I maj måned er det Fifty og hans bamsevenner der står får kommentarpræmien - først forsøgte han dog at finde en fin ting oppe i de store svenske skove - og det var en farefuld færd vil I komme til at se her. Børn må dog gerne læse med - for det ender godt! =0) Først stod Fifty og tog bestik af situationen før han begav sig ud i den vide verden!
Så gik turen gennem skoven - over stok og sten især sten - HOV - det var da vist en lidt farlig vej - se dig nu godt for Fifty.... jeg tror vejen stopper her!!!!
Ja der er altså ret lang ned - måske du skulle droppe det cool look - og tage solbrillerne af lidt???
Det nytter ikke du kalder på mig Fifty - jeg tør slet ikke komme helt der op - kom nu med hjem igen - så må vi kigge efter en præmie i butikkerne hjemme i Danmark.
Og sørme om den heldige vinder ikke også får en lækker pose til sportstøjet - for som I kan se er den ALT for stor til Fifty selv!
Derfor findes den også i bamsestørrelse - og den får vinderen også med - og Fifty har lagt en lille ekstra ting i sin rygsæk!! Så kig forbi lige så tit i har lyst i maj og læg en kommentar - så er I med i konkurrencen!!
Og vi skal nok sørge for der bliver en masse at kommentere - for vi har fotograferet kortlageret fra ende til anden og vil vise jer en MASSE flotte kort - her er feks. en flot portion fra Heidi (Sivsko), der som hun skriver har taget fat på bunken med de grønlige rester:
Og som I kan se har hun fået en hel masse flotte kort ud af det - med borter, blomster, sommerfugle og en Tim H. husrække - der symboliserer dem derhjemme - FIN ide Heidi!
Og til dig der måske tænker - jamen jeg har kun en cirkelpunch og en sommerfugl - se liiige kortet nederst i denne collage - hvor Heidi netop har brugt disse to ting og med FINT resultat. Og se lige en fin NY bort man får med MS kanten hvis man puncher dem spejlvendt som på kortet med sommerfuglen på det første fotos. SUPERFINT ikke?? 1000 tak for de fine kort Heidi - og stort til lykke med sønnens konfirmation. Tænk at du har haft tid til OSH også midt i alle festforberedelserne. !! =0)
Det var ugens weekend-wauw - men hvem ved om der kommer et lille ekstra indlæg i løbet af weekenden???? NYD solen - de lover den kommer igen her i weekenden.
9 kommentarer:
Endnu en gang har du fået en forrygende masse fine kort til kasserne. Og farverne er dejligt forårs- / sommeragtige.
Sejt at Build-a-Bear har sponsoreret en gave; det kan Fifty godt være stolt af: Han er blevet en sponsorbamse, ligesom bjørnene i Zoo. Det er da cool!
Hvor er det flotte kort. Er der nogle ønsker til kortkassen lige nu?
Veeee ohhhhh skræk Charlie - jeg tør slet ikke vise Mathilde dette indlæg, hun ønsker sig brændende en kanin fra Build-a-Bear, så jeg "nøjes" med at flette lidt kort sammen til dig, og så må trunten se bloggen en anden dag ;o))
Fine fine kort. Så må jeg hvis hellere få mine sendt til HQ på tirsdag (har ikke tid før).God weekend til dig, fifty og Smiley. KH 10na
Rigtig flotte kort fra Heidi igen, og utroligt hvad hun får ud af resterne. Der er jo vildt mange gode ideer.
Så lige du manglede kort.....og skrabte bunden af mit lager. Har lige pakket, så 22 kort på vej i morgen når posthuset åbner. Ikke mange - men alt tæller jo.
Flot af Build a bear med gavekortet. Men de har jo også en populær omvandrende reklame i Fifty.
Uha for en omgang lækre kort!
..og sikke en fin præmie Fifty og co sætter på højkant i denne måned.. gavekort til Build a Bear -ikke dårligt..
Mange hilsner fra Tina M.
Sikke nogle fine kort som skal sendes syd på, det er bare herligt.
Bodil
Lisbet:
Jeg har netop modtaget et mors-dag kort fra Mette i Afghanistan. Selv om hun ringer tit, er det nu noget andet at få et kort med posten!
Jeg har en pæn lille stak kort liggende til OSH, så de bliver sendt i den kommende uge.
Wow skønne kort. Og sikke en præmie denne gang. Min Nellie og Sarahs Trunte vil rigtig gerne have at jeg vinder ;o) De trænger begge to til nyt tøj. Fifty har i hvert 2 fans her i Slangerup.... hmm... 3... jeg skal jo osse selv tælles med.
Send en kommentar