OBS dette indlæg er sat øverst til næste FIF kommer - Husk at kigge længere nede efter de nye indlæg.
Jeg har fået lov selv at poste dette fif, og jeg tænkte, at det nok gik, at det kom op allerede fredag aften, når nu det ligger klar alligevel. Så kan I jo også komme i gang med produktionen allerede tidligt lørdag morgen, ikke ;o)
Efter lidt sommerpause er der nu et nyt fif til jer, som jeg håber, at I kan bruge og få lavet en masse kort udfra. Endnu en gang har jeg valgt at præsentere et kort, hvor der bruges relativt små stykker papir, hvilket betyder, at det kan laves med rester.
Du skal bruge:
- kortbase (min er cirka 14*11cm)
- 12 firkanter af mønstret papir (mine er ca. 2,5*2,5cm)
- cirkel og matchende scalloped cirkel
- knap og bånd
- et lille smalt stykke papir til en tekst
- tekst og motivstempel
- stempelsværte
Begynd med at lave et patchwork af de mønstrede firkanter ved at klistre dem sammen på bagsiden med almindeligt tape. Ved at gøre dette fremfor at lime direkte på kortet, har du mulighed for at rette kanterne, hvis de ikke bliver helt lige.
Montér nu patchworkstykket midt på kortet. Hvis du har mod på det, kan du understrege quilt-effekten ved at sy henover firkanterne, som du ser det her.
Stempel nu et motiv på den ensfarvede cirkel og montér den på den scalloped cirkel.
På den smalle strimmel stemples teksten, der klippes et hak i strimlen, og knappen med bånd igennem limes fast.
Nu er der bare tilbage at montere det runde element og tekststrimlen på kortet. Jeg har limet cirklen direkte på kortet, mens jeg har sat strimlen fast med 3d-puder, for at give kortet mere dybde.
Jeg glæder mig til at se netop din udgave af dette fif så HER har du Mr Linky:
11 kommentarer:
ihh det ser spændende ud
Tak Cecilie så besøger Fifty og jeg lige Gitte og Hobbyboden imens. Det skulle jo nødig hedde sig vi aldrig er i Jylland. Fint fif.
Sødt fif ;-) Det glæder jeg mig til at komme igang med...Hils i Hobbyboden, det er snart længe siden jeg har været derovre...
Rigtig flot kort. Tak for fiffet og hav en god weekend :-)
..det var et fint kort, der kom ud af det fif - bestemt til inspiration :)
Mange hilsner fra Tina M.
Hvor er mr.Linky ? ;-)
Super Fíf, jeg har lige fået min symaskine ude efter mange år så var det et perfekt Fif jeg elsker at sy papir så tak Cecilie. God weekend Mvh Vikki
Tak til Cecilie for endnu et godt fif.
Gad vide, om jeg ikke skulle se at få startet på de kort.....snart.
Jeg gemmer i hvert tilfælde lige fiffet.
Et rigtig fin kort med mange muligheder.
Knus Bodil
Det ser nemt ud... mon ikke der kunne blive lidt julekort i den model... =0)
Tak for fiffet, Cecilie...
super sødt kort og tak for fiffet :)
Send en kommentar