laver sit eget (gave-)kort, og kommer på en gaveidé der lige falder i Charlie og Fifty’s smag.
Hvor havde han dog fået de 14 minutter fra?

Anonym sagde ...

Sikke en gave 😀 Og flot kort Kjeld har lavet til dig 🪻

Jane Randmose sagde ...

Ej det er da en ide jeg må sige videre til manden min…. Har fødselsdag her den 22.6., så sådan et kort må gerne ligge på mit morgenbord den dag.

Pia Buch sagde ...

Super gode idé og gave fra Kjel

Britt Andersen sagde ...

Wow sikken en fantastisk fødselsdagsgave. Godt gået Kjel med at lave et fint kort - og finde på den super fine gave.

Charlotte Rostrup sagde ...

ej sikken en god gave, bliver helt misundelig.

Bertram sagde ...

Sikke en dejlig gave 🥰 Skønne glade kort.

Tina-Smedegaard sagde ...

Virkelig en dejlig gave. Søde dyrekort. Som katteejer er jeg vild med meow-kortet.

Freya Rasmussen sagde ...

Det var da en skøn gave!! Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen 🇩🇰💐

Jean sagde ...

Ej hvor hvor er han altså bare en fantastisk mand, det er da den sødeste og sjoveste gave at få.. 😍 håber du nyder alle de lækre sager du kunne nå at shoppe på 14 minutter 😁

Anonym sagde ...

Sikke en fantastisk gave! Jeg kan godt huske de der tøm en legetøjsbutik-gevinster.. uha, hvor er jeg blevet skuffet mange gange, når jeg ikke vandt. Dejligt, du fik lov :-) Mange hilsner fra Tina M.