fredag den 11. januar 2019

Love is in the air - i næste måned især

Det rimede ovenikøbet helt uden jeg forsøgte ;0)

Det gode ved de fleste LOVE kort vi får og sender videre er, at de heldigvis er velegnede hele året. For ikke alle går op i Valentines dag - og derudover har vi svært ved at sikre, at sådan et V-dags kort kan nå derud og hjem igen til en speciel dato. Postgangen er muligvis lang her i DK, men endnu mere usikker og lang ude hvor vores udsendte er. Herhjemme skal man jo f.eks. ikke have en minerydder foran sig for at køre på en vej!

Derfor er disse fra Pia L. perfekte både i tekst og udformning.

Et smil og en hilsen fra hjertet - det rammer da altid rigtigt og især i denne fine udgave.

LOVE, stærke farver i baggrunden lille hjerte bndet fast med matchende twine = lækkert.
Samme farveskala - pink/hvid/grå her i ensfarvet karton.

Samme design - men her er mønsterarkene kommet på arbejde.

Her er hjertet i quiltet udgave med ordet LOVE !


Og her har Pia skubbet motivet væk fra midten og lavet en lækker kombi med prikker og striber.
Det var ret sjovt at se de mange kombinationer med ganske få materialer - TAK for kortene og alle ideerne til dig Pia.



1 kommentar:

Margit sagde ...

Hold da op....
Super flotte kort i lækre farver.
Og små fine finesser.
God WE til HQ