lørdag den 14. januar 2012

Weekend-WAUW #2 2012 - Vi er omgivet af fotos af "Love" kort her en håndfuld

Selvom det er i morgen vi løfter sløret for det korrekte antal sendte kort og kårer vinderen får I lige et indlæg i dag med fine LOVE kort og fordi vi syns det er så sjovt at læse jeres gæt - så PYT fortsæt bare i dag også her i dette indlæg - så kigger vi på ALLE gættene i morgen.

Denne gang var der en del nye bidragydere mellem kortpakkerne både dem der var afleveret på SAM og de der kom med posten herhjem. Lad os starte med en af de nye - nemlig Pernille der sendte en pakke med "LOVE kort":

 Søde, romantiske papirer - blonde og et eller flere (Sizzix tror jeg) hjerter giver disse fine kort !

 Og på dette og de næste har Pernille sat passende små ord - og med DEN håndskrift er der jo ingen grund til at investere i tekststempler!

Her er vi ovre i de mere frække, pink nuancer og PRIKKER PRIKKER PRIKKER - striber gør ikke rigtig noget for mig - som der engang var en Matas reklame der sagde... Her dog lidt striber bag hjerterne  =0)


 
Samme model - men sjovt at se variationerne - med papir - og placering af hjerterne.



 Og ovenfor det sidste af Pernilles fine kort - stadig med håndskrevet tekst og en rubon swirl. TAK for de fien kort Pernille !!

Næste kort er også fra et nyt navn - der var med i kortkonkurrencen på SAM - dette fine kort er lavet af Nanna Jørgensen fra Tune - og fulgte fint den udleverede skitse - FIN bort og lækkert farvevalg. TAK for det kort Nanna:

Så kommer der en lille serie fra en af de kendte navne - nemlig Madamtridse fra Amager - bl.a. nogle søde kort hvor de HELT små rester var blevet brugt til den fine, lille kæde af kulørte lamper og den passende tekst:

Hvem ville ikke gerne få den besked fra sin kæreste??

Og disse søde blomsterkort var også med fra Madamtridse - TAK for de søde kort til dig!!


Og så har Mio - der også er en af vores faste bl.a. lavet disse kort:

 En sød ide med resterne på skrå og en lille stemplet hilsen .

Og dette - hvor der er stemplet, sværtet og varmeembosset til den store guldmedalje. TAK Mio.

God weekend herfra - og glæd jer til i morgen - hvor vi afslører antallet af sendte kort og vinderen af ekstrapræmien.

8 kommentarer:

Tina M. sagde ...

Øj øj - sådan en håndskrift burde jo kunne hældes på flasker og sælges - jeg køber gerne een ;-)
Hmm, flere gavmilde gæt?.. Nu bliver jeg jo rigtig optimistisk! Så denne gang slår jeg større brød op, og gætter på, der er kommet 2012 kort afsted - bare fordi, det er de første kasser i år, der kommer afsted ;-) ..vender spændt tilbage i morgen efter svaret..
Mange hilsner fra Tina M.

Mette sagde ...

Søde, søde kort ! Flere gæt ? Så må der være 778 kort ;-)

Margit sagde ...

Det er fantastisk at "familien OSH" stadig vokser... jeg bliver så GLAD indeni...
Super mange vildt flotte kort.
God søndag til jer alle i HQ.

Anonym sagde ...

Super kort og håndskrevet tekst var bare så god det vil jeg gerne selv prøv men tør ikke. Må jeg gætte en gang til ? hvis ja,så siger jeg 2212,jeg glæder mig til imorgen når I afslører antallet. mvh Vikki

lam sagde ...

igen skøn inspiration her og dejligt at der hele tiden kommer nye bidrags yder til. tror lige jeg gætte en gang mere. Jeg tror der er 1073 kort

Annette / aka sagde ...

Flotte kort igen.
Og hvis I morer jeg over alle vores gæt, skal I da lige have lidt mere sjov....
Mit ekstra-skud bliver så 967 kort

Karina Beck sagde ...

Sikke en masse dejlige Valentines kort i har modtaget!
Ok, så gætter jeg igen på 899.

Anonym sagde ...

Hvor er det nogle fine kort, og skønt med flere nye hænder og dejligt med nye ideer.
Knus Bodil