Vi behøver måske lidt færre kort fremover - men ved ikke så meget endnu - for der er jo hele tiden nye steder i verden hvor der sker ting der kan gøre vi kommer til at sende soldater og støttepersonel ud. Når vi ved mere skal vi nok orientere jer. Men TAK for de mange kort indtil nu og HUSK vi prioriterer kvaliteten fremfor kvantiten nu - især fordi vi ikke har så megen tid til skadestuekort mere. Inkl. julekortslager og skadestuekort nåede vi præcis
9.300 kort i 2013 og i alt 35.000 kort til dato.
det skåler vi på i aften. TAK for i år. God nytårsaften og pas på med fyrværkeriet !!! |
Her er vindernummeret:
Og det var denne kommentar:
Tak til Charlie og Fifty for det enorme stykke arbejde de gør for et godt formål. Dejligt at det gode budskab bliver spredt i lokalsamfundet :o) Og super fine kort fra både Charlie og Stinne. på Håber I nyder juleferien - for det gør vi. =0) skrevet af Pia Krogh Larsen
TIL LYKKE til dig Pia - en lille besked med din adresse og Fifty kommer en tur på posthuset med din pakke i starten af det nye år.
Og her på ÅRETS sidste indlæg skal I også have nogle eksempler på LOVE kort:
Margit B. har her tænkt på dem der sender en kærlig hilsen hjem til en mand. |
Se lige detaljen med slipsenål med stjernen og på det prikkede slips med en rund bling. |
Jeg er sikker på der står noget sødt under den strimmel man kan åbne ved Pull here - SUPER smart og jeg er SÅ nysgerrig. SØDT kort med fine detaljer. |
Smalle restestrimler og FIN lag på lag blomst pynter på det Kys og Kram kort. |
Lyserødt håndlavet karton med fine sarte rester i strimler og som svalehaler - med knapper og den søde SU ugle. |
Feminint kort - "thanks for making my life sparkle" |
Så skal vi på den igen med et fif, og denne gang har jeg fundet et frem, som er meget enkelt, men som faktisk kræver, at man koncentrerer sig om, hvad man laver. Når man skal lave de her meget enkle kort, så skal de være nøjagtige, ellers ser det rodet ud. Men lad det endelig ikke afskrække dig - det er overskueligt at få det fint.
Du skal bruge:
- kortbase, 10*14 cm
- mønstret papir, 1,2*15 cm
- mønstret papir, 2,2*15 cm
- pailletter
- tekststempel
Start med at montere de to stykker mønstret papir i den højre side af kortbasen. Jeg monterer mine ned mod bunden og lader så det overskydende stikke ud i toppen af kortet.
Det smarte ved at have lidt overskydenede papir er, at du kan klippe det af, så det passer perfekt til kortbasen.
Nu kommer vi til det punkt, hvor dette kort kræver lidt ekstra. Brug en lineal eller vinkelmåler (selv bruger jeg en klassisk gennemsigtig vinkelmåler) til at tegne en streg med en blyant på den hvide del af kortet. Vær forsigtig når du sætter stregen; du skal bruge en let hånd.
Stempl nu din tekst - og måske skal du overveje, hvilken sværte du bruger... Jeg var fjollet nok til at bruge en våd sværte i første forsøg, og det tager jo en del tid, inden den er helt tør. Så jeg måtte lave kortet om for at kunne fortsætte med fif-gennemgangen. Så jeg kan anbefale at bruge dye inks fremfor pigment inks. Det er ikke nødvendigt at stemple lige på blyantsstregen, men den hjælper dig alligevel til at sikre, at teksten står lige.
Når du er sikker på, at den stemplede tekst er tør, kan du viske blyantsstregen ud. Hvis du har tegnet med en let nok hånd, vil du overhoved ikke kunne se, at der har været en blyantsstreg på kortet.
Sidste skridt er at sætte pailletter på kortet rundt om teksten. Jeg synes altid, at det bliver finest, hvis man bruger et ulige antal dims, så her har jeg brugt fem styk.
Og som I kan se, så er det færdige kort super enkelt og rent, men stadig en fin hilsen. Og det godt ved de her kort, der har ganske få elementer og lag er, at de ikke fylder ret meget i transport eller i kuverten.
Rigtig god fornøjelse med dette fif. Herunder kommer Mr. Linky så I kan vise jeres udgaver af dette fif:
8 kommentarer:
Rigtig fint fif fra Cecilie her, det kort er rigtig sødt.
Og så tillykke til Pia med den sidste præmie her i år, og endelig et rigtig Godt Nytår til alle herinde og Håber det nye år har en masse godt i vente til os alle sammen.
Super flotte kort og tillykke til Pia.
Et super fint og enkelt fif fra Cecilie, dejligt.
Jeg ønsker jer alle et godt nytår og vi mødes nok i blogland :o)
Knus Bodil
Stort tillykke til Pia og tak til HQ og sponsorer for den flotte adventskonkurrence.
Rigtig dejligt med et nyt fif fra Cecille. Det er skønt at Cecilie har lyst til at fortsætte med fiffene i 2014.
Godt nytår til HQ og alle andre her i denne scrap verden.
Det er så fine kort, du viser i dag.
Tillykke til Pia.
GODT NYTÅR til HQ!
Igen et flot fifkort fra Cecilie og så fine kort fra Sivsko.
Tillykke til Pia med den sidste flotte præmie her på OSH i 2013.
Godt nytår til alle der læser med her.
Flotte kort fra Sivsko - den er sød, den der "riv op tingest" - gav vide hvor man finder sådan én ?
Fiffet er afprøvet og det bliver nok en af mine favoritter. Sjov at prøve noget anderledes...
Så fik jeg endelig lavet et kort til fif #43 :o) God weekend.
Margit's slips kort er bare fantastik, og jeg er vilde med Heidi's die hvor der kan gemmes en hemmelig besked det er genial, bare snyd at jeg kan ikke finde den i butikker, mvh Vikki
Send en kommentar