torsdag den 30. april 2020

Sidste aprilindlæg - med lidt ny inspiration

Sidste frist for at kommentere i april - jeg trækker en vinder efter 23.59 i dag. Men jeg ved jo der er andre natteravne end mig herinde, så der kommer sikkert en håndfuld ekstra kommentarer inden da. Vi får se. Husk du gerne må kommentere på alle april måneds indlæg, hvis der er nogen du ikke fik set i månedens løb.

Vejret har været fantastisk lige indtil april måned besluttede, at det var synd for landmændene. Og det er da OK - det er jo deres levevej der skal sikres - men for dælen hvor har det øset ned hele dagen her hvor jeg bor. Men på med ja-hatten Charlie - så er det jo lige vejr til at gå i scraphulen ;0).

Coronatiden har også givet en del af jer bedre tid til vores fantastiske hobby og 1000 tak til de af jer, der har tænkt på OSH og sendt kort hertil. Det har været dejligt og hyggeligt og jeg kan snart sende kasser ud i verden igen - det har nemlig også ligget stille, da vi ikke har kunnet komme afsted og få adgang til at aflevere dem, hvor vi plejer.

I dag viser jeg nogle fine kort fra Conny Hillgaard i Randers. Der var også en stor portion fine børnekort med pixibøger sat på bagsiden. En ide en sød scrapper (Aase fra Odense) i sin tid "opfandt". Men i dag er det billeder af Connys blomsterkort jeg viser. En del af de stempler der er brugt er fra Stampin Up, jeg kender tilfældigvis navnet på nogle af dem, resten må I selv google jer til, hvis I vil vide mere :

Først dog dette kort - for sådan et vejr er det jo i dag.
alle stempler er fra Stampin Up - Træerne hedder "Lovely as a tree", damen med paraplyen "Beautiful You".
Dette Stampin Up stempel hedder "Circle of Spring"
En sød cirkel med blade og blomster og fin ide med en strimmel vellum henover det farvede karton.
Vigtigt TIP:   HUSK som I kan se her - at man kun skal bruge tape eller lim i forbindelse med vellum, hvis man kan "gemme det" bag noget - her bag cirklen og under det fire små halvperler - ellers kan det ses igennem.

Dette S.U. sæt hedder "Timeless tulips" og her har Connie stemplet det to gange og klippet det øverste sæt kronblade ud.
Det giver en rigtig fin dybde til tulipanen.

Men de er også søde sådan her - på et "bare fordi" kort med et lækkert blankt bånd.

Dette kort der siger TAK er med et udgået sæt blomsterstempler der hed "Wild flowers" og havde flere stængler og blomster.

Små blomster og blade  - giver et fint mønster hvis man har tålmodighed til at stemple dem enkeltvis.
Her nederst på et enkelt men fint kort med en olivengrøn strimmel karton sat som adskillelse
 mellem tekststempel og blomstermønsteret.
TAK for de mange fine kort til dig Connie og rigtig god weekend til jer allesammen. Maj er lige om hjørnet og jeg vender tilbage i morgen med et indlæg, hvor jeg præsenterer vores maj sponsor.

Men i denne måned siger vi mange tak til Birgit og BB hobby og så er det spændende at se hvem der bliver vinder af det fine gavekort der er på højkant her i april.

5 kommentarer:

Lene sagde ...

Super fine kort. Flot hjemmelavet mønsterpapir

Annette / aka sagde ...

Sikke mange flotte kort. Jeg er især vild med de elegante kort med blomsterkransene på vellum.

Bodil Bording Hansen sagde ...

Sikke nogle fine og enkle kort 🤗🌈🤗

Tina-Smedegaard sagde ...

Mange flotte kort. Er især vild med det øverste kort.

Heidi sagde ...

Dejligt som vanlig med god inspiration