torsdag den 1. juli 2021

Ny måned, ny vinder og ny sponsor.....

Så er det juli måned og der blev trukket en juni kommentar vinder i går aftes kl. kvart i kvalme. Jeg var røget i Netflix fælden og kunne ikke stoppe i ordentlig tid.😴

Derfor kommer mit indlæg her lidt senere end jeg plejer, så det ikke var ren volapyk jeg fik skrevet.

Det blev denne kommentar på vores julekortindlæg, da det jo er julekort vi nu koncentrerer os om i de næste 5 uger til vores deadline 6. august:

Hvor er de fine, og meget inspirerende. 😍🥰 

Den heldige person der havde lagt denne kommentar er Nessie64 også kendt som Heidi K. Til lykke til dig Heidi - du hører nærmere.

TAK til Vivi og Den kreative kælder for at være vores juni sponsor.

Her kommer lidt nye kort at kigge på - de er fra Conny H. fra Randers og selvom jeg plejer at vente til november med at jule er der lige lidt ekstra juleinspiration her (tjek også alle de julekort vi har haft vist i årenes løb - klik på julekort i sidemenuen)  - vi ønsker os rigtig mange fine julekort. TAK til dig Conny for alle de smukke kort og for din hjælp med at få OSH kort herover i de perioder der ikke har været scraparrangementer på tværs af landet.


Her er brugt en ældre die fra Stampin Up - enkelt og smukt i blå og hvide farver. 


Her er det et stykke mønsterpapir med snedækket fyrretræ der danner baggrunden. 
Stempel og die er fra Hobbyboden - Gittes egne stempler og dies

Sådan kan jul også se ud i blåt og hvidt med lidt sølvfarvet. 

Hvis du har læst med hele vejen - bliver du nu belønnet med navnet på vores JULI måneds sponsor.....

Selvom hun er på vej til en velfortjent ferietid, ved jeg der rumsterer gode ideer til kommende fristelser rundt i Anettes hoved - for JA - det er HAPPYMADE der igen sætter et gavekort på 200 kr på højkant og 1000 tak for det Anette. Jeg har selv et besøg i Herning tilgode - men jeg ved at Anettes arrangementer med  "besøg på lageret" er SUPER populære og jeg kan røbe, at man skal se at få fundet en dato med veninderne (mindst 8 personer og max 12) hvis man har planer om sådan en dag i 2022. Vi har nemlig allesammen været så Corona-understimulerede, at alle dage er udsolgt i efteråret 2021 og foråret 2022. 

Læs mere på HAPPYMADEs egen side. 


6 kommentarer:

Tina sagde ...

Tillykke til Heidi!
Elsker det Betlehem kort! Det er virkelig juleånd 😍

Annette Andersen sagde ...

Ja det er bestemt et besøg værd at tage en tur til arrangement ved Anette/Happymade i Herning

Tina-Smedegaard sagde ...

Tillykke til vinderen. Dejlige hyggelige julekort.

Nessie64 sagde ...

Tak ☺️

Nessie64 sagde ...

Dejlig overraskelse, Charlie. Vil glæde mig til at hygge med gaven og julekort henover de næste uger, hvor jeg kan slappe af fra arbejdet. ☺️👍❤️

Carolina sagde ...

Tillykke til vinderen :-) Begge julekort er rigtig smukke i de blå farver