fredag den 24. september 2021

Julekort #9 hos OSH

Karton strimler ud af rester er bare SÅ gode til at skabe sine egne baggrunde med. Det er jo total win-win at få brugt af sine rester. Jeg elsker at lave mine baggrunde med strimlerne diagonalt. Ved at lade striberne være diagonale undgår man bøvl med skævheder, som man kan løbe ind i med horisontale og vertikale striber. 

Kortet er pyntet med en klassisk julestjerne og lidt grønt fra Altenew "Holiday Bow" stempelsættet. For at blomsten og det grønne kan træde lidt mere frem på den stribede baggrund, har jeg givet det en base af en hvid oval. 


Teksten har jeg lavet med Hot Foil og Spellbinders Glimmer Hot Foil System. Teksten er fra Spellbinders "Holiday Sentiments Series 2" hot foil plates. 

Nu giver jeg stafetten videre til Cecilie og Charlie. 

-*-

Lækkert kort Pia og i en af mine favorit jule farvekombier. Nu er jeg spændt på at se Cecilies september kort.

Det kommer lige her Charlie og jeg har igen støvet et af mine My Favorite Things sæt af, det hedder Beary Special Birthday. Det passer så godt på et fødselsdagskort til et barn (eller en der elsker bamser). I dag er det dog på job som julestempel....


Til julen hører der naturligvis masser af gaver, og nogle af dem kunne da godt gemme
på en lille sød bamsefyr. Det gør den største pakke på mit kort i hvert fald.
Pakkerne er ikke de mest traditionelt julede, og stemplet er da heller ikke julestempel sådan
 i udgangspunktet; men hvem går op i det?


Helt enig Cecilie - det er en kunst at få så meget som muligt ud af sine materialer og bamsen her er da også perfekt på et julekort. Det må jeg da lige huske, for NATURLIGVIS har Fifty og jeg det sæt. 😍

                                                                              -*-

Jeg bringer her et forholdsvis hurtigt julekort - især fordi jeg har snydt lidt og gemt et par af de skønne rensdyr fra Cottage Cutz (Silly Holiday Reindeer) jeg lavede en håndfuld af sidste år. Han er da ikke til at stå for, vel? Så nuttet at man helt ser bort fra, at han består af næsten 24 dele, hvoraf nogle er pokkers små.


Øvrige materialer er et grønt kort, birketræspapir, en KÆMPE God jul die (sorry den er ikke i handlen længere), en embossing folder med spredt sneprikker og et stempel fra Hobbyboden - Gittes eget design, det hedder "Lille bitte jule special" og jeg elsker det!

I kassen med kort fra SAM var der julekort og selvom vi HAR sendt årets kort afsted i august, er det dejligt at se, at der begynder at komme lidt kort i julekortkassen til næste år. Det fjerner lidt af julestressen, at disse kort kommer dryppende hele året - så TAK for det - og skulle der blive lidt tilovers fra årets private julekortproduktion aftager vi dem gerne. 🎅🎄

Dette indlæg ender som altid med et Mr. Linky link - fordi vi syns det er så hyggeligt at se jeres julekort. 








3 kommentarer:

Tina sagde ...

Ej, hvor er det bare et skønt kort, Charlie. Det bliver man glad I låget af!
Jeg har naturligvis også de bamser fra MFT og jeg har ofte tænkt at den kan bruges til jul også. Alligevel er det aldrig lykkedes mig at få dem brugt til det formål. Det er i hvert fald ikke fordi jeg har for meget andet 🙈😂

Jean sagde ...

Åhh hvor er det kært med bamsen i gaven 😍

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

Den elg på god jul kortet er da slet ikke til at stå for, så nuttet 💕